Legislator Case Law & Legislation
Y19770402058 DK

Habilitet - væsentlig interesse i interessentskab. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1977 4020 Valid

Habilitet - væsentlig interesse i interessentskab. (* 1)

I skrivelse af 21.3.1977 har De spurgt, om § 5, stk. 1 i lov nr. 220 af 31.5.1968 om landinspektørvirksomhed er til hinder for, at en landinspektør udfører matrikulært arbejde for et interessentskab, hvoraf han som medinteressent ejer 1/15. Det fremgår af et udkast til interessentskabskontrakten, at hver interessent skal indskyde 125.000 kr. i interessentskabet og at dets formål er drift af en nærmere angiven fast ejendom samt drift og investering i enhver form for fast ejendom i øvrigt og investering i værdipapirer og international handel.

I denne anledning skal man meddele følgende

Det fremgår af forarbejderne til lov om landinspektørvirksomhed, at man med bestemmelsen i lovens § 5 har villet hindre, at en praktiserende landinspektør, der er interesseret i køb og salg af udstykningsarealer for egen regning, udfører matrikulære arbejder vedrørende disse arealer, og i det hele taget har villet udelukke en praktiserende landinspektør fra at kunne udføre matrikulært arbejde i tilfælde, hvor landinspektøren er part i sagen.

I det tilfælde, der omhandles her, har selskabet investering og handel med fast ejendom som formål.

Under hensyn hertil og til det ringe antal medinteressenter og det ikke ubetydelige beløb, som enhver interessent indskyder, finder ministeriet i medfør af landinspektørlovens § 5, stk. 2, at en landinspektør som medinteressent vil have en væsentlig interesse i interessentskabets ejendomme. Lovens § 5, stk. 1, vil således være til hinder for, at landinspektøren udfører matrikulært arbejde vedrørende ejendommen, der tilhører interessentskabet.

Udtalelse 1977 4020 Valid

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 28. bind, side 397.

Udtalelse 1977 4020 Valid

Ministeriet fandt at lovens §5, stk. 1, var til hinder for, at landinspektøren udfører matrikulært arbejde vedrørende ejendomme, der tilhører et interessentskab, som landinspektøren var interessent i. Landinspektøren ejede 1/15 og indskød 125.000 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →