Uoverensstemmelse mellem 'spiseseddel' og artikel. Dag- og ugeblade. Mfl's anvendelsesområde. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Uoverensstemmelse mellem »spiseseddel« og artikel. Dag- og ugeblade. Mfl's anvendelsesområde. (* 1)
5. Uoverensstemmelse mellem »spisesedlen« og artiklen i et dagblad
I en henvendelse fra en klager blev det gjort gældende, at teksterne på forsiden af et dagblad og på spisesedlen var vildledende, idet de søgte at give et andet og mere dramatisk hændelsesforløb, end der var dækning for i den artikel i bladet, der henvistes til.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at der ikke kan antages at være hjemmel i markedsføringsloven til at gribe ind over for forsideoverskrifter på aviser, selv om de ikke er dækkende for indholdet af de artikler, de vedrører.
Vedrørende teksten på spisesedlen, kan den ikke ligesom forsideoverskrifter i bladet anses for at være radaktionel tekst, men derimod reklame for bladet og således omfattet af markedsføringsloven. I denne forbindelse blev det fremhævet, at det forhold, at spisesedler giver en sensationel beskrivelse af det redaktionelle indhold, ikke kan antages at indebære en overtrædelse af loven.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 47, nr. 5.
En forbruger klagede over, at teksterne på forsiden af et dagblad og på spisesedlen ikke dækkede artiklernes indhold og derfor var vildledende. Forbrugerombudsmanden udtalte, at der ikke i markedsføringsloven er hjemmel til at gribe ind over for forsideoverskrifter, idet de må anses for at være redaktionelt stof, hvorimod spisesedlens tekst er reklame for bladet og omfattet af lovens bestemmelser. Ombudsmanden fremhævede dog samtidig, at det forhold, at spisesedlen giver en sensationel beskrivelse af det redaktionelle stof ikke indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven.