Legislator Case Law & Legislation
Y19781002958 DK

Skjult forbehold ved annoncering med tilbud om lån. Finansiel virksomhed (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1978 10029 Valid

Skjult forbehold ved annoncering med tilbud om lån. Finansiel virksomhed (* 1)

1. Tilbud om lån - med skjult forbehold

En sparekasse indrykkede i en lokal ugeavis følgende annonce

»Den lokale sparekasse yder prioritetslån, f.eks. i ejerlejligheder, til kurs 96.«

Efter at der var blevet klaget over annoncen, oplyste sparekassen, at dens betingelser for ydelse af lån var, at der var et rimeligt forhold mellem kundens indlån i sparekassen og det ønskede lån, eller at et indlånsforhold eventuelt blev etableret i forbindelse med sparekassens ydelse af et lån, samt at sparekssens krav om eventuel sikkerhedsstillelse og rente m.v. kunne accepteres af lånsøgeren, ligesom lånets formål skulle kunne tiltrædes af sparekassen.

Sagen blev af Forbrugerombudsmanden sendt til udtalelse hos Tilsynet med Banker og Sparekasser, der meddelte, at annoncen efter Tilsynets opfattelse kunne givelæseren indtryk af, at sparekassens tilbud om lån var åbent også for personer, der ikke opfyldte de nævnte betingelser. Videre udtalte Tilsynet: »Selv om pengeinstitutterne i dag som overvejende hovedregel stiller sådanne betingelser for ydelse af lån, finder tilsynet, at de ved deres annoncering bør være opmærksomme på, af mange læsere af annoncen ikke er bekendt med, at opnåelse af lån forudsætter et kundeforhold af anden art. Man finder det derfor rigtigst, at det henstilles til sparekassen, at den ved fremtidig annoncering er opmærksom herpå.«

Herefter udtalte Forbrugerombudsmanden under henvisning til erklæringen fra Tilsynet med Banker og Sparekasser, at den omhandlede annoncering havde været urimeligt mangelfuld og således i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, og det blev henstillet til sparekassen ved eventuel fremtidig annoncering at indrette den i overensstemmelse med de anførte synspunkter.

Sparekassen udformede senere annoncer på følgende måde

»Det er klogt at være kunde i XX Sparekasse - det rigtige kundeforhold giver mulighed for at låne f.eks. prioritetslån, også i ejerlejligheder, til kurs 96.«

Udtalelse 1978 10029 Valid

(* 1) Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1977-78, s. 83-84.

Udtalelse 1978 10029 Valid

Et pengeinstitut anførte i sine annoncer: »Den lokale sparekasse yder prioritetslån, f.eks. i ejerlejligheder til kurs 96«. Et forbehold, hvorefter ydelse af de pågældende lån forudsatte, at kunden flyttede sine øvrige pengeinstitutforretninger til det annoncerende pengeinstitut, burde være oplyst i annoncen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →