Legislator Case Law & Legislation
Y19770904058 DK

Retningslinjer for præmiekonkurrencer afholdt af foreninger i samarbejde med erhvervsdrivende. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 9040 Valid

Retningslinjer for præmiekonkurrencer afholdt af foreninger i samarbejde med erhvervsdrivende. (* 1)

Bilag XV

Retningslinier for præmiekonkurrencer afholdt af foreninger i Samarbejde med erhvervsdrivende

Institutionen har modtaget en del forespørgsler om, i hvilket omfang foreninger, der ikke er erhvervsdrivende, som f.eks. sportsklubber, spejderkorps m.fl., kan afholde konkurrencer i samarbejde med erhvervsdrivende for at samle penge ind til fordel for foreninger.

Disse arrangementer omfatter undertiden afholdelse af bankospil i forbindelse med et reklameshow eller underholdning af forskellig art.

Ifølge markedsføringslovens § 8, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke afholde konkurrencer, hvis udfald helt eller delvis beror på tilfældet, men da foreninger af den nævnte art ikke omfattes af markedsføringsloven, har de fri adgang til at afholde konkurrencer og lodtrækninger.

I det omfang det sker i samarbejde med en eller flere erhvervsdrivende og kombineres med reklame for de pågældende erhvervsvirksomheder, vil det, alt efter hvorledes arrangementet er tilrettelagt, indebære mulighed for, at de erhvervsdrivende kommer til at indtage en så fremtrædende placering i arrangementet, at det medfører, at markedsføringslovens § 8, stk. 1, bliver overtrådt.

For at søge at skabe klarhed over disse forhold har jeg efter forhandling med repræsentanter for Dansk Idrætsforbund, F.D.F./F.P.F., De Danske Lions Klubber, Sct. Georgsgilderne i Danmark, The International Association of Y's Mens's Clubs, Det danske Spejderkorps, Det Frie Spejderkorps og K.F.U.M: og K.F.U.K.-spejderne i Danmark udarbejdet nedenstående vejledende retningslinier for tilrettelæggelse af sådanne arrangementer.

1.

Foreningen kan opfordre erhvervsdrivende til at støtte præmiekonkurrencer økonomisk, herunder ved at skænke beløb til at dække omkostningerne til afholdelse af arrangementer.

2.

Erhvervsdrivende kan yde gaver til foreninger med det formål, at gaverne bortloddes.

3.

Under præmiekonkurrencens afholdelse kan der gives følgende oplysninger om de erhvervsdrivende: Navn og adresse på gavegiver samt gavens art

og mængde. Derimod må der ikke finde egentlig reklamering sted for den erhvervsdrivende, f.eks. i form af anprisninger af virksomheden eller af de skænkede varer.

4.

Ved bekendtgørelse om præmiekonkurrencens afholdelse kan foreningen i annoncer, plakater og lignende anføre navn og adresse på gavegivere, samt gavens art og mængde, men samtlige gavegivere bør så vidt muligt anføres på ensartet måde, således at der ikke sker fremhævelse af enkelte virksomheder eller af de varer, der er skænket til formålet.

Forbrugerombudsmanden, april 1977.

Udtalelse 1977 9040 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning side 103, bilag XV

Udtalelse 1977 9040 Valid

Af markedsføringslovens § 8, stk. 1 fremgår det, at en erhvervsdrivende ikke må afholde konkurrencer, hvis udfald helt eller delvis beror på tilfældet. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse modtaget en del forespørgsler om, i hvilket omfang ikke-erhvervsdrivende foreninger kan afholde konkurrencer i samarbejde med erhvervsdrivende med det formål at indsamle penge til brug for foreningens arbejde. Ombudsmanden har efter forhandlinger med diverse foreninger udarbejdet retningslinjer for tilrettelæggelsen af sådanne arangementer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →