Legislator Case Law & Legislation
Y19781002358 DK

Generel sammenligning mellem to varehuse. Sammenlignende reklame. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1978 10023 Valid

Generel sammenligning mellem to varehuse. Sammenlignende reklame. (* 1)

7. To varehuse

I en annonce indrykket af et møbelvarehus var der foretaget en generel sammenligning mellem udbudet hos annoncøren og hos en konkurrende virksomhed. De anvendte sammenligningspunkter begrænsede sig dog i alt væsentligt til oplysninger om, hvor store de to møbelvarehuse var og »størrelsen« af deres udsalg samt ikke nærmere beskrevne forskelle i de to forretningers udvalg samt en fremhævelse af det fælles lave prisniveau. I annoncen, der løb over nogen tid, var det konkurrende varehus nævnt adskillige gange.

Ved bedømmelsen af annoncerne udtaltes det generelt, at sammenligninger mellem varesortimenter i to forretninger rummer så mange udvælgelseskriterier, at de bør anvendes med den største varsomhed, og de omhandlede annoncer indeholdt ikke sådanne præcise, relevante og loyalt udvalgte oplysninger, at en sammenligning mellem de to virksomheder kunne anses for berettiget.

Endvidere udtaltes det, at de gentagne henvisninger til navnet på det konkurrende møbelvarehus var sket på en massiv og utilbørlig måde. Annoncøren havde herved draget utilbørlig fordel af såvel den konkurrende virksomheds goodwill som af dette firmas aktuelle udsalgsaktiviteter.

Særligt med hensyn til sammenligningen mellem de to møbelvarehuses prisniveau bemærkedes, at det måtte anses for irrelevant at sammenligne prisniveauet på de to forretningers fulde varesortiment, når der, efter hvad der var oplyst i annoncerne, var betydelige forskelle i disse.

Af disse grunde blev annoncen anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 2 og 3. I udtalelsen henvistes også til artikel 5 og 9, stk. 2, i Kodeks for reklamepraksis.

Udtalelse 1978 10023 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 78, nr. 7.

Udtalelse 1978 10023 Valid

Et møbelvarehus markedsførte sig gennem længere tid ved hjælp af annoncer, hvori man foretog generelle sammenligninger med et konkurrende navngivet firma. Forbrugerombudsmanden udtalte, at sammenligning mellem varesortimenter i to forretninger rummer så mange udvælgelseskriterier, at de bør anvendes med største forsigtighed, og at de omhandlede annoncer ikke indeholdt så præcise, relevante og loyalt udvalgte oplysninger, at sammenligningen var berettiget. Endvidere fandt Ombudsmanden at henvisningerne til navnet på konkurrenten var sket på en massiv og utilbørlig måde. På denne baggrund fandtes annoncen at være i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 2 og 3, samt Kodeks for reklamepraksis art. 5 og 9, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →