Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7
Statutory Text (3 Articles)
Afgørelse efter lov om fremtidsfuldmagter § 7
Fremtidsfuldmagtsgiver anmodede den 12. juni 2019 om, at hendes fremtidsfuldmagt af 29. april 2019 blev sat i kraft.
Det fremgik af lægeerklæring af 3. juni 2019, at fremtidsfuldmagtsgiver for nogle år siden var blevet diagnosticeret med Alzheimers.
Ved en demenstest den 5. juli 2018 blev der hos fremtidsfuldmagtsgiver konstateret ”grænsende til svær demens”.
Fremtidsfuldmagtsgiver var i marts 2019 kommet på plejehjem, fordi hun glemte at spise hjemme og i perioder var småparanoid.
Fremtidsfuldmagtsgiver havde den 7. marts 2018 oprettet og tinglyst en fremtidsfuldmagt, der blev kaldt tilbage i forbindelse med oprettelsen af fremtidsfuldmagt af 29. april 2019.
Familieretshuset traf i medfør af fremtidsfuldmagtslovens § 7, stk. 3 den 11. juli 2019 afgørelse om at afslå at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, da det blev fundet usandsynligt, at fremtidsfuldmagtsgiver havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen i april 2019.
Klager anførte, at Familieretshuset alene skal påse, om fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor fuldmagten kan aktiveres, samt om der er forhold ved fremtidsfuldmagtshaver som taler imod, at fuldmagten kan aktiveres.
Civilstyrelsen stadfæstede Familieretshusets afgørelse og henviste til forarbejderne § 7, stk. 3 (fremsat efter Folketingsvalget 2015)
”Kriteriet ”betænkelig” indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagten er gyldig, om fremtidsfuldmægtigene evner at varetage hvervet, eller om hvorvidt indholdet af fremtidsfuldmagten lader sig gennemføre.
”
Familieretshusets afgørelse af 11. juli 2019
”Familieretshuset afslår at sætte fremtidsfuldmagten af 29. april 2019 i kraft.
Begrundelse
Vi vurderer, at det er betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.
Det gør vi, fordi det ud fra oplysningerne i den fremsendte lægeerklæring er usandsynligt, at du ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten var i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Vi har således lagt vægt på, at det af lægeerklæring af 15. maj 2019 fremgår, at du for nogle år siden er diagnosticeret med Alzheimers sygdom.
En MMSE-test (demenstest) foretaget den 5. juli 2018 viste en score på 11, hvilket vurderes at ligge på grænsen til svær demens.
Det fremgår videre af lægeerklæringen, at du ca. tre måneder før udfærdigelsen af lægeerklæringen – og dermed ca. 2½ måneder før oprettelsen af fremtidsfuld-magten – kom på plejehjem, da du ikke længere kunne tage vare på dig selv, herunder blandt andet glemte at spise.
Lægen vurderer den 15. maj 2019, at du er så alvorligt svækket, at du ikke kan varetage dine personlige og økonomiske forhold, og at du ikke vil være i stand til at forstå betydningen af en fremtidsfuldmagt.
Vi vurderer på den baggrund, at du allerede ved oprettelse af fremtidsfuldmagten hos notaren den 29. april 2019 har været så påvirket af din demens, at du måtte anses for ude af stand til at handle fornuftsmæssigt.
Vi henviser til § 7, stk. 3, i lov om fremtidsfuldmagter, hvoraf det fremgår, at fremtidsfuldmagten ikke kan sættes i kraft, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger findes betænkeligt.
Vi henviser endvidere til lovens § 1, hvoraf fremgår, at oprettelse af en fremtidsfuldmagt forudsætter, at fuldmagtsgiver er i stand til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for oprettelsen.
…”
De to fremtidsfuldmagtshavere påklagede afgørelsen.
Civilstyrelsens afgørelse af 11. oktober 2019, sags.nr. 19-4410-00006
”Civilstyrelsen har behandlet Deres klage på vegne af B og C over Familieretshusets afgørelse af 11. juli 2019 med sagsnummer 2019-51103.
Ved afgørelsen afviste Familieretshuset at sætte fremtidsfuldmagten af 29. april 2019 i kraft for A.
Civilstyrelsen ændrer ikke Familieretshusets afgørelse.
De har til støtte for Deres klage blandt andet anført, at De vurderer, at Familieretshuset har truffet en afgørelse på et forkert grundlag.
De har videre anført, at Familieretshuset ikke har hjemmel til at vurdere, hvorvidt rettens notar korrekt har vurderet en borgers habitus.
De har herefter opridset historikken i sagen, herunder også forløbet vedrørende fremtidsfuldmagten, tinglyst den 7. marts 2018, samt A helbredsforløb i forbindelse med oprettelsen af ovennævnte fremtidsfuldmagter.
Efter en gennemgang af sagen, finder Civilstyrelsen ikke anledning til at ændre på Familieretshusets afgørelse.
Begrundelsen herfor er den samme, som fremgår af Familieretshusets afgørelse.
Civilstyrelsen skal herudover bemærke, at følgende fremgår af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmag-ter for så vidt angår lovens § 7, stk. 3
”Kriteriet ”betænkelig” indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagten er gyldig, omfremtidsfuldmægtigene evner at varetage hvervet, eller om hvorvidt indholdet af fremtidsfuldmagten lader sig gennemføre.
”Civilstyrelsen har ved afgørelsen navnlig lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af lægeerklæringen af 15. maj 2019 vedrørende A´s helbredsmæssige tilstand på tidspunktet for lægeerklæringens udfærdigelse, som understøtter, at A på tidspunktet for oprettelsen af fremtidsfuldmagten af 29. april 2019, ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt, hvilket blandt andet er en betingelse for at kunne oprette en fremtidsfuldmagt efter lovens § 1.
Det er Civilstyrelsens vurdering, at det af dem anførte i Deres klage på vegne af B og C, ikke kan føre til et andet resultat.
Familieretshuset har modtaget kopi af dette brev.
”