Legislator Case Law & Legislation
Y19770903958 DK

Kaffefiltres udforming. Oplysningspligt overfor køber. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 9039 Valid

Kaffefiltres udforming. Oplysningspligt overfor køber. (* 1)

I 1976 indledte Forbrugerombudsmanden forhandlinger med fabrikanter og importører af kaffefiltertragte med henblik på at få standset produktion og import af tragte med lavtsiddende ring. Sagen var blevet optaget til behandling på foranledning af Forbrugerrådet, og årsagen til rådets initiativ var, at den nævnte type kaffetragt havde vist sig at være farlig, idet den i modsætning til tragte med studs eller uden ring kunne vælte af kanden ved blot et ubetydeligt skub med den deraf følgende store risiko for skoldninger.

Skoldninger som følge af væltede kaffetragte og kaffekander havde været gjort til genstand for to videnskabelige undersøgelser, der er refereret i Ugeskrift for Læger i årgangene 1973 og 1976, og den seneste undersøgelse konkluderede i, at der fortsat var et betydeligt behov for såvel oplysning som fremstilling og anvendelse af bedre og dermed for forbrugerne sikrere kaffefiltre.

I de indledende drøftelser med producenter og importører deltog professor, dr. med. Bent Sørensen, der som chef for Københavns Kommunehospitals afdeling for brandsårsbehandling havde forestået de ovennævnte undersøgelser.

Forhandlingerne, i hvilke også industrirådet og Forbrugerrådet deltog, resulterede i, at samtlige producenter og importører af kaffefiltertragte erklærede sig indforstået med, at de ikke i fremtiden ville producere eller importere tragte med lavtsiddende ring, og at de ville forsyne de øvrige typer filtertragte med en iøjnefaldende advarsel med følgende ordlyd

Undgå forbrændinger. Anbring tragten forsvarligt på kanden. Anbring kande og tragt udenfor børns rækkevidde.

Endvidere ville de anbringe følgende advarselstekst på filterpakker

Pas på når De laver kaffe. Anbring kanden og tragten udenfor børns rækkevidde.

Udtalelse 1977 9039 Valid

(* 1) Offentliggjort i forbrugerombudsmandens årsberetning 1975-1977, side 62, nr. 2.

Udtalelse 1977 9039 Valid

På baggrund af risikoen for skoldningsulykker ved brug af en særlig type kaffefiltertragte, foranledigede Forbrugerombudsmanden efter forhandling med fabrikanter og importører af kaffefiltre, at man ophørte med salg af kaffetragte med lavtsiddende ringe, ligesom man ville forsyne de øvrige typer filtertragte med iøjnefaldende advarselsmærkning for at undgå skoldningsulykker.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →