Legislator Case Law & Legislation
X20151153801 DK

Afgørelse om værgemålslovens § 32 og sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

AFG#LOKDOK23 2015 11538 Valid

Afgørelse om værgemålslovens § 32 og sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16

AFG#LOKDOK23 2015 11538 Valid

Resumé

Ikke vederlag til privat værge for andet arbejde end som værge eller i øvrigt

En privat værge søgte om vederlag for en række praktiske gøremål i personen under værgemåls hus og have, personlig pleje, indkøb og håndtering af post og økonomiske forhold.

Personen under værgemål var værgens nabo og gode ven.

Civilstyrelsen lagde vægt på, at størstedelen af det beskrevne arbejde ikke kunne betegnes som værgearbejde og fandt ikke, at værgemålet var af en sådan karakter eller at der i øvrigt forelå sådanne omstændigheder ved værgemålet, at værgen var berettiget til vederlag herfor.

AFG#LOKDOK23 2015 11538 Valid

Civilstyrelsens afgørelse af 26. maj 2015, sagsnr.

14-310-00370

”Civilstyrelsen har behandlet Deres klage over Statsforvaltningens afgørelse af 3. november 2014, hvor Statsforvaltningen afslog at tillægge Dem et vederlag i forbindelse med værgemålet for EE.

Civilstyrelsen ændrer ikke Statsforvaltningens afgørelse.

Afgørelsen er truffet efter værgemålslovens § 32 og sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16.

Det fremgår af værgemålslovens § 32, at værgen kan tillægges et vederlag for sit arbejde i den udstrækning, det er rimeligt.

Det følger af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16, at Statsforvaltningen undtagelsesvist efter ansøgning kan tillægge andre værger end faste værger et vederlag for deres arbejde.

Det fremgår af sagen, at EE er 84 år, og at der er iværksat et værgemål, der omfatter alle økonomiske og personlige forhold.

Det fremgår endvidere af sagen, at EE er Deres nabo og gode ven.

De har oplyst, at værgemålet er meget tidskrævende for Dem, idet De blandt andet hjælper EE med en række praktiske gøremål i hans hus og have samt hjælper EE med personlig pleje, indkøb og håndtering af hans post og økonomiske forhold.

Civilstyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på ovennævnte oplysninger, og styrelsen finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at De tillægges et vederlag i forbindelse med værgemålet for EE.

Civilstyrelsen har herved lagt vægt på, at størstedelen af det af Dem udførte arbejde, herunder vedligeholdelse af hus og have samt personlig pleje, ikke er opgaver, der kan betegnes som værgearbejde.

Civilstyrelsen finder således ikke, at værgemålet er af en sådan karakter eller at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder ved værgemålet, at De er berettiget til et vederlag herfor efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16.

”

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →