Legislator Case Law & Legislation
X20220932201 DK

Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

AFG#LOKDOK23 2022 9322 Valid

Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7

AFG#LOKDOK23 2022 9322 Valid

Fremtidsfuldmagtsgiver oprettede en fremtidsfuldmagt den 29. marts 2019.

Fremtidsfuldmagtshaverne ansøgte Familieretshuset om at sætte den i kraft den 11. december 2020.

Af lægeerklæring dateret 27. november 2020 fremgik det, at fremtidsfuldmagtsgiver i 2016 blev diagnosticeret med svær demens efter flere års tiltagende symptomer, at vedkommende var blevet startet op i medicinsk behandling, men at der har været gradvis forværring, og at vedkommende nu var indstillet til en plejehjemsplads.

Det fremgik endvidere, at fremtidsfuldmagtsgiver ikke kunne huske eller orientere sig, hvorfor ægtefællen måtte styre vedkommendes personlige og økonomiske forhold.

Fremtidsfuldmagtsgivers egen læge forklarede den 5. februar 2021 telefonisk til Familieretshuset, at det var svært at vurdere, om fremtidsfuldmagtigiver havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt i marts 2019.

Familieretshuset afslog at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Der blev lagt vægt på lægeerklæringen og udtalt, at lægens bemærkninger den 5. februar 2021 ikke kunne føre til andet resultat.

Civilstyrelse stadfæstede Familieretshusets afgørelse med samme begrundelse.

AFG#LOKDOK23 2022 9322 Valid

Familieretshusets afgørelse af 19. februar 2021

”Familieretshuset afslår at sætte fremtidsfuldmagten af 29. marts 2019 i kraft.

Begrundelse

Vi vurderer, at det er betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er sandsynligt, at du ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten var i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Vi vurderer således, at det må lægges til grund, at din meget svækkede helbredsmæssige tilstand, som beskrevet i den indsendte lægeerklæring, også var tilstede, da fremtidsfuldmagten blev vedstået for notar den 29. marts 2019.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på oplysninger i lægeerklæringen af 27. november 2020 fra læge L, hvoraf det fremgår at du er diagnosticeret med svær demens i 2016 efter flere års tiltagende symptomer, at du blev startet op i medicinsk behandling, men at der har været gradvis forværring, og at du nu er indstillet til en plejehjemsplads.

Vi har videre lagt vægt på, at din læge har oplyst, at du ikke kan huske eller orientere dig, hvorfor din ægtefælle må styre dine personlige og økonomiske forhold.

Vi har også lagt vægt på, at din læge i telefonnotat af 5. februar 2021 har oplyst, at du havde en demensdiagnose, hvilket du var plaget af.

Lægen har i den forbindelse oplyst, at der kun er sket en forværring af din demenssygdom siden 2016, og at du skulle guides rundt.

Vi er opmærksomme på, at lægen i telefonnotat af 5. februar 2021 har oplyst, at det er svært at vurdere, hvorvidt du fornuftsmæssigt har været i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt tilbage i marts 2019, og at det er begrænset, hvor meget der står i journalen om udviklingen af din sygdom.

Dette fører dog ikke til en anden vurdering af sagen.

Afgørelsen er truffet efter § 7, stk. 3, i lov om fremtidsfuldmagter (lov nr. 618 af 8. juni 2016, hvoraf fremgår at fremtidsfuldmagten ikke kan sættes i kraft, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger findes betænkeligt.

.

.

.

”

De fire fremtidsfuldmagtshavere påklagede afgørelsen.

Civilstyrelsen afgørelse af 23. marts 2021, sags.nr. 21-4410-00034

”Civilstyrelsen har behandlet din klage over Familieretshusets afgørelse af 19. februar 2021 med sagsnummer 2020-108763.

Ved afgørelsen afviste Familieretshuset at sætte fremtidsfuldmagten af 29. marts 2019 i kraft for A.

Civilstyrelsen ændrer ikke Familieretshusets afgørelse.

Du har til støtte for din klage blandt andet anført, at en sagsbehandler ikke kan tilsidesætte en fremtids-fuldmagt, der er underskrevet i overværelse af notaren, lige som du har anført, at sagsbehandleren ikke har talt med dig eller din familie, inden at vedkommende har truffet afgørelsen.

Efter en gennemgang af sagen, finder Civilstyrelsen ikke anledning til at ændre Familieretshusets afgø-relse.

Begrundelsen herfor er den samme, som fremgår af Familieretshusets afgørelse med tilføjelse af følgende.

Afgørelsen er endvidere truffet på baggrund af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter.

Af forarbejderne til lovens § 7, stk. 3 fremgår følgende

”Kriteriet ”betænkelig” indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagten er gyldig, om fremtidsfuldmægtigene evner at varetage hvervet, eller om hvorvidt indholdet af fremtidsfuldmagten lader sig gennemføre.

”

Civilstyrelsen har ved afgørelsen af om fremtidsfuldmagten er gyldig navnlig lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af lægeerklæringen af 27. november 2020 samt de oplysninger, der fremgår af telefonnotat af 5. februar 2021, hvor A har talt med læge L.

Civilstyrelsen finder på baggrund heraf ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Familieretshuset skøn om, at der er begrundet tvivl om hvorvidt fremtidsfuldmagten er gyldig.

Civilstyrelsen er derfor enig i, at det er betænkeligt at sætte den i kraft.

Familieretshuset har modtaget kopi af dette brev.

”

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →