Anvendelse af 'mesterbetegnelse' (* 1)

Anvendelse af »mesterbetegnelse« (* 1)

8. Anvendelse af »mesterbetegnelsen«

Dansk Låsesmede Forening 1976 klagede over, at medlemmer af en sammenslutning af låsesmede kaldet sig »Låsesmedenes Mesterforening«, samt at de enkelte medlemmer betegnede sig som »autoriseret af Låsesmedenes Mesterforening«.

Det var oplyst under sagen, at der ikke findes en særlig uddannelse med svendeprøve som låsesmed.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at efter hans opfattelse var det i strid med kravet om god markedsføringsskik i lovens § 1 at anvende betegnelsen »mesterforening«, idet man derved gav indtryk af, at medlemmerne var i besiddelse af en særlig uddannelse, således som det er sædvanligt inden for håndværksområdet. Endvidere udtalte Forbrugerombudsmanden, at udtrykket »autoriseret« eller »autorisation« efter hans vurdering efter almindelig dansk sprogbrug ved annoncering for erhvervsvirksomheder som hovedregel kun bliver anvendt i tilfælde, hvor den pågældende person eller virksomhed - direkte eller indirekte - har fået meddelt en godkendelse fra det offentlige. På denne baggrund anså han, at der var en nærliggende mulighed for, at offentligheden blev villedt, såfremt foreningens medlemmer i annoncer m.v. betegnede sig som »autoriseret af Låsesmedenes Mesterforening« eller på lignende måde, og benyttelsen af dette udtryk måtte derfor også anses for at være stridende mod god markedsføringsskik.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 55, nr. 8.

En kreds af låsesmede kaldte sig »Låsesmedenes Mesterforening«, uanset der ikke findes en særlig uddannelse med svendeprøve for låsesmede. Endvidere betegnede det enkelte medlem sig som autoriseret af mesterforeningen. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var i strid med god markedsføringsskik at anvende betegnelsen mesterforening, idet man derved gav indtryk af, at medlemmerne var i besiddelse af en særlig uddannelse. Endvidere var den almindelige forståelse af udtrykket »autoriseret af« efter Ombudsmandens opfattelse, at den pågældende virksomhed havde fået meddelt godkendelse fra det offentlige. På den baggrund anså han det for nærliggende at offentligheden blev vildledt, hvorfor brugen af dette udtryk også måtte anses for værende i strid med god markedsføringsskik.