Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10010

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10010

Ikke kritik af TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende for omtale af advokat

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende omtalte i juni 2024 i en artikel, bragt af begge medier, samt i et TV indslag, bragt af TV 2 Fyn, at en advokat havde drevet firma med en navngiven person, der var dømt for svindel.

Advokaten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information og udgjorde en krænkelse af hans privatliv.

Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, der vedrører klagers professionelle virke og ikke hans private forhold, og udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Formand for HCA-pris drev firma med TV2’s muldvarp, mens hun svindlede for milliarder” , bragt af Fyens Stiftstidende den 12. juni 2024, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, at overskriften er misvisende, og at omtalen udgør en krænkelse af hans privatliv.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 12. juni 2024 artiklen ”Formand for HCA-pris drev firma med TV2’s muldvarp, mens hun svindlede for milliarder” , artiklen blev bragt den 12. juni 2024 i den trykte avis i sektion 1, side 4-5 med forsideomtale og på fyens.dk.

Forsideomtale i den trykte avis

Der er i den trykte avis bragt følgende forsideomtale: ”Formand for HCA-pris har drevet firma med omstridt TV2-muldvarp” .

Forsideomtalen har følgende underrubrik

”Tidligere advokat [Klager] har haft forbindelse til [Person 1] i nogle af de år, hvor hun har erkendt omfattende økonomisk kriminalitet.

[Klager] afviser at kommentere.

(1. sektion).

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Den tidligere [Landsdel] advokat [Klager], der er formand for H.

C.

Andersens Priskomité, har drevet advokatvirksomhed sammen med [Person 1].

De to arbejdede sammen i nogle af de år, hvor [Person 1] i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” har erkendt, at hun var dybt involveret i kriminalitet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1] til venstre og [Klager] til højre.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] og hans datter [Person 2] har begge haft forbindelse til TV2's muldvarp [Person 1].

[Klager] drev i mange år et advokatfirma i [Bynavn B] og sidder i dag som formand for Hans Christian Andersen Priskomité.

”

Af artiklen fremgår

”Med adresse på den prominente [Gade X] i det indre [Bynavn A] drev den [Landsdel] advokat [Klager] og hans datter [Person 2] i flere år et firma sammen med [Person 1], der er blevet landskendt for at være muldvarp i TV2's dokumentarserie "Den sorte svane".

Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende i dag fortælle på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra Erhvervsstyrelsens cvr-register og en gennemgang af arkiverede oplysninger fra to hjemmesider, der i dag er nedlagt.

Derudover blev [Klager] og [Person 2] også nævnt med navn, da [Person 1] i januar forklarede og forsvarede sig, da hun var tiltalt i en stadig uafsluttet sag om millionbedrageri.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Om artiklen” .

Af faktaboksen fremgår

”Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

”

Af artiklen fremgår videre

”I ”Den sorte svane” fortæller [Person 1], hvordan hun igennem 10 år har muliggjort økonomisk kriminalitet i blandt andet rocker- og bandemiljøet for et par milliarder kroner og hvordan det netop skete fra kontoret på [Gade X] og altså inden for den periode, hvor hun havde forbindelse til [Klager] og [Person 2].

Af cvr-registret fremgår det, at [Klager] i dag er aktiv to virksomheder fra et lejemål i den almennyttige boligforening [Forening 1].

Han er samtidig formand for H.

C.

Andersens Priskomité, der uddeler ærespriser til mennesker fra hele verden.

Komitéen, der er støttet økonomisk af både Kulturministeriet og [Bynavn B] Kommune, har blandt andet uddelt ærespriser til dronningen, [Person 4], [Person 5], [Person 6] og den serbiske kunstner [Person 7] for deres arbejde med H.

C.

Andersens forfatterskab.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Drivkraft bag prisuddeling” .

Af faktaboksen fremgår

” Hans Christian Andersens Priskomité, der kalder sig selv uafhængig og selvbestaltet, har også adresse hos [Klager] i den almennyttige boligforening [Forening 1].

[Klager] har været med siden starten i 1996 og været en af de absolutte drivkræfter i komitéen, som han har været formand for siden 2023.

Komitéen skal ikke forveksles med Hans Christian Andersen Litteraturpris, der uddeler priser til forfattere, hvis værker kan forbindes med H.

C.

Andersen.

H.

C.

Andersen Priskomitéen uddeler ærespriser til personer fra hele verden, der repræsenterer et arbejde med H.

C.

Andersen.

Udover Kulturministeriet og [Bynavn B] Kommune har komitéen en lang række store virksomheder som sponsorer.

Komitéen modtog i 2023 et tilskud fra [Bynavn B] Kommune på 400.000 kroner og fik 50.000 kroner fra Kulturministeriet i 2020.

”

Af artiklen følger videre

”[Klager] og [Person 2]s forbindelse til [Person 1] rejser en række spørgsmål om deres kendskab til de ting, som TV2’s muldvarp fortæller om i dokumentaren.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med [Klager], men han ønsker ikke at udtale sig om sit samarbejde med [Person 1].

- Jeg ønsker ikke at blive citeret for noget som helst, siger han.

[Person 2] fortæller, at hun har læst nogle enkelte fag på [Universitet X] sammen med [Person 1].

Hun understreger dog flere gange, at hun aldrig har arbejdet sammen med [Person 1], selvom en række oplysninger altså fortæller det modsatte

- Jeg har ikke nogen forbindelse til [Person 1].

Jeg har ikke kendskab til, hvad hun har udtalt i denne her dokumentar.

Jeg er fuldstændig ligeglad med [Person 1].

Fuldstændig.

Jeg har ikke været ansat det samme sted som [Person 1].

I har ikke arbejdet samme sted?

- Nej, det har vi ikke.

Og det skal du i hvert fald ikke skrive nogen steder, fordi det er en direkte løgn og så falder der brænde ned.

Erkender kriminel fortid

[Person 1] er født i [Land A] og flygtede sammen med sin familie fra borgerkrigen i det tidligere [Land B].

Som barn kom hun til Danmark med sin familie og voksede op i [Bynavn B].

Hun blev i 2011 uddannet som erhvervsjurist fra [Universitet X] og startede ikke lang tid derefter sin karriere hos den i dag dømte gældsrådgiver [Person 8], der drev forretning fra kælderen i et ganske almindeligt parcelhus på [Gade Y] i [Bynavn B].

I TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” forklarer den i dag [aldersgengivelse] [Person 1], at hun igennem et årti har arbejdet sammen med advokater, forretningsmænd, rockere og bandemedlemmer og har været med til at muliggøre massiv økonomisk kriminalitet.

- Jeg sidder med advokater og forskellige rigmænd, der krydser min vej, fordi der er nogle penge, der skal bytte hænder.

Jeg forklarer dem, hvordan skattesystemet fungerer, opsætter momskarruseller, hvidvasker deres penge, finder på nye måder at få penge ud af statskassen på, siger hun til TV2 i ”Den sorte svane”.

- På de fleste juridiske kontorer eller revisionskontorer ville de nok bede dig om at forlade stedet, hvis du sagde, at du skulle bruge en stråmand.

Men hos os hjalp vi med at finde dem, fortalte hun videre.

Studiekammerat skabte kontakt

[Person 1] nævner i udsendelserne og over for TV2 ikke [Klager] eller [Person 2] ved navn.

Det gjorde hun dog, da hun 11. januar i år afgav forklaring i Retten i [Bynavn B] i en sag, hvor hun selv er tiltalt for bedrageri, tyveri og dokumentfalsk.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Startede firma efter sag om underbetaling” .

Af faktaboksen fremgår

”[Klager] har ikke været nævnt særligt ofte i pressen igennem hans mangeårige virke som advokat i [Bynavn B].

Kort før han stiftede firmaet Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab, blev han dog nævnt i forbindelse med en sag om underbetaling af arbejdere fra Østeuropa.

[Klager] var således advokat og kontaktperson for firmaerne [Selskab 1] og [Selskab 2], som hyrede arbejdere fra især Polen, der fik ansættelse i forskellige virksomheder på det tidligere [Virksomhed A] – det der i dag hedder [Bynavn B] Havn.

I 2015 kunne TV 2 Fyn afdække, hvordan mange af de udenlandske medarbejdere var ansat på elendige arbejdsforhold, og lønsedler afslørede, at de fik ned til 54 kroner i timen og arbejdede 60 timer om ugen.

Begge selskaber havde haft adresse hos [Klager]s tidligere kontor i [Gade Z] i [Bynavn B].

”

Af artiklen fremgår herefter

”Her forklarede hun, at det var en henvendelse fra [Klager] til [Person 8], der indledte hendes samarbejde med [Klager], da de overtog hans kundekartotek.

Det fremgår af retsbogen, hvor [Person 1]s forklaring er gengivet.

- Han ([Klager], red) henvendte sig til [Person 8], idet han gerne ville på pension, men hans datter [Person 2], som [Person 1] har læst sammen med, manglede et job.

[Klager] ville gerne lave et selskab, hvor [Person 2] kunne få ansættelse, forklarede [Person 1] i retten, hvor hun som tiltalt ikke har pligt til at tale sandt.

Generationsskifte med [Person 1]s navn

I Erhvervsstyrelsens cvr-register kan man se, at [Klager] i 2015 stiftede firmaet Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab med adresse på [Gade X] 3, hvor [Person 1] og [Person 2] en lille måned efter indtrådte som direktører.

Ugeavisen Odense bragte i december 2015 en artikel under overskriften ”[Person 2] har overtaget sin fars advokatfirma ”, hvor [Person 2] selv fortæller, at [Klager] vil fortsætte som advokat i firmaet og at [Person 1] også skal have en rolle i firmaet.

Reelt var der dog tale om et helt nystiftet firma, der altså bar [Person 1]s navn, mens [Klager]-navnet fremgik som et såkaldt binavn.

Forbundet i mere and tre år

Ifølge Cvr-registeret fratrådte [Person 1] som direktør i slutningen af 2015, men [Person 2] fortsatte på din direktørpost indtil november 2017

På det tidspunkt havde firmaet formelt set ændret navn til Advokatfirmaet [Klager] Advokatanpartsselskab, men ifølge advokatfirmaets tidligere hjemmesider var både [Person 2] og [Person 1] fortsat en del af et trekløver sammen med [Klager].

”

Der er i artiklen indsat et billede, der viser en loge.

Tre personer iklædt kapper, herunder [Klager], optræder op billedet.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] er medlem af logen [Logenavn] i [Bynavn C], der blev etableret i 1990 og er en del af Den Danske Druideorden af den Forenede Gamle Druide Orden.

”

Af artiklen fremgår videre

”Forbindelsen mellem dem blev således først brudt i 2019, hvor [Person 1]s navn blev fjernet fra listen af ansatte på hjemmesiden [Hjemmeside 1] og [Klager] og [Person 2]s navne blev fjernet fra hjemmesiden [Hjemmeside 2].

Hvis man tager udgangspunkt i de oplysninger, har [Klager] og [Person 2] altså drevet et firma med [Person 1] i mere end tre år fra slutningen af 2015 og frem til engang i 2019, hvor [Klager] endte med at melde [Person 1] til politiet i en del af sagen mod TV2’s muldvarp, hvor hun er tiltalt for bedrageri for 200.000 kroner.

Mens hun blandt andet har erkendt sig skyldig i bedrageri for 1,2 millioner kroner mod en bosnisk forening, har hun nægtet sig skyldig i den del, som [Klager] meldte hende til politiet for.

Sagen mod [Person 1] er endnu ikke afsluttet og forventes at blive genoptaget til efteråret.

Afviser al kendskab til [Person 1]

[Person 2] peger på, at hun er lige så rystet og chokeret over afsløringerne i ”Den sorte svane” som alle andre, men afviser, at hun på noget tidspunkt har arbejdet sammen med [Person 1].

Hvordan vil du selv betegne den relation, du har haft til [Person 1]?

- Jeg har ikke haft nogen relation til hende.

I har jo siddet i et firma sammen.

- Nej, det har vi ikke.

Det har vi ikke.

Aldrig nogensinde.

[Person 1] og jeg har aldrig nogensinde været ansat det samme sted – aldrig.

Det har I jo i det firma, som din far stifter og som starter med at hedde Advokatfirmaet [Person 1].

- Nej.

Nu er det jo ikke mit selskab, så hvis du skal have nogle nærmere oplysninger omkring det, må du jo gå til ejeren selv ([Klager], red.).

Jeg ved, at du har været i dialog med ham i går.

Men [Person 1] har aldrig været ansat.

Hun har jo været registreret som direktør.

.

.

- Jeg ved bare, at hun aldrig nogensinde har været ansat og aldrig har fået løn.

Jeg har været helt almindelig lønansat og havde på daværende tidspunkt ikke nogen

indflydelse på, hvordan og hvorledes man driver et selskab.

Men jeg ved, at [Person 1] aldrig har været ansat og det har min far også sagt til dig i går.

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2015, hvor din far gerne vil gå på pension, så stiller du jo op i Ugeavisen Odense og fortæller om generationsskiftet…

- Men, det har jo ikke noget med [Person 1] at gøre.

Jo, du fortæller jo selv, at [Person 1] også er en del af firmaet.

- Jamen, hun har aldrig været ansat.

Det kan godt være, at hun har lagt en sag i ny og næ eller lavet en henvisning.

Der blev lavet to hjemmesider – en for advokat [Klager] og en for [Person 1], hvor [Person 1] også fremgår som ansat hos [Klager].

Det står vel i direkte modstrid med det, du fortæller nu?

- Jamen, prøv at høre.

Jeg fortæller dig, hvad jeg ved.

Og du har fået samme svar fra min far om, at [Person 1] aldrig har været ansat.

Hun har aldrig fået løn.

Det er mit svar til dig.

Har afleveret advokat-kort

Det samme gjorde [Person 2] i 2020.

Året efter blev hun af to omgange idømt bødestraf for at have tilsidesat god advokatskik.

Hun arbejder i dag som jurist og er blandt andet tilknyttet retshjælpen i [Gade Æ] i [Bynavn B].

Derudover er hun udpeget som lejernes repræsentant i boligretterne i [Bynavn B] og [Bynavn D].

[Klager] ejer fortsat firmaet [Selskab 3], som er samme firma, som han for år tilbage drev sit advokatfirma i [Gade Z] fra.

Der er i artiklen indsat et billede af et skilt af [Klager]s advokatfirma.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] drev i mange år sit advokatfirma fra [Gade Z] i [Bynavn B], men valgte i 2015 at stifte et helt nyt firma, hvor hans datter [Person 2] og [Person 1] i en periode var direktører”

Artiklen fortsætter herefter

”Firmaet, hvor han havde forbindelse til [Person 1], blev tvangsopløst i 2020.

Udover [Person 2] og [Klager] har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn også forsøgt at få kommentarer til sagen fra [Person 8 ] og [Person 1].

Det har ikke været muligt at træffe [Person 8 ], og [Person 9], der er advokat for TV2’s muldvarp, oplyser, at han ikke kan udtale sig om sagen, og at det ikke er muligt at komme i kontakt med [Person 1].

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et dokument med overskriften ” Kørt over af en damptromle ”, dateret den 18. juni 2024.

[Klager] har oplyst, at ”vedhæftede skriv indeholdende de sandfærdige ting i hele historien”.

Af dokumentet fremgår

”Mandag den 10. juni 2024 blev jeg ringet op af en journalist fra den lokale presse, der oplyste, at han ville bringe en artikel om mig og min forbindelse til den såkaldte sorte svane.

Mit svar var: ingen kommentarer.

Onsdag morgen kom artiklen, der forbinder mig og min datter med hende i en sådan grad, at mange læsere vil forbinde os med hendes svindel.

Det er ikke og har aldrig været tilfældet.

På intet tidspunkt har vi været afhørt af politiet, sigtet eller tiltalt, og er heller ikke omtalt i dokumentaren Den sorte svane.

Der er faktuelle oplysninger, der er korrekte: jeg lod mit advokatfirma i [Bynavn A] bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende.

Dette blev sløjfet efter ca. et år, og min datter har i hele perioden været ansat som advokat uden ledelsesansvar.

Svanen har aldrig været ansat.

Jeg har på intet tidspunkt vidst noget om muldvarpens svindel, som dokumentaren afslører.

I 2019 bliver jeg klar over, at hun misbrugte advokatfirmaets navn og påtog sig opgaver og fik penge overført til sin egen konto, hvorfor jeg anmeldte dette til politiet, der ikke ville gøre noget ved min anmeldelse.

Hun har senere i en straffesag vedgået noget af svindlen.

I 2020 anmeldte min datter hende for dokumentfalsk, og trods årlige rykkere har politiet endnu ikke taget stilling til sagen trods de åbenlyse forhold?

I artiklen forbindes mistænkeliggørelsen til mit formandskab i Hans Christian Andersen Priskomite, som jeg har været en del af i 28 år, frivilligt og ulønnet, til gavn og glæde for [Bynavn B], samt andre tillidsposter, uden nogen form for bevis for min deltagelse i nogen form for ulovligheder.

For det findes ikke!

Tak til alle de mennesker fra venne- og bekendtskabskredsen, der har kontaktet mig med sympatitilkendegivelser.

Stort set alle udtrykker endvidere en forargelse over mistænkeliggørelsen i artiklen.

Jeg mindes vores tidligere landstræner for det danske fodboldlandshold, Richard Møller Nielsen, da han sagde til nogle journalister, at “ jeg er ikke vred på jer, jeg har medlidenhed med jer”.

Tænk at stå op om morgenen med det sigte at ødelægge et menneske og hans familie.

Det er tankevækkende!

[Klager], [Bynavn B], den 18. juni 2024”

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt oversigt fra Erhvervsstyrelsen over virksomheden ”[Selskab 4] Rådgivningscentret 1919 ApS”.

Det fremgår blandt andet, at startdatoen var den 15. oktober 2015, og at ophørsdatoen var den 2. juni 2020.

Formålet er angivet som ”virksomhedsrådgivning og regnskabsservice”, og selskabets binavne er ”Advokatfirmaet [Klager] Advokatanpartsselskab” og Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab”.

Af dokumentet fremgår endvidere en række ændringer i personkredsen, herunder at [Person 2] og [Person 1] den 1. november 2015 tiltrådte i direktionen i ”Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab”.

Fyens Stiftstidende har endvidere indsendt ”Årsrapport 2015/2016” for selskabet ”Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab”.

I Årsrapporten er [Person 2] og [Klager] angivet som direktører.

Herudover har Fyens Stiftstidende indsendt en artikel med overskriften ” [Person 2] har overtaget sin fars advokatfirma ”, bragt af Ugeavisen Odense den 9. november 2015.

Af artiklen fremgår det blandt andet, at [Person 2] har taget over som ejer efter sin far, at han fortsætter i firmaet, og at hun har planer for udvidelse.

Det fremgår herudover, at advokatfirmaet i forbindelse med generationsskiftet har valgt at udvide med en særskilt strafferetsafdeling i [Bynavn A] ([Gade X] 3, 4. th).

Der er i artiklen en henvisning til hjemmesiden [Hjemmeside 2], og det er oplyst, at afdelingen i dagligdagen styres af [Person 2]s kollega, [Person 1].

Fyens Stiftstidende har desuden indsendt udaterede skærmbilleder af henholdsvis advokatfirmaet [Person 1] og advokatfirmaet [Klager], som ses at have samme grafik.

Af begge hjemmesider fremgår blandt andet i fanebladet ”dit team” [Person 1], [Person 2] og [Klager].

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. august 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, overskriftens dækning og redigering

[Klager] har indledningsvist anført, at omtalen – som er bragt af Fyens Stiftstidende i den trykte avis og digitalt samt i et indslag på TV 2 Fyn – åbenbart er et samarbejde mellem avisen og den lokale TV 2 station.

[Klager] har videre anført, at artiklen bygger på en mistænkeliggørelse af ham, og at det vil få mange læsere til at opfatte det som om, at han har været en del af muldvarpens svindel for milliarder, og at omtalen således er en sammenblanding af faktiske oplysninger og kommentarer eller vurderinger fra mediernes side.

[Klager] har videre oplyst, at han ikke er nævnt i TV 2s dokumentarserie ” Den sorte svane ”, og at han – lige som resten af sin familie – var chokeret over at opdage, hvem muldvarpen var og hendes svindelnumre.

[Klager] har videre henvist til, at det af en faktaboks i artiklen fremgår, at ”[Klager] har ikke været nævnt særligt ofte i pressen igennem hans mangeårige virke som advokat i [Bynavn B]”.

Denne bemærkning skal kædes sammen med, at han for nogle år tilbage stiftede nogle selskaber for nogle klienter, selv om han ikke havde noget med driften af selskaberne at gøre.

Mediet har således ikke kunne finde noget smuds om ham, trods det faktum, at han har drevet advokatforretning i [Bynavn B] i ca. 37 år.

I forhold til overskriften har [Klager] anført, at der ikke er dækning for formuleringen, da han aldrig har drevet advokatforretning sammen med nogen, hvilket kan dokumenteres via CVR-registret.

Overskrifterne er derfor notorisk forkerte, og der er ikke sammenhæng mellem overskrifterne og indholdet af artiklen.

Herudover har [Klager] anført, at det er i strid med god presseskik at inddrage nogle af hans andre formandsposter og tillidsposter i sagen om muldvarpens svindel, og har hertil bemærket, at dette alene er medtaget for, at han skal miste sin anseelse i samfundet, navnlig når det ikke kan dokumenteres, at han skulle have en andel i den omtalte svindel.

[Klager] har om baggrunden for, at han er blevet udstillet som sket, bemærket, at det er en del år siden, at han stoppede som advokat, hvorfor det nok ikke stammer fra det virke, ligesom det heller ikke kan have noget at gøre med hans udtalelser om landets statsminister, der lukkede et helt minkerhverv uden lovhjemmel.

Han har videre bemærket, om baggrunden kan være en journalist – eller en journalistelevs – ønske om at vise sit værd eller bare en chefredaktørs ønske om at tjene penge, aviser eller klik.

[Klager] har opsummerende stillet spørgsmål til, om det er det samfund, vi ønsker os.

[Klager] har endvidere anført, at han ikke har nogen forbindelse til muldvarpens svindel, og at det derfor undrer ham, at han er blevet udstillet som sket, ligesom han ikke kan se, hvordan det kan have offentlighedens interesse.

Han har videre oplyst, at han føler sig godt og grundigt kørt over af en damptromle, og har henvist til en skrivelse, som indeholder de sandfærdige oplysninger i historien [Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, under afsnittet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].

[Klager] har oplyst, at chefredaktøren skrev følgende til ham: ”afdækningen af din dokumenterede forbindelse til [Person 1] har ikke til formål at ødelægge dig eller din familie, som du anfører”.

[Klager] har hertil bemærket, at man skal være mere end almindelig uintelligent, hvis man ikke kan se konsekvenserne af mistænkeliggørelsen til muldvarpens svindel, der har rystet det meste af Danmark.

[Klager] har videre oplyst, at både Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har afvist at beklage eller dementere noget i forhold til omtalen.

Privatlivets fred

[Klager] har endvidere anført, at han har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, at han finder hele sagen agtelsesforringende, og at omtalen udgør en krænkelse af privatlivets fred.

- brug af billede

I artiklen er endvidere medtaget et billede fra 2006, som er taget i en anden anledning.

Ingen af de tre personer på billedet har accepteret, at det kan bruges til andet formål, hvilket må være i strid med god presseskik og GDPR-reglerne.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Korrekt information, overskriftens dækning og redigering

Fyens Stiftstidende har anført, at avisen afviser påstanden om, at [Klager] aldrig har drevet advokatvirksomhed med nogen som helst, og har henvist til, at der entydigt er fuldt dokumenteret dækning for både overskriften og indholdet af artiklen.

I forlængelse af TV 2s dokumentarserie ”Den sorte svane” har journalister fra Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn i et samarbejde undersøgt dokumentarseriens muldvarp [Person 1]s forbindelser til personer i [Bynavn B] og på [Landsdel], og de fandt frem til, at hun igennem en årrække havde haft forbindelse til advokat [Klager] og hans datter [Person 2], der alle har været direktører i et firma, der blev stiftet med [Person 1]s navn.

Denne forbindelse er i artiklen blevet dokumenteret med en række offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registret, arkiverede hjemmesider samt en artikel fra Ugeavisen Odense i 2015.

Centralt i sagen står oplysningerne fra CVR-registret, hvor det fremgår, at [Klager], [Person 2] og [Person 1] har været direktører i Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab, som [Klager] stiftede i 2015.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse henvist til de af mediet indsendte bilag vedrørende selskabet [gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, i afsnittet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].

Der er således belæg for omtalen af, at [Klager] har drevet et firma sammen med sin datter og [Person 1].

Fyens Stiftstidende har herudover henvist til, at både [Klager], [Person 2] og [Person 1] har fremgået af hjemmesiderne [Hjemmeside 1] og [Hjemmeside 2] under fanebladet ”Dit team”, hvor [Person 1]s navn blev fjernet i 2019.

Herudover har [Person 2] i en artikel, bragt i Ugeavisen Odense i december 2015, oplyst, at hun på daværende tidspunkt havde overtaget [Klager]s advokatfirma, at han fortsat vil arbejde i firmaet, og at [Person 1] ligeledes var en del af firmaet.

Fyens Stiftstidende har endvidere bemærket, at [Person 1] i retten har oplyst, at [Klager] stiftede firmaet, hvor [Person 2] og [Person 1] skulle arbejde sammen.

Fyens Stiftstidende har opsummerende anført, at der således er dækning for formuleringen i overskriften og omtalen i artiklen.

I forhold til klagepunktet om, at artiklen nævner [Klager]s tillidsposter, herunder at han var formand for H.

C.

Andersen Priskomité, har Fyens Stiftstidende anført, at stillingen som formand for priskomitéen er en betroet stilling i lokalsamfundet i [Bynavn B] og på [Landsdel], som mediet har fundet det relevant at nævne i forbindelse med afdækningen af [Klager]s forbindelse til [Person 1].

H.

C.

Andersen Priskomité har således været støttet økonomisk af [Bynavn B] Kommune og Kulturministeriet, og efter publiceringen af artiklen valgte [Klager] selv at trække sig fra posten.

Fyens Stiftstidende har endvidere anført, at kritikken blev forelagt for [Klager] den 10. juni 2024 – to dage før offentliggørelsen af artiklen.

Afdækningen af sagen er foregået i et samarbejde mellem Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, og Fyens Stiftstidende forelagde kritikken på vegne af begge medier.

[Klager] ønskede imidlertid ikke at kommentere forbindelsen til [Person 1], forud for at artiklen blev bragt.

I forbindelse med et efterfølgende ønske om berigtigelse fra [Klager]s side har Fyens Stiftstidende bemærket, at han over for mediet oplyste, at både hans datter [Person 2] og [Person 1] blev indsat som direktører for Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab ”uden deres vidende”, hvilket mediet siden har lavet to opfølgende artikler om, hvor [Klager]s synspunkter fremgår.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse bemærket, at [Klager] i sit krav om dementi ikke har fremlagt noget, som ændrer på den dokumenterede forbindelse.

Privatlivets fred

Fyens Stiftstidende har anført, at omtalen er i offentlighedens interesse og har henvist til, at [Person 1] i første episode af dokumentaren oplyste, at hun i 10 år har muliggjort, at andre kunne lave kriminalitet for ”et par milliarder kroner”.

Interviewet er lavet i 2022, og det er i offentlighedens interesse og journalistisk legitimt at kortlægge [Person 1]s samarbejdspartnere i denne periode.

Offentlighedens interesse vejer således tungere, når en [Landsdel] profileret advokat med flere tillidsposter i lokalområdet kan sættes i forbindelse med [Person 1] i en periode, hvor hun ifølge egne udtalelser har muliggjort, at andre kan begå kriminalitet.

- brug af billede

Fyens Stiftstidende har anført, at medier i udgangspunktet, uden samtykke fra de afbildede, kan anvende alle billeder, forudsat at billederne er lovligt optaget og ikke viser en person i en særligt krænkende situation.

Billedet er taget af en fotograf fra Fyens Stiftstidende, der derfor har ophavsret til billedet.

Billedet er ikke ulovligt optaget, og det viser ikke en krænkende situation.

Herudover er billedet tydeligt markeret som arkivfoto.

Anvendelsen af billedet ligger derfor inden for redaktørens redigeringsret, og Fyens Stiftstidende afviser således [Klager]s påstand om, at billedet ikke må bruges, og at det skulle være i strid med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Søs Lykke Sloth.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der er omtalt i artiklen.

Han har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.

Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.

Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt forhold er ærekrænkende (efter straffeloven), samt ophavsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, overskriftens dækning og redigering

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, herunder i overskriften, samt at mediet har inddraget hans tillidshverv i omtalen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen har følgende overskrift: ” Formand for HCA-pris drev firma med TV2’s muldvarp, mens hun svindlede for milliarder”

Af forsideomtalen, der blev bragt i den trykte avis fremgår

”Formand for HCA-pris har drevet firma med omstridt TV2-muldvarp”.

Forsideomtalen har følgende underrubrik

”Tidligere advokat [Klager] har haft forbindelse til [Person 1] i nogle af de år, hvor hun har erkendt omfattende økonomisk kriminalitet.

[Klager] afviser at kommentere.

(1. sektion).

Af artiklens underrubrik fremgår

”Den tidligere [Landsdel] advokat [Klager], der er formand for H.

C.

Andersens Priskomité, har drevet advokatvirksomhed sammen med [Person 1].

De to arbejdede sammen i nogle af de år, hvor [Person 1] i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” har erkendt, at hun var dybt involveret i kriminalitet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Med adresse på den prominente [Gade X] i det indre [Bynavn A] drev den [Landsdel] advokat [Klager] og hans datter [Person 2] i flere år et firma sammen med [Person 1], der er blevet landskendt for at være muldvarp i TV2's dokumentarserie "Den sorte svane".

Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende i dag fortælle på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra Erhvervsstyrelsens cvr-register og en gennemgang af arkiverede oplysninger fra to hjemmesider, der i dag er nedlagt.

Derudover blev [Klager] og [Person 2] også nævnt med navn, da [Person 1] i januar forklarede og forsvarede sig, da hun var tiltalt i en stadig uafsluttet sag om millionbedrageri.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Om artiklen” .

Af faktaboksen fremgår

”Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

”

Af artiklen fremgår videre

”I ”Den sorte svane” fortæller [Person 1], hvordan hun igennem 10 år har muliggjort økonomisk kriminalitet i blandt andet rocker- og bandemiljøet for et par milliarder kroner og hvordan det netop skete fra kontoret på [Gade X] og altså inden for den periode, hvor hun havde forbindelse til [Klager] og [Person 2].

Af cvr-registret fremgår det, at [Klager] i dag er aktiv to virksomheder fra et lejemål i den almennyttige boligforening [Forening 1].

Han er samtidig formand for H.

C.

Andersens Priskomité, der uddeler ærespriser til mennesker fra hele verden.

Komitéen, der er støttet økonomisk af både Kulturministeriet og [Bynavn B] Kommune, har blandt andet uddelt ærespriser til dronningen, [Person 4], [Person 5], [Person 6] og den serbiske kunstner [Person 7] for deres arbejde med H.

C.

Andersens forfatterskab.

[.

.

]

[Klager] og [Person 2] forbindelse til [Person 1] rejser en række spørgsmål om deres kendskab til de ting, som TV2’s muldvarp fortæller om i dokumentaren.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med [Klager], men han ønsker ikke at udtale sig om sit samarbejde med [Person 1].

- Jeg ønsker ikke at blive citeret for noget som helst, siger han.

[Person 2] fortæller, at hun har læst nogle enkelte fag på [Universitet X] sammen med [Person 1].

Hun understreger dog flere gange, at hun aldrig har arbejdet sammen med [Person 1], selvom en række oplysninger altså fortæller det modsatte

[…]

Studiekammerat skabte kontakt

[Person 1] nævner i udsendelserne og over for TV2 ikke [Klager] eller [Person 2] ved navn.

Det gjorde hun dog, da hun 11. januar i år afgav forklaring i Retten i [Bynavn B] i en sag, hvor hun selv er tiltalt for bedrageri, tyveri og dokumentfalsk.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Startede firma efter sag om underbetaling” .

Af faktaboksen fremgår

”[Klager] har ikke været nævnt særligt ofte i pressen igennem hans mangeårige virke som advokat i [Bynavn B].

Kort før han stiftede firmaet Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab, blev han dog nævnt i forbindelse med en sag om underbetaling af arbejdere fra Østeuropa.

[Klager] var således advokat og kontaktperson for firmaerne [Selskab 1] og [Selskab 2], som hyrede arbejdere fra især Polen, der fik ansættelse i forskellige virksomheder på det tidligere [Virksomhed A] – det der i dag hedder [Bynavn B] Havn.

I 2015 kunne TV 2 Fyn afdække, hvordan mange af de udenlandske medarbejdere var ansat på elendige arbejdsforhold, og lønsedler afslørede, at de fik ned til 54 kroner i timen og arbejdede 60 timer om ugen.

Begge selskaber havde haft adresse hos [Klager]s tidligere kontor i [Gade Z] i [Bynavn B].

”

Af artiklen fremgår herefter

”Her forklarede hun, at det var en henvendelse fra [Klager] til [Person 8 ], der indledte hendes samarbejde med [Klager], da de overtog hans kundekartotek.

Det fremgår af retsbogen, hvor [Person 1]s forklaring er gengivet.

- Han ([Klager], red) henvendte sig til [Person 8 ], idet han gerne ville på pension, men hans datter [Person 2], som [Person 1] har læst sammen med, manglede et job.

[Klager] ville gerne lave et selskab, hvor [Person 2] kunne få ansættelse, forklarede [Person 1] i retten, hvor hun som tiltalt ikke har pligt til at tale sandt.

Generationsskifte med [Person 1]s navn

I Erhvervsstyrelsens cvr-register kan man se, at [Klager] i 2015 stiftede firmaet Advokatfirmaet [Person 1] Advokatanpartsselskab med adresse på [Gade X] 3, hvor [Person 1] og [Person 2] en lille måned efter indtrådte som direktører.

Ugeavisen Odense bragte i december 2015 en artikel under overskriften ” [Person 2] har overtaget sin fars advokatfirma”, hvor [Person 2] selv fortæller, at [Klager] vil fortsætte som advokat i firmaet og at [Person 1] også skal have en rolle i firmaet.

Reelt var der dog tale om et helt nystiftet firma, der altså bar [Person 1]s navn, mens [Klager]-navnet fremgik som et såkaldt binavn.

Forbundet i mere and tre år

Ifølge Cvr-registeret fratrådte [Person 1] som direktør i slutningen af 2015, men [Person 2] fortsatte på din direktørpost indtil november 2017

På det tidspunkt havde firmaet formelt set ændret navn til Advokatfirmaet [Klager] Advokatanpartsselskab, men ifølge advokatfirmaets tidligere hjemmesider var både [Person 2] og [Person 1] fortsat en del af et trekløver sammen med [Klager].

[…]

Forbindelsen mellem dem blev således først brudt i 2019, hvor [Person 1]s navn blev fjernet fra listen af ansatte på hjemmesiden [Hjemmeside 1] og [Klager] og [Person 2]s navne blev fjernet fra hjemmesiden [Hjemmeside 2].

Hvis man tager udgangspunkt i de oplysninger, har [Klager] og [Person 2] altså drevet et firma med [Person 1] i mere end tre år fra slutningen af 2015 og frem til engang i 2019, hvor [Klager] endte med at melde [Person 1] til politiet i en del af sagen mod TV2’s muldvarp, hvor hun er tiltalt for bedrageri for 200.000 kroner.

Mens hun blandt andet har erkendt sig skyldig i bedrageri for 1,2 millioner kroner mod en bosnisk forening, har hun nægtet sig skyldig i den del, som [Klager] meldte hende til politiet for.

Sagen mod [Person 1] er endnu ikke afsluttet og forventes at blive genoptaget til efteråret.

Afviser al kendskab til [Person 1]

[Person 2] peger på, at hun er lige så rystet og chokeret over afsløringerne i ”Den sorte svane” som alle andre, men afviser, at hun på noget tidspunkt har arbejdet sammen med [Person 1].

Hvordan vil du selv betegne den relation, du har haft til [Person 1]?

- Jeg har ikke haft nogen relation til hende.

[…]

Men jeg ved, at [Person 1] aldrig har været ansat og det har min far også sagt til dig i går.

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2015, hvor din far gerne vil gå på pension, så stiller du jo op i Ugeavisen Odense og fortæller om generationsskiftet…

- Men, det har jo ikke noget med [Person 1] at gøre.

Jo, du fortæller jo selv, at [Person 1] også er en del af firmaet.

- Jamen, hun har aldrig været ansat.

Det kan godt være, at hun har lagt en sag i ny og næ eller lavet en henvisning.

Der blev lavet to hjemmesider – en for advokat [Klager] og en for [Person 1], hvor [Person 1] også fremgår som ansat hos [Klager].

Det står vel i direkte modstrid med det, du fortæller nu?

- Jamen, prøv at høre.

Jeg fortæller dig, hvad jeg ved.

Og du har fået samme svar fra min far om, at [Person 1] aldrig har været ansat.

Hun har aldrig fået løn.

Det er mit svar til dig.

[…]”

Der er mellem parterne uenighed om, i hvilket omfang [Klager] og hans advokatfirma har haft et egentligt samarbejde med [Person 1], og hvorvidt hun har været en del af advokatkontoret eller ej.

Pressenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Pressenævnet finder imidlertid, at det på baggrund af sagens oplysninger kan lægges til grund, at [Klager]s advokatkontor har haft en vis form for forbindelse til [Person 1], hvilket ses at fremgå af offentlige registre samt af oplysninger på hjemmesiden, tilhørende [Klager]s advokatfirma.

Uanset at [Klager] over for Pressenævnet har oplyst, at det formelle samarbejde, der fremgår af de offentlige registre, ikke stemmer overens med det reelle samarbejde, og at han derfor ikke har ”drevet” advokatkontor med [Person 1], finder Pressenævnet, at der ses at være dækning for overskriften og omtalen i brødteksten om, at [Klager] ”drev firma” med [Person 1] samt omtalen i brødteksten og i nyhedsindslaget om, hvorledes [Klager]s advokatkontor i øvrigt har haft forbindelser til [Person 1].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne, hvor [Klager] og [Person 1] figurerer i samme selskab, ses at fremgå af troværdige kilder, herunder offentlige registre, ligesom både [Klager] og [Person 1] har været angivet på hjemmesiden for [Klager]s advokatkontor under fanebladet ”dit team” samtidig, samt at relationen har været bekræftet af [Klager]s datter i et interview til en lokalavis.

Nævnet udtaler på den baggrund ikke kritik af Fyens Stiftstidende

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] har fået mulighed for at komme til orde i artiklen, hvor det er gengivet, at han ikke ønsker at udtale sig.

Af artiklen fremgår det herudover, at [Klager]s datter har udtalt, ”du har fået samme svar fra min far om, at [Person 1] aldrig har været ansat.

Hun har aldrig fået løn.

Det er mit svar til dig”.

Det fremgår således af omtalen, at [Klager] ikke er enig i mediets udlægning af samarbejdet.

I forhold til omtalen af [Klager]s øvrige poster, herunder som bestyrelsesformand i H.

C.

Andersen Komiteen, finder nævnet, at omtalen ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at mediernes valg og fravalget af information om omtalen af [Klager]s øvrige virke ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at omtalen krænker hans privatliv, og at han har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

De følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Allerede fordi omtalen vedrører [Klager]s professionelle virke og ikke hans private forhold finder Pressenævnet, at mediet ikke har krænket [Klager]s privatliv ved at bringe omtalen.

- brug af billede

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende uden hans samtykke har bragt et billede i artiklen, der ikke har noget med sagen at gøre.

Det påklagede billede viser tre personer i en loge, herunder [Klager].

Personerne på billedet er iklædt kapper.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er medlem af logen [Logenavn] i [Bynavn C], der blev etableret i 1990 og er en del af Den Danske Druideorden af den Forenede Gamle Druide Orden.

”

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at billedet er taget af Fyens Stiftstidende ved en tidligere lejlighed med samtykke fra de afbildede personer.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet, der viser en situation fra en loge, ikke er misvisende i den sammenhæng, hvor billedet er bragt sammen med en generel omtale af [Klager]s karriere og virke, herunder omtale af hans medlemskab af logen.

Uanset at han ikke har givet tilladelse, anses det ikke for at krænke hans privatliv.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 24. april 2025