Legislator Case Law & Legislation
Y19770904958 DK

Habilitet udlæg af vej over egen grund.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 9049 Valid

Habilitet udlæg af vej over egen grund.

I skrivelse af 4-12-1976 har De spurgt, om bestemmelsen i §5 i lov nr.220 af 31-5-1963 om landinspektørvirksomhed er til hinder for, at De udarbejder en sag om vejudlæg over en ejendom, som De og landinspektør S ejer.

I denne anledning skal man meddele, at udarbejdelse af de fornødne dokumenter til optagelse af privat vej på matrikelkortet efter direktoratets opfattelse hører under de arbejder, hvortil praktiserende landinspektører har eneret. Arbejdet er således også omfattet af inhabilitetsbestemmelsen i landinspektørlovens §5.

Der henvises til bemærkningerne til §4 i forslaget til lov om landinspektørvirksomhed, kopi vedlagt, og til bestemmelserne i §1, stk.1 og 2, i bekendtgørelse nr.424 af 24-9-1949.

Da De som ejer har en væsentlig interesse i ejendommen, er §5, stk.1, i landinspektørloven derfor til hinder for, at De selv, landinspektør S, eller landinspektørassistenter, som måtte være ansat i Deres forretning, udarbejder sagen.

Udtalelse 1977 9049 Valid

En landinspektør spørger om habilitetsbestemmelsen i landinspektørlovens § 5 er til hinder for, at han udarbejder en sag om vejudlæg over en ejendom, som han ejer sammen med en kompagnon i landinspektørfirmaet. Direktoratet udtaler, at udlæg af vej må anses for at være omfattet af landinspektørernes eneret og dermed også af inhabilitetsbestemmelsen i landinspektørlovens § 5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →