Fordeling af vejbidrag i grænsetilfælde mellem by og land

Fordeling af vejbidrag i grænsetilfælde mellem by og land

I skrivelse af 14. december 1977 har forvaltningen i forbindelse med en konkret sag anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende forståelsen af bestemmelsen i vejbidragslovens § 11, stk. 4.

Det er om den pågældende sag oplyst, at den omhandler en privat fællesvej beliggende i et område, der ved en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusområde.

Vejen er på en strækning beliggende langs områdets grænse, således at enkelte tilgrænsede ejendomme er beliggende i landzone og anvendes til landbrugsformål. Vejen benyttes som adgangsvej til disse ejendomme samt til ejendommene inden for området, hvoraf enkelte benyttes til helårsbeboelse.

Forvaltningen har på denne baggrund stillet følgende spørgsmål

1. Kan vejbidragslovens § 11, stk. 4, anvendes ved en udgiftsfordeling.

2. Har det nogen betydning for påligning af udgifter efter vejbidragslovens § 11, om ejendommen er beliggende inden for eller uden for et byplanvedtægtsområde, når de pågældende har adgangsret eller mulighed for at få adgang til vejen.

Forvaltningen har vedrørende spørgsmål 1 som sin opfattelse givet udtryk for, at § 11, stk. 4, ikke kan anvendes, da der ikke er tale om en ensartet benyttelse af de ejendomme, der har interesse i vejen.

I den anledning skal man indledningsvis bemærke, at en forudsætning for, at bestemmelserne i vejbidragsloven kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, er, at området er omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III.

Man skal herved bemærke, at nævnte bestemmelser kun umiddelbart finder anvendelse i områder, der er byzone i henhold til lov om by- og landzone, jf. privatvejslovens § 13, stk. 1. Da sommerhusområdet i henhold til bestemmelsen i by- og landzonelovens § 2 ikke er byzone, kan bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III kun bringes til anvendelse, såfremt der træffes eller er truffet beslutning herom i henhold til privatvejslovens § 13, stk. 2. Denne beslutning kan omfatte sommerhusområdet samt eventuelle helårsbeboelser i landzoneområdet, men ikke ejendomme i landzoneområdet, der anvendes til landbrugsmæssige formål. Beslutningen skal offentliggøres i overensstemmelse med ministeriets cirkulære af 28. februar 1973 om private fællesveje, punkt 74.

Hvis den nævnte beslutning ikke træffes, skal udgifterne fordeles i henhold til bestemmelsen i privatvejslovens § 17.

Hvis kommunen har truffet eller træffer ovennænvte beslutning, skal udgifterne, da enkelte ejendomme fortsat er omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II, opdeles skønsmæssigt mellem afsnit II-området og afsnit III-området i forhold til vejens betydning for de enkelte områder. De udgifter, der herefter pålignes afsnit II-området, fordeles mellem ejerne af ejendommene i dette område i henhold til privatvejslovens § 17, medens udgifterne, der pålignes afsnit III-området, pålignes ejerne af de bidragspligtige ejendomme i henhold til vejbidragslovens § 11.

Hvis afsnit III-området alene omfatter byplanvedtægtsområdet, er de formelle betingelser for at anvende bestemmelens stk. 4 efter det oplyste til stede. Det er således ikke nogen betingelse for at anvende denne bestemmelse, at der aktuelt foreligger en ensartet anvendelse af ejendommene, blot denne er sikret på den i bestemmelsen angivne måde.

Det skal dog tilføjes, at vejmyndigheden ikke er forpligtet til at anvende bestemmelsen, og ministeriet er enig i, at der må være knyttet betænkeligheder til at anvende bestemmelsen i tilfælde som det foreliggende, hvor enkelte ejendomme anvendes mere intensivt end den benyttelse, der er forudsat i byplanvedtægten.

Man har ved besvarelsen forudsat, at der ikke foreligger privatretlige aftaler om udgiftsfordelingen, som lodsejerne er enige om at anvende.

Udtalt at hvis de bidragspligtige ejendomme ligger dels i afsnit II-området dels afsnit III-område opdeles udgifterne mellem afsnit II-ejendommene og afsnit III-ejendommene ved et skøn efter vejens betydning for de to områder. Den udgift, der herefter henføres til hvert område fordeles efter de for området gældende bestemmelser, d.v.s. § 17, og § 62.