Pantsætning af ikke endelig fraflyttet parcel hvorpå der foreløbig er noteret skøde. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Pantsætning af ikke endelig fraflyttet parcel hvorpå der foreløbig er noteret skøde. (* 1)
I en hertil indkommen Skrivelse har D'Hrr. Sagførere meddelt, at Gennemførelsen af det foretagne Mageskifte af det Staten tilhørende Matr. Nr. 1 h G. By, S. Sogn, med det Johs. Christensen tilhørende Matr. Nr. 12 o T. By, S. Sogn, er næsten umulig, fordi Matrikulsdirektoratet ikke vil tillade, at Matr. Nr. 12 o fraskilles Johs. Christensens Landbrugsejendom, Matr. Nr. 12 d og 12 o T. By samt Matr. Nr. 32 a S. By, medmindre det godtgøres, at vedkommende har faaet tinglyst Adkomst paa Matr. Nr. 1 h, og at dette er blevet undergivet de samme Hæftelser som Køberens øvrige Ejendom, - - -, og fordi Skødet paa Matr. Nr. 1 h ikke maa tinglyses uden Retsanmærkning, samt fordi Panthaverne ikke vil frigive Matr. Nr. 12 o, medmindre de samtidig og ganske ubetinget faar Pant i Matr. Nr. 1 h. Af Sagen fremgaar, at D'Hrr. ikke har ment at kunne gaa frem efter Østre Landsrets Kendelse af 18. Februar 1936 (Ugeskrift for Retsvæsen 1936 pag. 625 ff.).
Foranlediget heraf skal man meddele, at der ikke efter det oplyste ses at foreligge nogen Hindring for Sagens Ordning, naar de fornødne Paategninger paa Pantebrevene affattes, som om Approbation paa Fraskillelsen af Matr. Nr. 12 o forelaa, og der iøvrigt gaas frem paa følgende Maade
Til Tinglysning indleveres
1) Skøde til Staten paa Matr. Nr. 12 o,
2) Skøde til Johs. Christensen paa Matr. Nr. 1 h og
3) de for Tiden paa Matr. Nr. 12 d, 12 o og 32 a hæftede Pantebreve, forsynet med Paategninger saavel fra Panthaverne om, at Matr. Nr. 12 o maa udgaa af Pantsætningen, som fra Johs. Christensen om, at Matr. Nr. 1 h i Stedet maa indgaa under Pantsætningen med samme Prioritetsstiling som hidtil Matr. Nr. 12 o.
Anmeldelsen til Tinglysning maa ske under eet. Samtidig anmodes Dommeren om at give en passende frist i Henhold til Tinglysningslovens § 15, 3die Stk., til at fremskaffe Approbation herfra paa Fraskillelsen af Matr. Nr. 12 o og om, saa snart den fornødne foreløbige Indførelse i Tingbogen er sket af saavel Skøder som Pantefrigørelses- og Pantsætningspaategninger, jfr. Tinglysningslovens § 16, 3die Stk., at udfærdige Attest om, at Matr. Nr. 12 d, 32 a og 1 h efter den skete foreløbige Indførelse i Tingbogen tilhører samme Ejer og er ens behæftet.
Saa snart Matrikulsdirektoratet modtager en saadan Attest, vil Approbation paa Fraskillelsen af Matr. Nr. 12 o blive meddelt og Matr. Nr. 12 d, 32 a og 1 h samtidig anført som en samlet Landbrugsejendom.
Ved at gaa frem overensstemmende med Tinglysningslovens Regler, saaledes om ovenfor angivet, undgaas midlertidig Indfrielse af Pant, og der synes ikke at kunne næres nogen Betænkelighed ved den foreløbige Indførelse af Skøder og Pantebrevspaategninger, navnlig hvis Dommerkontoret beholder de paagældende Dokumenter, indtil enten Indførelsen bliver endelig eller slettes ved den givne Frists Udløb.
(* 1) Offentliggjort i Ministerialtidende A, 1938
Ministeriet redegør for hvordan man kan lyse pantebrev på en i en ved udstykning resterende lod når endelig udstykning ikke har fundet sted, men matrikelmyndigheden har meddelt at udstykningstilladelse kan forventes.