Legislator Case Law & Legislation
X20220931901 DK

Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

AFG#LOKDOK23 2022 9319 Valid

Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7

AFG#LOKDOK23 2022 9319 Valid

En fremtidsfuldmagt gav to fremtidsfuldmagtshavere – en søn og en datter – adgang til i forening at handle på fremtidsfuldmagtsgivers vegne vedrørende alle personlige og økonomiske forhold.

Desuden var opregnet en række konkrete retshandler, som fremtidsfuldmagthaverne fik mandat til at gennemføre.

Familieretshuset satte fremtidsfuldmagten i kraft bortset fra bestemmelser om, at fremtidsfuldmagtshaverne kunne indgå retshandler, herunder sælge fast ejendom, yde lån og give gaver, med sig selv og deres nærmeste.

En bestemmelse om, at fremtidsfuldmagthaverne ikke var forpligtede til at holde deres midler adskilt fra fremtidsfuldmagtsgivers, blev heller ikke sat i kraft.

Afgørelsen om delvis ikrafttræden blev truffet efter fremtidsfuldmagtslovens § 7, stk. 3, idet betænkeligheden alene fandtes at knytte sig til bestemte dele af fremtidsfuldmagten.

Afslaget vedrørende selvkontrahering blev givet under henvisning til fremtidsfuldmagtslovens § 13 om forbud mod selvkontrahering og kontrahering om øvrige forhold, hvor der foreligger modstridende interesser.

Afslaget vedrørende gaver blev truffet efter lovens § 15, der fastsætter et forbud mod at give gaver, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fremtidsfuldmagtsgiverens kår, eller det i fremtidsfuldmagten er bestemt, at der kan ydes gaver.

Fremtidsfuldmagtsgiver klagede over afgørelsen om gaver og retshandler.

og gjorde navnlig gældende, at den ene af de to fremtidsfuldmægtige kunne træde til, hvis spørgsmålet om selvkontrahering aktualiseres for den anden, og at lovens begreb ”sædvanlige gaver” rummer et element af skøn.

Civilstyrelsen stadfæstede Familieretshuset afgørelse med samme begrundelse, og vejledte om værgemålslovens § 47 om muligheden for at udpege en særlig værge, når en fremtidsfuldmagthaver skal indgå en retshandel med fremtidsfuldmagtsgiver.

AFG#LOKDOK23 2022 9319 Valid

Familieretshusets afgørelse af 6. november 2019

”Familieretshuset sætter din fremtidsfuldmagt af 9. februar 2018 delvis i kraft.

Vi afslår at sætte følgende tekst fra fremtidsfuldmagten i kraft

”herunder underskrive på udbetaling af lån m.v. til sig selv og nærmeste pårørende,”,

”Derudover er fuldmægtigene berettiget til at indgå retshandler med sig selv og vore nære pårørende, hvis det drejer sig om køb eller salg af fast ejendom, forudsat at prisen mindst udgør den nyeste offentlige ejendomsvurdering minus 15 % eller en markedsvurdering, hvis denne er lavere end den offentlige vurdering minus 15 %.

”,

”Fuldmægtigene er tillige berettiget til at indgå retshandler med sig selv.

”,

”Fuldmægtigene er berettiget til at give rentefri lån til vore nærmeste pårørende.

”,

”Fuldmægtigene skal være berettiget til at give gaver til vore nærmeste pårørende.

”,

”Fuldmægtigene er ikke pligtige at holde mine midler adskilt fra egne midler, og”.

Afgørelsen er tinglyst i Personbogen i dag den 6. november 2019.

Begrundelse

Vedr.

lån til fuldmægtigene og nærmeste pårørende samt indgåelse af retshandler med sig selv og nærmeste pårørende, herunder salg af fast ejendom

Du giver i fremtidsfuldmagten fuldmægtigene ret til at indgå aftaler med sig selv og sine nærmeste pårørende, ligesom du giver dem ret til at yde lån til sig selv og sine nærmeste pårørende.

Vi har lagt vægt på, at det af fremtidsfuldmagtslovens § 13 fremgår, at den, der har fremtidsfuldmagt, ikke på fuldmagtsgiverens vegne kan indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende fremtidsfuld-magten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser.

En fremtidsfuldmagt kan ikke anvendes ved dispositioner, hvor der foreligger omstændigheder, som indikerer, at fuldmægtigen og fuldmagtsgiver har utilbørlige modstridende interesser.

Fuldmægtigen må ej heller varetage sine nærpårørendes interesser i stedet for fuldmagtsgiverens interesser.

Det fremgår i øvrigt af lovens forarbejder, at det ikke er muligt at fravige bestemmelsen i § 13 ved en udtrykkelig anvisning eller tilkendegivelse i fuldmagten.

Vi vurderer herefter, at teksten i fremtidsfuldmagten strider mod forbuddet mod selvkontrahering m.m. i fremtidsfuldmagtslovens § 13, hvorfor det er betænkeligt at sætte denne del af fremtidsfuldmagten i kraft.

Vedr.

gaver

Du giver i fremtidsfuldmagten fuldmægtigene ret til at give gaver til jeres nærmeste pårørende.

Vi lagt vægt på, at det følger af fremtidsfuldmagtslovens § 15, at en fremtidsfuldmægtig som udgangs-punkt ikke på fuldmagtsgiverens vegne kan yde gaver.

Det gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, eller gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten.

For så vidt angår gaver, der er bestemt i fuldmagten, skal fuldmagtsgiver udtrykkeligt have truffet bestemmelse om gaven i fremtidsfuldmagten, og rammerne for gaven skal være fastlagt i fremtidsfuld-magten.

Fuldmagtsgiveren vil således ikke kunne overlade fremtidsfuldmægtigen et skøn med hensyn til gavens indhold og størrelse.

Vi vurderer, at du ved at indsætte teksten i fremtidsfuldmagten om gaver, ikke har bestemt betingelserne for gavegivningen, herunder særligt gavens størrelse, tilstrækkeligt konkret til, at der kan gives andre gaver end sædvanlige gaver.

Vi finder det derfor betænkeligt at sætte denne del i kraft.

Vedr.

dine og fuldmægtigenes midler

Du angiver i fremtidsfuldmagten, at fuldmægtigene ikke er forpligtede til at holde dine midler adskilt fra deres.

Vi har lagt vægt på, at det følger af fremtidsfuldmagtslovens § 14, at den, der har en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, skal holde fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne.

Det gælder dog ikke, hvis fremtidsfuldmægtigen er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever.

Da dine fuldmægtige er dine børn finder vi, at fremtidsfuldmagtens tekst herom er i strid med fremtidsfuldmagtslovens § 14, hvorfor vi finder det betænkeligt at sætte denne del af fremtidsfuldmagten i kraft.

Vi henviser til § 7, stk. 3, i lov om fremtidsfuldmagter, hvoraf det fremgår, at fremtidsfuldmagten ikke kan sættes i kraft, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger findes betænkeligt.

Såfremt betænkeligheden alene knytter sig til en bestemt del af fremtidsfuldmagten, kan Familieretshuset sætte fremtidsfuldmagten delvis i kraft.

…”

Fremtidsfuldmagtsgiver påklagede afgørelsen ved advokat.

Civilstyrelsens afgørelse af 11. marts 2020, sags.nr. 19.4410.00010

”Civilstyrelsen har behandlet din klage på vegne af A over Familieretshusets afgørelse af 6. november 2019 med sagsnummer 2019 - 98786.

Ved afgørelsen satte Familieretshuset fremtidsfuldmagten af 9. februar 2018 for A delvist i kraft.

Civilstyrelsen ændrer ikke Familieretshusets afgørelse.

For så vidt angår bestemmelserne i fremtidsfuldmagten om, at de fremtidsfuldmægtige er berettigede til at indgå retshandler med sig selv, og at de er berettigede til at give rentefri lån til fremtidsfuldmagtsgivers nærmeste pårørende, har du til støtte for din klage blandt andet anført, at fremtidsfuldmagtsgiver og de fremtidsfuldmægtige alle er bekendt med lov om fremtidsfuldmagters § 13, og at der naturligvis skal rådes i overensstemmelse med A´s interesser.

Du har endvidere blandt andet gjort gældende, at ordlyden af bestemmelserne i fremtidsfuldmagten, ikke bestyrker, at der skulle være en risiko til stede, idet fremtidsfuldmagtsgivers ønske om, at hendes børn kan indgå retshandler med hende, ikke er det samme som, at hendes interesser ikke varetages, da en aftale skal være i fuldmagtsgivers interesse.

For så vidt angår fremtidsfuldmagtens bestemmelse om, at de fremtidsfuldmægtige skal være berettigede til at give gaver til fremtidsfuldmagtsgivers nærmeste pårørende, har du til støtte for din klage blandt andet gjort gældende, at det ikke er korrekt, at der ikke må overlades et skøn til fremtidsfuldmagtstagerne.

Du har samlet set gjort gældende, at Familieretshuset ikke kan nægte at sætte fremtidsfuldmagten eller dele heraf i kraft, idet der ikke er noget, der strider mod lov og ærbarhed, men der er tale om almindelige bestemmelser, som har støtte i loven.

Du har endelig oplyst, at bestemmelsen i fremtidsfuldmagten om, at de fremtidsfuldmægtige ikke er pligtige at holde fremtidsfuldmagtsgivers midler adskilt fra egne midler, accepteres.

Efter en gennemgang af sagen, finder Civilstyrelsen i lighed med Familieretshuset, at det er betænkeligt at sætte følgende del af fremtidsfuldmagten i kraft

”herunder underskrive på udbetaling af lån m.v. til sig selv og nærmeste pårørende,”

”Derudover er fuldmægtigene berettiget til at indgå retshandler med sig selv og vore nære pårørende, hvis det drejer sig om køb eller salg af fast ejendom, forudsat at prisen udgør den nyeste offentlige ejendomsvurdering minus 15 % eller en markedsvurdering, hvis denne er lavere end den offentlige vurdering minus 15 %.

”

”Fuldmægtigene er tillige berettiget til at indgå retshandler med sig selv.

”

”Fuldmægtigene er berettiget til at give rentefri lån til vore nærmeste pårørende.

”

”Fuldmægtigene skal være berettiget til at give gaver til vore nærmeste pårørende.

”

Begrundelsen herfor er den samme, som fremgår af Familieretshusets afgørelse.

Det er Civilstyrelsens vurdering, at de yderligere oplysninger, som du har henvist til i din klage, ikke kan føre til et andet resultat.

Civilstyrelsen kan i øvrigt generelt vejlede om, at det følger af værgemålslovens § 47, at hvis en fremtidsfuldmægtig skal indgå en retshandel med den, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, eller hvis deres interesser i et retsforhold i øvrigt kan være modstridende, beskikkes der en særlig værge.

Familieretshuset har modtaget kopi af dette brev.

”

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →