Begrænset udnyttelse partielle rettigheder. (* 1)

Begrænset udnyttelse partielle rettigheder. (* 1)

I en hertil indkommen skrivelse har hr. landsretssagføreren ved at oplyse, at enkefru J. til malermester N. har udlejet en strandgrund af sin landbrugsejendom matr.nr. 7 a E. by, K. sogn, for 3 femårige perioder fra 1. maj 1951, og under fremhævelse af, at der kun er spørgsmål om en begrænset udnyttelse af et areal, der ikke tidligere har været opdyrket, men alene har kunnet anvendes til græsning af ringe værdi, anmodet om en udtalelse herfra med hensyn til, om ikke lejemålet ifølge § 14, 3. stk., i landbrugsloven af 31. marts 1949, jfr. § 11 C in fine i udstykningsloven af s. d., kan anses for at være undtaget fra de almindelige regler i de to love, og i modsat fald om, at der må blive meddelt dispensation i medfør af landbrugslovens § 14, 2. stk.

Af en indsendt genpart af lejekontrakten fremgår, at lejemålet fra lejerens side kan opsiges med seks måneders varsel til hvert års 1. maj, medens det fra ejerindens side kan opsiges med seks måneders varsel til 1. maj 1956 og til 1. maj 1961, men selvom ejerinden benytter sig af sin opsigelsesret, skal lejeren dog kunne fortsætte lejemålet til en leje, som, hvis enighed mellem parterne ikke kan opnås, fastsættes ved voldgift, eventuelt af en opmand. Kontrakten giver lejeren ret til at opføre sommerhus med lukket gård og garage på strandgrunden.

Foranlediget heraf meddeles, at da landbrugslovens 14, 3. stk., jfr. udstykninglovens 11 C in fine, alene tager sigte på partielle rettigheder, medens kontrakten stifter en total brugsret over strandgrunden, og da ejerinden ifølge kontrakten - bortset fra misligholdelsestilfælde i 15 år er afskåret fra at hæve brugsforholdet, må ministeriet holde for, at der til ordning af sagen kræves approbation på frastykning af det bortlejede areal, jfr. udstykningslovens § 1, 1. stk., fra hvilken bestemmelse man ikke har hjemmel til at give dispensation.

Hvorvidt approbation på udstykningen vil kunne opnås, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag, men man undlader ikke at gøre opmærksom på, at det efter udstykningslovens § 44, 1. stk., og landbrugslovens § 30, 1. stk., kan få alvorlige følger for parterne, såfremt approbation ikke søges inden 1 år fra datoen fra lejemålets stiftelse, eller såfremt der, hvis approbationen afslås, ikke inden 1 år efter afslagets dato er sket ophævelse af lejekontrakten og tilbageføring af det i henhold til denne etablerede forhold.

(* 1) Offentliggjort i Ministerialtidende 1951 nr. 224

En strandgrund er af en landbrugsejendom søges udlejet for 3 femårige perioder. Under fremhævelse af, at der kun er spørgsmål om en begrænset udnyttelse af et areal der ikke tidligere har været opdyrket, men alene har kunnet anvendes til græsning af ringe værdi spørges om lejemålet kan anses for undtaget fra bestemmelsen i udstykningslovens § 11c in fine. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet fra lejerens side kan opsiges med seks måneders varsel, mens det fra ejerindens side kan opsiges med seks måneders varsel til 1. maj 1956 og 1. maj 1961, men selvom ejerinden benytter sig af sin opsigelsesret, skal lejeren dog fortsat kunne forsætte lejemålet til en leje, som, hvis enighed mellem parterne ikke kan opnås, fastsættes ved voldgift, evt. af en opmand.

Kontrakten giver lejeren ret til at opføre sommerhus. Foranlediget heraf meddeler direktoratet, at bestemmelsen i § 11 c in fine, alene tager sigte på partielle vedtægter, mens den pågældende kontrakt stifter en total brugsret over strandgrunden, og da ejerinden ifølge kontrakten i 15 år er afskåret fra at hæve brugsforholdet, kræver sagen approbation på frastykning af det bortlejede areal.