Konkurrence om vinduesudstilling. Præstationskonkurrence. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Konkurrence om vinduesudstilling. Præstationskonkurrence. (* 1)
En fabrikant, der fremstillede hårde hvidevarer, arrangerede blandt detailforhandlere af firmaets varer en konkurrence om dekoration af forretningernes udstillingsvinduer med firmaets produkter. Efter det oplyste havde konkurrencen til formål at finde frem til den mest slagkraftige vinduesdekoration, og den var nærmere tilrettelagt således, at fabrikanten leverede materialet til rudedekorationen, og - såfremt detailhandleren ønskede det - udformede fabrikkens dekoratør selve udstillingsruden. Derimod arrangerede detailhandleren selve udstillingsvinduet, således at fabrikantens produkter var »smukt og iøjnefaldende placeret i vinduet og butikken«.
Deltagerne skulle indsende fotografier af udstillingen til fabrikanten, og på grundlag af disse blev udstillingen bedømt af en dommerkomite, der var sammensat af repræsentanter fra fabrikanten, dennes reklamebureau, vinduesdekorationsbranchen, en reklamefotograf og en detailhandler.
Blandt de indsendte fotografier udpegede dommerkomiteen tre udstillinger som henholdsvis nr. 1, 2 og 3, og disse blev belønnet med en rejse. Samtlige deltagere blev underrettet om resultatet.
Forbrugerombudsmanden besvarede en forespørgsel om konkurrencens lovlighed med, at den efter hans opfattelse ikke var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, da konkurrencens vinder blev udpeget på grundlag af en præstation, der havde til formål at tilvejebringe et resultat, som kunne udnyttes af den virksomhed der havde arrangeret konkurrencen, der således havde et formål i sig selv og ikke blot var et salgsfremmende element for arrangøren.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1977-1978, side 128, nr. 18.
En konkurrence arrangeret blandt detailforhandlere af et firmas produkter om dekoration af forretningernes udstillingsvinduer med firmaets produkter, således at disse var »smukt og iøjnefaldende placeret i vinduet og butikken«. Bidragene blev bedømt af en dommerkomite.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at konkurrencen ikke var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, da konkurrencens vinder blev udpeget på grundlag af en præstation, der havde til formål at tilvejebringe et resultat, der kunne udnyttes af arrangøren, og ikke blot var et salgsfremmende element for denne.