Legislator Case Law & Legislation
Y19770403858 DK

Umatrikulerede arealer - afgrænsning ved registrering i Bygge- og boligregistret (BBR).

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 4038 Valid

Umatrikulerede arealer - afgrænsning ved registrering i Bygge- og boligregistret (BBR).

I en skrivelse af 26-5-1977 har boligministeriet anmodet matrikeldirektoratet om en udtalelse i anledning af, at boligministeriet overvejer at uddybe ejendomsbegrebet i boligministeriets cirkulære af 6-1-1977 om etablering af bygnings~ og boligregistrering ved at fastsætte følgende

»Umatrikulerede arealer kan anses som en ejendom i henseende til bygnings- og boligregistreringen, når de har en klar identitet og afgrænsning, hvorved bemærkes, at arealerne skal være sammenhængende (eller skønnes at udgøre en driftsenhed) og afgrænses af f.eks. matrikulerede arealer eller af sognegrænser.«

I skrivelsen er der angivet fire forskellige forslag til afgrænsning af umatrikulerede arealer. Det er samtidig oplyst, at boligministeriets foran citerede forslag er udformet under hensyntagen til Vestre Landsrets dom af 22-9-1972.

I den anledning skal man oplyse følgende

Matriklen er fra gammel tid inddelt i herreder og købstæder. Herrederne er inddelt i sogne, der igen er inddelt i ejerlav. Købstæderne er inddelt i bygrunde og jorder, der i visse tilfælde igen er opdelt i ejerlav. Ejerlav, bygrunde og jorder er igen inddelt i matrikulerede arealer, der betegnes ved matr.nre. og i umatrikulerede arealer, der alene betegnes ved arealernes anvendelse, f.eks. gade, jernbane, kirkegård o.s.v. Matriklen indeholder fra matrikuleringsarbejderne i forrige århundrede arealoplysninger også for de umatrikulerede arealer. En del umatrikulerede arealer er dog slet ikke optaget i matriklen. Det drejer sig navnlig om arealer, som er fremkommet efter matrikuleringsarbejderne ved inddæmning og tørlægning eller ved opfyldning af havet, fjorde eller vige. Således er en del havnearealer ikke optaget i matriklen. Umatrikulerede arealer af den her omtalte art optages lejlighedsvis i matriklen efter ansøgning.

Matriklen for områderne på landet bygger på den kirkelige sogneinddeling, medens købstadsmatriklerne er uafhængige af sogneinddelingen. Dette forhold har medført, at en del af matrikelkortene over købstæderne ikke er ajourførte med hensyn til sognegrænser. Af den grund vil det være vanskeligt på grundlag af matriklens oplysninger at angive det samlede areal af f.eks. et umatrikuleret jernbaneareal i et købstadsogn.

Det samme gør sig gældende i Sønderjylland, hvor den matrikulære inddeling bygger på kortdistrikter, og hvor matrikelkortene heller ikke er fuldstændig ajour med hensyn til sognegrænser.

Matrikeldirektoratet finder derfor, at løsning nr. 3, der foreslår en yderligere afgrænsning af umatrikulerede arealer ved hjælp af ejerlavsgrænser, må anses for at være bedst egnet.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ejerne af umatrikulerede arelaer kan antages at kende matriklens arealangivelser formoder man, at statsbanerne og private jernbaneselskaber kender disse arealstørrelser, medens det nok er mere tvivlsomt, om ejere af andre umatrikulerede arealer (f.eks. kirkegårde) kender arealets størrelse. Arealerne kan rekvireres i matrikeldirektoratet. Dette gælder dog ikke for Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor matrikelvæsenet er kommunalt, og for Sønderjylland. I Sønderjylland kan arealerne rekvireres hos amtslandinspektørerne.

Udtalelse 1977 4038 Valid

Direktoratet udtaler i anledning af forespørgsel fra boligministeriet, at umatrikulerede arealer efter direktoratets opfattelse kan anses for en ejendom i henseende til bygnings- og boligregistreringen, når de har en klar afgrænsning, hvorved bemærkes, at arealerne skal være sammenhængende (eller skønnes at udgøre en driftsenhed) og afgrænses af matrikulerede arealer eller af ejerlavsgrænser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →