Sikring af bindelinie i pakkeri

Sikring af bindelinie i pakkeri

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden og konstaterede i denne forbindelse bl.a., at virksomheden havde to strapping system maskiner.

Arbejdstilsynet vurderede bl.a., at der under anvendelse af maskinerne var en unødig risiko for at få læderet arme, hænder eller fingre i forbindelse med arbejde eller ophold ved eller omkring maskinen, idet det uproblematisk er muligt at række ind til en række farlige og bevægelige maskindele gennem åbninger i maskinernes periferisikring.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud om at sikre, at bindelinie i pakkeriet med Strapping System kunne anvendes fuldt forsvarligt.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede Arbejdstilsynets afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at der under anvendelsen af anlægget var en risiko i forbindelse med arbejde eller ophold ved eller omkring maskinen, herunder hvorvidt det var muligt at række ind til farlige bevægelige maskindele gennem åbninger i maskinernes periferisikring.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det var oplyst, at der var tale om maskiner, der var designet til at håndtere skrøbelige materialer som avissider, hvilket talte imod, at maskinen kunne gøre skade på ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde desuden vægt på, at det var oplyst, at der på Arbejdstilsynets foto blev vist en bom på maskinerne, men at bommen ved modstand dæmpede trykket, således at aviserne ikke blev beskadiget, hvorfor en arm eller hånd ikke vil kunne beskadiges, hvis arme eller hænder blev placeret ved bommen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere vægt på, at det af virksomheden var oplyst, at der hverken foregik manuelle funktioner fra pakkeriansatte eller serviceansatte, når anlægget var i drift, og at der ikke blev rækket ind i maskinerne som led i arbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herudover vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at indretningen af de 6 nødstop udgjorde en forøget risiko for tilskadekomst i forbindelse med en pludselig opstået og farlig situation, herunder hvorvidt der potentielt kunne opstå misforståelser, når der ikke er et logisk forhold mellem betjening/placering af nødstoppet og den udløste handling (stopfunktion).

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det var oplyst, at nødstop kunne aktiveres ved hver af bindeliniens funktioner og således logisk aktiveres i umiddelbar tilknytning til enhver form for uregelmæssighed, ligesom det var oplyst, at stop ved et givent punkt på bindelinien medførte fuldt stop på den samlede bindelinie.

[adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde 26. november 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2012, hvor [navn udeladt] fik påbud om at sikre, at ”bindelinie” i pakkeriet med MOSCA Strapping System kan anvendes fuldt forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2012, om at [navn udeladt] skal sikre, at ”bindelinie” i pakkeriet med MOSCA Strapping System kan anvendes fuldt forsvarligt.

Det betyder, at afgørelsen ophæves, således at [navn udeladt] ikke skal efterkomme Arbejdstilsynets påbud.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har sandsynliggjort, at der var grundlag for at påbyde [navn udeladt] at sikre, at ”bindelinie” i pakkeriet med MOSCA Strapping System kan anvendes fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at der under anvendelsen af anlægget er en risiko i forbindelse med arbejde eller ophold ved eller omkring maskinen, herunder hvorvidt det er muligt at række ind til farlige bevægelige maskindele gennem åbninger i maskinernes periferisikring.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det af [navn udeladt] er oplyst, at der er tale om maskiner, der er designet til at håndtere skrøbelige materialer som avissider, hvilket taler imod, at maskinen kan gøre skade på ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at det af [navn udeladt] er oplyst, at der på Arbejdstilsynets foto vises en bom på maskinerne, men at bommen ved modstand dæmper trykket, således at aviserne ikke beskadiges, hvorfor en arm eller hånd ikke vil kunne beskadiges, hvis arme eller hænder placeres ved bommen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere vægt på, at det af virksomheden er oplyst, at der hverken foregår manuelle funktioner fra pakkeriansatte eller serviceansatte, når anlægget er i drift, og at der ikke rækkes ind i maskinerne som led i arbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herudover vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at indretningen af de 6 nødstop udgør en forøget risiko for tilskadekomst i forbindelse med en pludselig opstået og farlig situation, herunder hvorvidt der potentielt kan opstå misforståelser, når der ikke er et logisk forhold mellem betjening/placering af nødstoppet og den udløste handling (stopfunktion).

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det af [navn udeladt] er oplyst, at nødstop kan aktiveres ved hver af bindeliniens funktioner og således logisk aktiveres i umiddelbar tilknytning til enhver form for uregelmæssighed, ligesom det er oplyst, at stop ved et givent punkt på bindelinien medfører fuldt stop på den samlede bindelinie.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler være indrettet og anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det fremgår af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev fra [navn udeladt] af 16. august 2013 samt Arbejdstilsynets brev af 18. september 2013.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2 …

…

§ 46 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77 Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 …

…

Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

…

§ 4 Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

…

-

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

-

Om tekniske hjælpemidler

○

§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 4, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992.

-

[adressater udeladt]

1.

konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2.

forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

3.

godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

4.

anvendelse, vedligeholdelse og pasning.