Vilkår om tvungen forsikring i et bestemt forsikringsselskab. Aftalevilkår. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Vilkår om tvungen forsikring i et bestemt forsikringsselskab. Aftalevilkår. (* 1)
Et byggefirma, der opførte og solgte parcelhuse, krævede ejendommene forsikret i et bestemt selskab, således at forsikringsaftalen skulle være uopsigelig, så længe der indestod gæld til sælgerfirmaet eller til Provinsbankernes Reallånefond.
Efter at have indhentet udtalelser fra Assurandør-Societetet og Forsikringsrådet udtalte Forbrugerombudsmanden, at det efter hans opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik at anvende en framgangsmåde, hvorved erhvervsmæssige sælgere af fast ejendom betinger sig, at køberne forpligter sig til at tegne eller overtage flerårige forsikringer i et selskab, der anvises af sælgeren.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1977-1978, side 22, nr. 5.
Et byggefirma krævede, at parcelhuse, opført af dem, blev forsikret i et bestemt selskab, således at forsikringen var uopsigelig, sålænge der indestod gæld til firmaet. Efter at have indhentet udtalelser fra Assurandør-Societetet og Forsikringsrådet udtalte Forbrugerombudsmanden, at det var i strid med god markedsføringsskik at betinge sig, at køberne forpligter sig til at tegne forsikring i et af sælger anvist selskab.