Om hvorledes den matrikulære betegnelse bør være i et adkomstdokument vedrørende andele i en fælleslod, for at dokumentet kan modtages til tinglysning. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Om hvorledes den matrikulære betegnelse bør være i et adkomstdokument vedrørende andele i en fælleslod, for at dokumentet kan modtages til tinglysning. (* 1)
I anledning af hr. dommerens forespørgsel af 12. december f. å. om, hvorledes nogle nærmere angivne andele i en fælleslod skal være betegnet i adkomstdokumentet, for at dette kan modtages til tinglysning, skal man efter derom stedfunden brevveksling med justitsministeriet herved meddele følgende
Når andelen i en fælleslod ved udstykning er tilladt fraskilt ejendommen, hvortil den har hørt, må andelen, medmindre den er henlagt under en samtidig frastykket parcel, behandles som en selvstændig ejendom og i dokumenter og tingbog betegnes »den forhen til matr. nr. ...... hørende andel i matr. nr. .......«
Når samtlige andele i en fælleslod er overgået i samme mands eje, ophører lodden med at være fælleslod og kan derefter i dokumenter og tingbog betegnes alene ved sit matr. nr.
Det tilføjes, at ligesom der ikke er noget til hinder for overdragelse af en ideel andel i en samlet fast ejendom, skulle der ikke være noget til hinder for overdragelse af en som selvstændig ejendom fraskilt andel i en fælleslod. Hvis der som vederlag for andelen vides udlagt en i marken afgrænset parcel, bør dog adkomst, der lyder på overdragelse af en andel, afvises fra tinglysning, jfr. herved bekendtgørelse nr. 424 af 24. september 1949, § 37, 2. stk.
(* 1) Offentliggjort i Ministerialtidende 1956 nr. 35.
I anledning af en forespørgsel fra en tinglysningsdommer om, hvorledes nogle nærmere angivne andele i en fælleslod skal være betegnet i adkomstdokumentet, for at dette kan modtages til tinglysning meddeler direktoratet efter brevveksling med Justitsministeriet, at når andelen i en fælleslod ved udstykning er tilladt fraskilt ejendommen, hvortil den har hørt, må andelen, medmindre den er henlagt under en samtidig frastykket parcel, behandles som en selvstændig ejendom og i dokumenter og tingbog betegnes »den forhen til matr.nr. ... hørende andel i matr.nr.
.....«.