Gevinstfordeling blandt erhvervsdrivende. Tilfældighedspræget gevinstfordeling. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Gevinstfordeling blandt erhvervsdrivende. Tilfældighedspræget gevinstfordeling. (* 1)
Et engrosfirma inden for kaffebranchen arrangerede i sommeren 1977 i forbindelse med nogle udstillingsarrangementer af firmaets produkter hos købmænd en lodtrækning blandt de erhvervsdrivende, der i indtil 3 uger efter udstillingerne stadig havde dem stående i deres vinduer. Lodtrækningen strakte sig over 6 uger, således at der hver uge blev udtrukket 5 vindere, der som præmie fik de udstillingspodier, som de havde haft i deres vinduer. Blandt de deltagende købmænd blev i alt udtrukket 30 vindere, og den samlede værdi af præmierne var ca. 27.000 kr.
Da denne lodtrækning blandt købmænd efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, anmodede han politiet om at rejse tiltale mod firmaet, og ved sagens foretagelse i Sø- og Handelsretten i København vedtog firmaet en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af den nævnte bestemmelse.
(* 1) Offentliggjort i forbrugerombudsmandens årsberetning 1977-1978, side 119, nr. 2.
En engrosfirma foretog en lodtrækning blandt købmænd, der havde deres produktion udstillet i en vinduesudstilling.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at lodtrækning blandt erhvervsdrivende er i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, og anmodede politiet om at rejse tiltale mod firmaet. Ved sagens foretagelse i Sø- og Handelsretten vedtog firmaet en bøde på 20.000 kr.