Snerydning af fortorvsoverkørsler (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Snerydning af fortorvsoverkørsler (* 1)
I skrivelsen af 21. januar 1977 har direktoratet forespurgt, om ministeriet kunne tiltræde den opfattelse, at det areal, hvorover den kørende trafik i en vejtilslutning, der er udformet som en overkørsel, føres over den vigtigere vejs fortov, må betragtes som fortovsareal.
Direktoratet ønsker på baggrund af denne opfattelse at gøre ejerne af de tilgrænsede ejendomme opmærksom på, at disse arealer er fortove og derfor må vintervedligeholdes af grundejerne, for så vidt arealerne ligger inden for den 10 m grænse, der er fastsat i § 5, stk. 2, i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.
I den anledning skal man meddele, at det er ministeriets opfattelse, at et fortov er et færdselsareal, der er anlagt med fortovsbelægning for gående, og at det - såfremt der af vejbestyrelsen er truffet beslutning herom i henhold til lovens § 5, stk. 1 - påhviler ejerne at de tilgrænsede ejendomme at vintervedligeholde og renholde dette areal.
Ministeriet finder derfor, at det ovennævnte færdselsareal vil kunne betragtes som et fortovsareal. Der vil herefter kunne pålægges de tilgrænsede grundejere forpligtelser, der i henhold til vintervedligeholdelsesloven er knyttet til fortovsarealet.
Udtalt at hvis en vejtilslutning er udformet som en fortorvsoverkørsel, vil færdselsarealet kunne betragtes som et fortovareal, der skal sneryddes mv. af ejerne af de tilgrænsende ejendomme.