Legislator Case Law & Legislation
Y19771001658 DK

Forbehold for trykfejl i reklameavist. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 10016 Valid

Forbehold for trykfejl i reklameavist. (* 1)

En forbruger spurgte, om det er i overensstemmelse med god markedsføringsskik, at handlende i reklametryksager med tilbud, hvor der er enført priser (tilbudsaviser), tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer og uforudsete prisstigninger.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at i tilfælde, hvor der er tale om tilbud - som det ofte er tilfældet - der kun gælder i kort tid, f.eks. en uge, må det anses for at være i strid med god markedsføringsskik at tage forbehold mod prisstigninger, idet den erhvervsdrivende indenfor så kort et tidsrum må være i stand til ved iværksættelse af reklameringen af overskue, om den tilbudte pris kan fastholdes.

Med hensyn til forbeholdet om udsolgte varer bemærkede Forbrugerombudsmanden, at dette i hvert fald må have til forudsætning, at den erhvervsdrivende, forinden han fremsatte tilbudet, har indkøbt en tilstrækkelig mængde til at kunne klare normal efterspørgsel efter de omhandlede tilbudte varer.

Hvad angår et forbehold for trykfejl, er dette spørgsmål efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke omfattet af markedsføringsloven, men må bedømmes efter formueretlige regler. Det må afgøres efter en fortolkning af aftaleloven og hører under domstolene, men der er så vidt vides endnu ikke taget stilling til det i retspraksis.

Udtalelse 1977 10016 Valid

(* 1) Offentliggjort i forbrugerombudsmandens årsberetning 1977-1978, side 60, nr. 16.

Udtalelse 1977 10016 Valid

På forespørgsel om, hvorvidt det er i strid med god markedsføringsskik, at tage forbehold for trykfejl, udsolgte varer og uforudsete prisstigninger i en tilbudsavis, udtalte Forbrugerombudsmanden, at det i tilfælde, hvor tilbudene kun gælder kort tid, er i strid med god markedsføringsskik at tage forbehold for prisstigninger. Forbehold for udsolgte varer måtte efter ombudsmandens opfattelse forudsætte, at den erhvervsdrivende havde indkøbt en tilstrækkelig mængde til at kunne klare normal efterspørgsel. Hvad angår forbeholdet for trykfejl udtalte ombudsmanden, at dette spørgsmål ikke var omfattet af markedsføringsloven, men måtte bedømmes efter formueretlige regler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →