Adkomstberigtigelse ved overførsel af areal til en bestående matrikulær enhed. (* 1)

Adkomstberigtigelse ved overførsel af areal til en bestående matrikulær enhed. (* 1)

Ministeriet for offentlige arbejder har under ........... ved at fremsende den hoslagt tilbagefølgende sag ........... udbedt sig landbrugsministeriets ytringer over samme.

Sagen angår adkomstberigtigelse vedrørende et i forbindelse med anlægget af motorvejen vest om K. eksproprieret areal af matr. nr. 7f I. By, B. Sogn, hvilket areal overdrages til ejeren af matr. nr. 7e smst. Overdragelsen er attesteret af kommissarius ved anlæg af jernbaner m. v. på øerne, men afvist fra tingbogen med den begrundelse, at ovenomhandlede areal i henhold til landbrugsministeriets skrivelse af ........... er blevet overført til ejendomsbladet for matr. nr. 7e

Den anførte afvisningsgrund må formentlig betyde, at dommeren, når der om den foretagne udskillelse af arealet fra matr. nr. 7f og sammenlægning med matr. nr. 7e allerede er sket henholdsvis fraskrivning og tilskrivning på vedkommende ejendomsblade, jfr. tinglysningslovens § 23, sidste stk., anser tinglysning af adkomsten for åbenbart overflødig til beskyttelse af rettigheder over det overførte areal, jfr. tinglysningslovens § 15, 2. stk.

Den, der efter fraskrivningen som køber eller retsforfølgende kreditor måtte erhverve matr. nr. 7f, antages ikke derved at kunne erhverve nogen ret over det fraskrevne areal. Derimod er landbrugsministeriet gået ud fra, at den nuværende ejer af og panthavere i matr. nr. 7e vel ved tilskrivningen havde erhvervet legitimation som ejer og panthavere i det overførte areal, men at en positiv ret over dette burde hjemles dem ved tinglysning af adkomst på arealet. Man har nemlig hidtil været af den opfattelse, at afvigelserne fra det normale krav om tinglysning af adkomst burde snævert begrænses til skelforandringer, jfr. udstykningslov nr. 290 af 31. marts 1949, § 16, og vandløbsreguleringer, jfr. vandløbslov nr. 214 af 11. april 1949, § 23, 4. stk.

Imidlertid fremgår af Fr. Vinding Kruse, Tinglysningsloven, Kommentar, 3. udgave (1952), side 294-96, følgende

a) Hvor der til et bestående matr. nr. overføres en del af et andet matr. nr. eller af et umatrikuleret areal, være sig ved skelforandring eller ekspropriation eller anden offentlig forretning, og overførelsen er berigtiget i tingbogen på grundlag af vedkommende matrikelmyndigheds meddelelse i henhold til tinglysningslovens § 10 III, behøves ingen yderligere berigtigelse ved tinglysning af adkomst. En sådan »er efter den af matrikel- og tinglysningsmyndighederne efterhånden udbyggede og ved vandløbslov nr. 214, 11. april 1949, § 23, 4. stk., lovfæstede praksis unødvendig«.

b) Hvor et areal med selvstændigt matr. nr. ved ekspropriation eller anden offentlig forretning er bestemt i sin helhed at skulle overgå til anden mand, må en udskrift af forretningen tinglyses som adkomst.

c) Hvor hele matr. nre., dele af sådanne eller umatrikulerede arealer er eksproprieret til anlæg af gader og veje, jernbaner o. l., de hele matr. nre. ført til afgang i matriklen, og afståelserne noteret i tingbogen på grundlag af vedkommende matrikelmyndigheds meddelelse, behøves ingen yderligere berigtigelse ved tinglysning af adkomst på arealerne, men en sådan kan være ønskelig for eksproprianten, da »positiv legitimation til at råde over disse kun tilvejebringes ved tinglysning af ekspropriationen som adkomst på dem«. Overdragelsen kan i dette tilfælde tinglyses, da de afståede arealer ikke som i det under a) nævnte tilfælde er blevet betegnet med matr. nr.

Professor Vinding Kruses opfattelse dækker således ganske de motiver, der ligger til grund for den omhandlede afvisning fra tingbogen, og da nævnte opfattelse er en logisk følge af den nyere lovgivning, vil landbrugsministeriet, uanset at det betyder en ændring af den hidtidige praksis, henstille til ministeriet for offentlige arbejder, at der akkviesceres ved afvisningen. I konsekvens heraf vil man foranledige, at der fremtidig, når en til tinglysning bestemt fortegnelse over arealer eksproprieret til anlæg eller udvidelse af bane o. l. udarbejdes i matrikeldirektoratet, jfr. indenrigsministeriets instruks af 8. august 1890, § 7, foruden de til anlægget overtagne arealer kun medtages de til private lodsejere overdragne arealer, forsåvidt disse har selvstændige matr. nre.

(* 1) Offentliggjort i tidskriftet Landinspektøren 19. bind side 473

Sagen angår adkomstberigtigelse vedrørende et i forbindelse med anlægget af en motorvej eksproprieret areal, der ønskes overført til en bestående matrikulær enhed. Overdragelsen er attesteret af kommisarius, men afvist fra tingbogen med den begrundelse, at arealet i henhold til landbrugsministeriets skrivelse er overført til ejendomsbladet for den bestående matrikulære enhed.

Direktoratet tager denne afvisning fra tinglysning til udtryk for, at når der til et bestående matrikelnummer overføres en del af et andet eller af et umatrikuleret areal, og overførslen er noteret i matrikel og tingbog, behøves ikke yderligere tinglysning af adkomst. I tinglysningsfortegnelser over arealer eksproprieret i anledning af anlæg eler udvidelse af jernbane o.l. medtages derfor foruden de til anlægget overtagne arealer fremtidig kun de til lodsejere overdragne arealer, som har selvstændige matr.nre.