Reklamering med en vare, hvor beholdningen er begrænset. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Reklamering med en vare, hvor beholdningen er begrænset. (* 1)
Udtalelser om anvendelse af generalklausulen
1. Reklamefremstød for et fordelagtigt tilbud, hvor beholdningen var begrænset
I maj 1977 udsendte et stort varehus en reklametryksag til ca. 63.000 husstande i Ålborgområdet. Trykdagen indeholdt på forsiden et tilbud om en kassette-båndoptager til 90 kr. Efter at have modtaget nogle klager over, at båndoptageren var blevet solgt ganske kort tid efter, at reklamen var blevet omdelt, blev det oplyst af varehuset, at man ved reklamernes udsendelse havde regnet med at have 50 stk. båndoptagere til rådighed, men rent faktisk kun havde i besiddelse af 20 stk. til salg den pågældende dag.
Forbrugsombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse måtte antages at være i strid med kravet i markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik at udsende en reklametryksag i et meget stort antal eksemplarer med et fordelagtigt tilbud om salg af en vare, som man kun har på lager i et ringe antal.
I et sådant tilfælde ville det være rettest, at man i de udsendte reklamer havde angivet, hvor mange eksemplarer af den pågældende vare, man havde til salg.
Anvendelsen af udtrykket »begrænset antal« eller ligende angivelse kan i sådanne tilfælde kun anvendes, hvor en forretning efter de almindelige erfaringer ville være i stand til at dække den efterspørgsel, som et reklamefremstød må antages at skabe.
Derimod ville et forbehold som f.eks. »begrænset antal« eller lignende ikke være tilstrækkeligt, såfremt den pågældende erhvervsdrivende kun har et beskedent antal varer til salg efter et omfattende reklamefremstød.
Varehuset tog de fremsatte synspunkter til efterretning.
(1977-311-135)
(* 1) Offentliggjort i Forbrugsombudsmandens årsberetning 1977-1978, side 51.
Et varehus udsendte en reklameavis til et stort antal husstande indeholdende et meget fordelagtigt tilbud, uden angivelse af, at forretningen kun havde et meget begrænset antal af varen.
Forbrugsombudsmanden udtalte, at det er i strid med markedsføringslovens § 1 at udsende en reklametryksag i et meget stort antal eksemplarer med et fordelagtigt tilbud, som man kun har på lager i et ringe antal. I sådanne tilfælde bør angives hvor mange eksemplarer, man har til salg. Udtrykket »begrænset antal« eller lign.