Krosalg. Identifikation af markedsføringstiltag. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Krosalg. Identifikation af markedsføringstiltag. (* 1)
Udtalelser
Et firma solgte etagegryder med grill ved sammenkomster på kroer og lignende, og for at skaffe kunder udsendte man indbydelser, hvor der stod, at der blev holdt en »gratis hyggeaften med tips om moderne madlavning«. Det fremgik af indbydelsen, at deltagerne ville blive budt på »lidt at spise og lidt at drikke«, ligesom det blev nævnt, at man »ville gøre det muligt at tilberede langt sundere mad«, og som afslutning på aftenen ville der blive arrangeret en gavelodtrækning.
En undersøgelse viste, at arrangementet alene omfattede en salgs, og demonstrationsaften, og ikke som modtagerne måtte tro en indbydelse til en »hyggeaften« uden udgifter og forpligtelser for de fremmødte.
Forbrugerombudsmanden fandt det vildledende, at det ikke fremgik klart og utvetydigt af indbydelserne, at hovedformålet med sammenkomsten var salg af varer, og det burde også have været oplyst, hvilke varer salget drejede sig om.
Endelig blev det udtalt, at lodtrækningen efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1.
Firmaet ophørte med lodtrækningen, og indbydelserne til arrangementet blev udformet således, at det klart fremgik, såvel at der var tale om en salgs- og demonstrationsaften, som hvolke varer der ville blive solgt.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1975-1977, side 45, nr. 1.
Et firma, der solgte grydesæt ved krosalg, udsendte indbydelse til »en gratis hyggeaften med tips om moderne madlavning«.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at indbydelserne var vildledende, idet det ikke klart og utvetydigt fremgik, at hovedformålet med sammenkomsten var salg af varer, samt hvilke varer, det drejede sig om. Endvidere oplyste Forbrugerombudsmanden, at en annonceret gavelodtrækning var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1.