Legislator Case Law & Legislation
Y19760402558 DK

Om parcelkort/kopi af matrikelkortet ved tinglysning af skøde på en udstykket parcel. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1976 4025 Valid

Om parcelkort/kopi af matrikelkortet ved tinglysning af skøde på en udstykket parcel. (* 1)

Ved skrivelse af 23.12.1975 godkendte direktoratet udstykningen af ejendommen matr.nr. 13c m.fl. ........ By og Sogn. Ejendommen blev udstykket i ca. 280 parceller, hvoraf ca. 80 parceller ejes af ........ .

I skrivelse af 8.3.1976 har De anmodet direktoratet om ikke at udlevere materiale vedrørende de udstykkede ejendomme, idet den del af sagen, der omfatter parceller ejet af ........, endnu ikke er færdigbetalt. De har i denne forbindelse henvist til, at De efter landinspektørvedtægtens § 7, stk. 3, har den fulde ejendomsret til det materiale, som De har udarbejdet, indtil betaling har fundet sted. I skrivelse af 31.3.1976 har De oplyst, at betalingsspørgsmålet nu er løst, men at De af principielle grunde gerne vil have svar på Deres anmodning, idet De i dette tilfælde blev mødt med at man jo blot kunne bestille nye attesterede kort i matriklen'.

Det er direktoratets opfattelse, at enhver er berettiget til at rekvirere og mod betaling få tilsendt kopier af matriklens kort, protokoller og andre dokumenter, jfr. landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 2.1.1976. Med hensyn til kopi af dokumenter i sager, der er eller har været til behandling i direktoratet, gælder også bestemmelserne i lov nr. 280 af 10.6.1970 om offentlighed i forvaltningen. Direktoratet kan derfor ikke afslå at levere kopier af matriklens dokumenter, herunder attesterede kopier af matrikelkortet.

Deres henvendelse har imidlertid sammenhæng med bestemmelsen i § 11 A, stk. 1, nr. 2, i udstykningsloven, lovbekendtgørelse nr. 257 af 8.6.1971, og den tilsvarende bestemmelse i tinglysningsanordningens § 17 B nr. 5. Bestemmelsen i anordningen er dog ikke blevet før ajour med hensyn til en ændring i 1971 af den omtalte bestemmelse i udstykningsloven. Om de nævnte bestemmelser kan man oplyse følgende

Udstykningsloven foreskriver, at der ved tinglysning af skøde på en udstykket parcel forevises et af matrikelmyndigheden attesteret kort over det frastykkede areal eller, hvis dette kort efter anmelderens skriftlige erklæring ikke kan skaffes til veje, en af matrikelmyndigheden attesteret kopi af matrikelkortet. Bestemmelsen om, at der skal følge et kort med skødet over nyudstykkede parceller, stammer fra plakat af 21.4.1848. Kortet skal identificere det udstykkede areal og sikre, at det solgte areal svarer til den parcel, der ved udstykningen er registreret i matriklen. Den nuværende bestemmelse i udstykningsloven suppleres af bestemmelserne i § 26, § 35, stk. 1, a og § 36, stk. 2,a i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 24.9.1949. Af bestemmelserne i § 26 fremgår, hvordan udstykningskortet skal udarbejdes. Til kortet skal der normalt være hæftet en kopi af målebladet, således at parcelkøberen foruden kortet får det tilhørende måleblad, hvor der er oplysninger om skelafmærkning og mål m.v. for hans grund.

Da parcelkortet således er udarbejdet med henblik på at tjene som skøde og ejendomskort for parcelkøberen, bør dette kort forlanges forevist ved tinglysning af skødet. Kun hvis anmelderen erklærer, at kortet ikke kan skaffes til veje, kan en kopi af matrikelkortet, der er attesteret af direktoratet, erstatte parcelkortet. Det tilkommer tinglysningsdommeren i det enkelte tilfælde at afgøre, om anmelderens erklæring kan godtages, således at kopier af matrikelkortet kan erstatte det originale udstykningskort. Efter direktoratets opfattelse vil anmelderen dog ikke med rette kunne afgive erklæringen, hvis grunden til, at han ikke kan skaffe kortene til veje, alene er den, at han ikke har betalt landinspektørens udstykningshonorar. Forholdet stiller sig dog anderledes, hvis anmelderen eller hans klient ikke har pligt til at betale landinspektøromkostningerne, jfr. herved Højesterets kæremåls kendelse af 5.3.1951, U.f.r. 1971 s. 447 ff og Landinspektøren 19. bd. s. 224.

Med hensyn til en senere kendelse fra Vestre Landsret af 13.2.1961, U.f.r. 1961 s. 603, bemærkes, at denne kendelse vedrører en sag fra Sønderjylland, hvor der efter de dagældende regler i udstykningsloven ikke krævedes den omtalte erklæring fra anmelderen.

Udtalelse 1976 4025 Valid

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 28. bind side 136

Udtalelse 1976 4025 Valid

En landinspektør anmoder direktoratet om ikke at udlevere materiale vedrørende nogle udstykkede ejendomme, idet den del af sagen, der omfatter parceller ejet af landinspektørens rekvirent, endnu ikke er færdigbetalt. Direktoratet udtaler, at man ikke kan afslå at levere attesteret kopi af matrikelkort, men at tinglysningsdommeren bør forlange det originale parcelkort forevist ved tinglysning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →