Julekalender. Udeling af gaver uafhængigt af køb. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Julekalender. Udeling af gaver uafhængigt af køb. (* 1)
10. Julekalender i indkøbscenter
Et reklamebureau spurgte, om det var i strid med markedsføringsloven som led i et julearrangement i et butikscenter at lade en julemand hver dag i december åbne en luge i en stor julekalender og udlevere en gave til alle, der var til stede i centret det pågældende øjeblik.
Det var hensigten at reklamere for arrangementet på følgende måde
»Glædelig jul.
Kalenderjul
i Humlebæk Centret
- det hyggelige nærcenter
Jule-start i Humlebæk Centret.
Hver dag i december måned (undtagen søndag den 3. december),
åbner julenissen en luge i den kæmpestore julekalender.
I lugen er der julegaver til alle.
Nissefar har til hele måneden gaver for over 30.000 kr.,
og kommer der mange mennesker, har han flere gaver.
Alle, der er i Centret mellem kl. 16-18, får en lille gave af nissefar.«
Forespørgslen blev besvaret med, at det beskrevne reklamearrangement efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke var i strid med bestemmelserne i markedsføringsloven, herunder bl.a. § 6, stk. 1, om tilgift.
Der var ikke sat nogen betingelse for at få en gave, bortset fra at man skulle være til stede under udleveringen, og centret garanterede for, at der var en gave til alle tilstedeværende.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-78, side 114, nr. 10.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at en julekalender i et indkøbscenter, hvor man hver dag uddelte en gave til alle, der var til stede i centeret, når julekalenderens låge blev åbnet, ikke var i strid med markedsføringslovens § 6.
Forbrugerombudsmanden lagde ved afgørelsen vægt på, at centeret garanterede for, at der var en gave til alle tilstedeværende samt at der ikke var nogen betingelse for at få gaven.