Tinglysning af panthavertilladelser for udstedelse af dommerattest i forbindelse med omdeling matrikulær sammenlægning kan kun ske hvor arealerne har samme ejer. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tinglysning af panthavertilladelser for udstedelse af dommerattest i forbindelse med omdeling matrikulær sammenlægning kan kun ske hvor arealerne har samme ejer. (* 1)
I Anledning af Hr. Landsretssagførerens Brev af 11. f. M. angaaende de i Skrivelse herfra af 2. s. M. til Landinspektør N. N. stillede Betingelser for Sammenlægning af den af Johannes Hansen købte Parcel Matr, Nr. 47 d S. By, R. Sogn, med den hans Hustru tilhørende Ejendom Matr. Nr. 27 a, 29 a og 55 O. By, R. Sogn, til een Landbrugsejendom, skal man herved meddele, at Justitsministeriet, med hvilket man har brevvekslet om Sagen, har udtalt, at det, da det er en Forudsætning for Sammenlægning af to faste Ejendomme, at disse tilhører samme Ejer, og da Ægtefællerne i Henhold til § 16 i Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925 i levende Live har Raadigheden over alt, hvad vedkommende har indført i Fællesboet, dog med de i Lovens §§ 17-20 fastsatte Indskrænkninger, vil det være nødvendigt, at der oprettes og tinglyses Ægtepagt paa Ejendommene, hvorefter der enten etableres et egentligt ejendomsretligt Fællesejeforhold mellem Ægtefællerne i Forening, eller Parcellen Matr. Nr. 47 d, S. overføres til Hustruens Bodel, saaledes at hun i Tingbogen kommer til at staa som Ejer af begge den fremtidige Landbrugsejendoms Dele.
Justitsministeriet har samtidig bemærket, at den af Dem tilbudte Tinglysning af Ægtefællernes Vielsesattest som Raadighedsindskrænkning for Hustruen for saa vidt angaar Matr. Nr. 27 a, 29 a og 55 O. og for Manden for saa vidt angaar Matr. Nr. 47 d S. kun vil være egnet til at henlede bl.a. Tinglysningsmyndighedernes Opmærksomhed paa, at Reglen i fornævnte Lovs § 18 finder Anvendelse, men ikke vil kunne tjene som Adkomst for den anden Ægtefælle, jfr. Østre Landsrets Kendelse af 21. December 1929 (U.f.R. 1930 p. 380) og Vestre Landsrets Kendelse af 12. Juli 1937 (U.f.R. 1937 p. 957).
Herefter maa Landbrugsministeriet fastholde de i fornævnte Skrivelse af 2. f. M. stillede Betingelser.
(* 1) Offentliggjort i Ministerialtidende 1944 nr. 183.
Ministeriet udtaler, at tinglysning af de for udstedelse af dommerattest nødvendige panthavertilladelser bør afvente tilsagn fra ministeriet om, at omdelingen kan forventes approberet.
Endvidere fremføres at matrikulær sammenlægning kun kan ske, hvor de pågældende arealer tilhører samme ejer.