Vildledende annoncering. Billede svarer ikke til tilbud. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Vildledende annoncering. Billede svarer ikke til tilbud. (* 1)
Et køkkenelementfirma reklamerede i dagbladsannoncer på følgende måde
»Så meget køkken kan De få for 2.449,00 kr. hos ...«. Under denne overskrift var der et billede, der efter sin placering i annoncen synes at skulle vise, hvad man kunne vente sig med hensyn til køkkenets indretning og funktion. Billedet viste foruden køkkenskabselementerne også et gas- eller el-komfur med ovn og emhætte.
I anledning af en klage oplyste firmaet, at de hårde hvidevarer ikke var inkluderet i den pris, der var opgivet i annoncen.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at han fandt prisanguivelsen vildledende, når den ikke omfattede alle de dele, der indgik i det afbildede køkken.
Køkkenelementfirmaet erklærede sig indforstået med i fremtidige annoncer udtrykkeligt at gøre opmærksom på, at hårde hvidevarer ikke var omfattet af prisen for køkkenet.
I brevet til firmaet gjorde man samtidig opmærksom på, at Dansk Reklamenævn tidligere havde afgjort en tilsvarende sag (j. nr. 1974-A-19). Her hvade nævnet givet udtryk for, at »tilstedeværelsen af et komfur som detailje i det viste køkkeninventar, uden at dette er inkluderet i prisen, må anses for vildledende og i strid med Kodex, kap. A, artikel 4, første punktum og 4a, ounkt 1, idet læserne ikke umuddelbart kan forventes at være klar over, at komfuret ikke omfattes af begrebet »køkkenelementer«.
(1976-314-90)
(* 1) offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1975-1977, side 48, nr. 7.
Et køkkenfirma annoncerede med, et køkken til en bestemt pris. Det billede, der illustrerede annoncen, indeholdt foruden køkkenelementerne også hårde hvidevarer, bl.a. køleskab, komfur og emhætte, uanset disse ikke var includeret i prisen.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at prisangivelsen var vildledende, når ikke alle de dele, der indgik i det afbildede køkken var indeholdt i tilbudet. Han gjorde samtidig opmærksom på, at Dansk Reklamenævn tidligere havde fundet en tilsvarende annonce i strid med kodeks for reklamepraksis, kap. A, artikel 4, 1 pkt. og 4a, punkt 1.