Brugsforhold vedrørende et TV-antenneanlæg, der består af en antennemast og et forstærkerhus, hvis grundflader er henholdsvis ca. 5 (m2) og ca. 3 (m2).
Statutory Text (3 Articles)
Brugsforhold vedrørende et TV-antenneanlæg, der består af en antennemast og et forstærkerhus, hvis grundflader er henholdsvis ca. 5 (m2) og ca. 3 (m2).
I skrivelse af 17-9-1975 har De spurgt, om et brugsforhold vedrørende et TV-antenneanlæg på en del af matr.nre. 20a Nyby Jorder kan anses for omfattet af bestemmelsen i §11C, stk.3, i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.257 af 8-6-1971) således at brugsforholdet kan indgås for et længere tidsrum end 10 år, uden at de pågældende arealer udstykkes.
Det fremgår af skrivelsen, at anlægget består af en antennemast samt et forstærkerhus, hvis grundflader dækker to særskilte arealer på henholdsvis ca. 5 (m2) og ca. 3 (m2).
I denne anledning skal man meddele følgende
Det er direktoratets opfattelse, at brugsretten vedrører arealer af en så ringe størrelse, at en deklaration om brugsretten kan henføres under bestemmelsen i udstykningslovens §11C, stk.3, om tinglysning af kontrakter om anbringelse af elektricitetsmaster, sømærker o.lign., således at særskilt matrikulering efter nævnte lovs §1, stk.1, ikke er nødvendig.
Ingen
Direktoratet udtaler, at et brugsforhold vedrørende et TV-antenneanlæg, der består af en antennemast og et forstærkerhus, hvis grundflade er henholdsvis ca. 5 (m2) og ca. 3 (m2), er omfattet af bestemmelsen i udstykningslovens § 11c, stk. 3, således at særskilt matrikulering efter udstykningslovens § 1, stk. 1 ikke er nødvendig.