Konsekvensen af, at en af en skelsætningsforretning efterfulgt retssag hæves.
Statutory Text (3 Articles)
Konsekvensen af, at en af en skelsætningsforretning efterfulgt retssag hæves.
Tilbagesendes, idet man skal meddele, at ministeriet må være enig med det af landsretssagfører O. Geert Pedersen i skrivelse af 29-6-1967 anførte, hvor efter en ophævelse af den ved retten behandlede sag indebærer, at skelsætningsforretningen er gældende, og i konsekvens heraf, at skelsætningen vil være at notere i matriklens dokumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 29 i bekendtgørelse nr. 424/1949.
Man skal i denne forbindelse anmode Dem om at oplyse, hvorvidt den i sagen foreliggende erklæring af 26-7-1966 er den originale skelsætningerklæring.
I benægtende fald må hertil indsendes den originale erklæring, der må være forsynet med den i ovennævnte bekendtgørelses § 83, stk. 1, omhandlede påtegning samt vedhæfte det originale situationskort.
Endelig skal man anmode Dem om at omarbejde hovedkortet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 86, stk. 3d.
Ingen
En sag, der er startet som berigtigelse af matrikelkortet ang.
grænsen for 2 ejendomme, standses her, idet den ene af parterne ikke vil vedstå sin erklæring. Den ene part kræver skelsætningsforretning, der senere indbringes for retten.
Sagsøgerens advokat hæver retssagen, idet parterne enes om, at skellet fastlægges i overensstemmelse med erklæring om berigtigelse. Landinspektøren søger sagen gennemført »som oprindelig ansøgt« (det ved berigtigelsessagen fastlagte skel er identisk med det ved skelsætningsforretningen foreløbigt fastlagte skel). Direktoratet må holde for, at skelsætningsforretningen står ved magt, og at sagen må omarbejdes efter de for skelsætning gældende regler.