Annoncering med hurtig sagsbehandling i forhold til konkurrenter. Sammenlignende reklame. Forsikring. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Annoncering med hurtig sagsbehandling i forhold til konkurrenter. Sammenlignende reklame. Forsikring. (* 1)
1. Forsikring
Et forsikringsselskab havde indrykket en annonce i dagspressen med følgende ordlyd
»DER FINDES 4-5 STEDER DE KAN FÅ EN GARANTIFORSIKRING. MEN ET AF STEDERNE FÅR DE OGSÅ EN HURTIG BESLUTNING.
Når vi lægger vægt på hurtighed ved behandlingen af garantiforsikringer, er det bla.a. fordi vi fra vore kunder ved, at det kan være vigtigt for en erhvervsvirksomhed, at kunne træffe hurtige beslutninger, også når det gælder likviditetsløsninger.
Ring og aftal tid for et møde. Og medbring de papirer, som vi skal bruge for at behandle sagen. (Regnskaber og budgetter er som regel nok). En af vore specaluddannede konsulenter vil kigge på det, og tale med Dem om mulighederne for den bedste løsning af Deres sag. De vil ofte få en afgørelse på stedet, men sommetider kan det være nødvendigt med supplerende oplysninger. Under alle omstændigheder trækker vi ikke sagen i langdrag.«
Et forsikringsselskab klagede over denne annonceringsform og fremhævede, at den var vildledende overfor forbrugerne, idet det indirekte fremgik af teksten, at andre selskaber havde en langsommere sagsbehandling af denne forsikringsform.
Ifølge Artikel 5 i Kodeks for reklamepraksis skal reklamer, der indeholder sammenligninger, udformes således, at sammenligningen som sådan ikke er egnet til at vildlede, og den skal være i overensstemmelse med principperne for loyal konkurrence.
Sammenligningspunkter skal bygge på kendsgerninger, der kan bevises, og de må ikke udvælges på illoyal måde.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at efter hans opfattelse var annoncen i strid med principperne i den nævnte bestemmelse i Kodeks for reklamepraksis og med kravet om god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1.
Det selskab, hvorover der var blevet klaget, meddelte, at man ikke ville fortsætte med denne annonceringsform.
(* 1): Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1977-78, s. 71-72.
Et forsikringsselskab havde indrykket en annonce med ordlyden: »Der findes 4-5 steder De kan få en garantiforsikring. Men et af stederne får De også en hurtig beslutning«. Annonceringen byggede ikke på kendsgerninger, der kunne bevises, hvorfor den blev anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1.