'Tandvenligt slik' (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
»Tandvenligt slik« (* 1)
12. Tandvenligt slik
En importør markedsførte et nyt slikprodukt, der var sødet med Lycasin, der i en reklamebrochure blev beskrevet som et naturligt sødemiddel fremstillet af stivelse fra majs og kartofler. Produktet blev i reklamer beskrevet som »tandvenligt og sukkerfrit slik, der giver færre huller i tænderne«.
Efter at have modtaget en klage over reklamerne for produktet anmodede Forbrugerombudsmanden Københavns Tandlægehøjskole om at afgive en erklæring om berettigelsen af de fremsatte påstande om produktets egenskaber.
Instituttet for Tandsygdomslære ved Tandlægehøjskolen meddelte i skrivelse af 3. juli 1978, at det er korrekt, at det pågældende produkt er tandvenligt og sukkerfrit, men på grundlag af de foreliggende videnskabelige undersøgelser kan det ikke anses for bevist, at produktet er non-cariogent, d.v.s. ikke-cariesfremkaldende. Der var derfor ikke støtte for påstanden om, at produktet giver færre huller i tænderne.
Under henvisning til denne erklæring udtalte Forbrugerombudsmanden, at det måtte anses for vildledende at anvende udtrykket »slik«, der giver færre huller i tænderne' om det pågældende produkt, og han henstillede, at importøren i sin fremtidige annoncering for produktet undlod at medtage disse angivelser.
Denne henstilling blev taget til efterretning.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandes Årsberetning 1977-1978, side 96, nr. 12.
En importør reklamerede med, at et slikprodukt var »tandvenligt« og sukkerfrit slik, der giver færre huller i tænderne'.
Forbrugerombudsmanden forelagde sagen for Tandlægehøjskolen, der udtalte, at der ikke var videnskabeligt belæg for, at produktet ikke fremkalder huller i tænderne. Ombudsmanden udtalte på den baggrund, at oplysningen om, at slikket giver færre huller i tænderne, var vildledende og i strid med § 2, stk. 1.