Legislator Case Law & Legislation
Y19650402058 DK

Habilitet aktionær i udstykningsselskab. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1965 4020 Valid

Habilitet aktionær i udstykningsselskab. (* 1)

I skrivelse af - har De under henvisning til bestemmelserne i lov om landinspektørvirksomhed (lov nr.220 af 31-5-1963) forespurgt, om landinspektør A., der som medstifter af aktieselskabet B. har tegnet sig for en aktiekapital på 6000 kr. af den samlede aktiekapital på 60.000 kr., kan anses for at have en så væsentlig interesse i de selskabet tilhørende ejendomme, at han af den grund i henhold til bestemmelserne i § 5 i lov om landinspektørvirksomhed vil være udelukket fra at udføre matrikulært arbejde vedrørende selskabets ejendomme.

I skrivelsen er oplyst, at aktieselskabets formål er at erhverve byggegrunde og at opføre beboelsesejendomme med videreslag for øje, samt at selskabet har erhvervet 3 faste ejendomme, der agtes udstykket og bebygget med ca. 80 parcelhuse, Det fremgår endvidere at sagen, at landinspektøren både før og efter stiftelsen af selskabet har udført et betydeligt matrikulært arbejde til brug for udstykningsprojektets gennemførelse, og at hensigten med landinspektørens overtagelse af en aktiepost på 6000 kr. har været delvis at berigtige det ham for hans arbejde tilkommende vederlag.

I den anledning skal man herved meddele følgende

Det fremgår af forarbejderne til lov om landinspektørvirksomhed, at man med bestemmelsen i lovens § 5 har tilsigtet at forhindre, at en praktiserende landinspektør, der er interesseret i køb og salg af udstykningsarealer for egen regning, udfører matrikulære arbejder vedrørende disse arealer, og i det hele taget at udelukke en praktiserende landinspektør fra at kunne udføre matrikulært arbejde i tilfælde, hvor landinspektøren er part i sagen. Den omstændighed, at landinspektør A. ikke er optrådt alene ved købet af de omhandlede arealer, men som aktionær i det udstykningsselskab, der har erhvervet disse, kan efter ministeriets opfattelse næppe gøre nogen forskel ved afgørelsen af spørgsmålet om landinspektørens inhabilitet, når talen er om et udstyknigsselskab med kun få aktionærer.

Ministeriet må derfor mene, at bestemmelsen i § 5 i lov om landinspektørvirksomhed er til hinder for, at landinspektør A. udfører matrikulært arbejde vedrørende de af B. ejede ejendomme, så længe han er aktionær i selskabet.

Udtalelse 1965 4020 Valid

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 24. bind, side 155.

Udtalelse 1965 4020 Valid

Direktoratet fandt at en landinspektør, der er aktionær i et udstykningsselskab, må anses for inhabil til at udføre matrikulært arbejde vedrørende selskabets ejendomme. Landinspektøren ejede for 6000 kr af den samlede aktiekapital på 60.000 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →