Påbud om at sikre, at løft af frugt- og grøntkasser udføres sundhedsmæssigt forsvarligt
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Påbud om at sikre, at løft af frugt- og grøntkasser udføres sundhedsmæssigt forsvarligt
Arbejdstilsynet konstaterede i forbindelse med et tilsynsbesøg hos et større varehus, at en ansat var i færd med at løfte frugt- og grøntkasser.
Arbejdstilsynet vurderede at den ansatte blev udsat for sundhedsskadelige belastninger ved løft af frugt- og grøntkasser, hvilket kunne indebære risiko for skader på især lænderyg.
Arbejdstilsynet afgav derfor påbud om at virksomheden skulle sikre, at løft af frugt- og grøntkasser udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, ligesom Arbejdstilsynet afgav påbud om, at virksomheden skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse.
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fandt, at arbejdet med manuel håndtering af frugt og grønt ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Flertallet lagde herved vægt på, at arbejdet med løft af kasser med frugt og grønt blev foretaget med en moderat løftefrekvens af forholdsvis lang varighed og af få ansatte, hvorved arbejdet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Flertallet lagde til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 26. september 2012 konstaterede, at en ansat på en time udførte 42 løft af kasser med frugt og grønt i 3/4 arms afstand, hvoraf de 36 løft udgjorde løft af kasser med en vægt på 10-11½ kg, og de 6 resterende løft var med en vægt på 14 kg.
Flertallet lagde desuden til grund, at de 42 løft blev udført med forværrende faktorer, idet 4 løft af 10-11½ kg var med foroverbøjning af ryggen og vrid i ryggen, 16 løft af 10-11½ kg med foroverbøjning af ryggen, 12 løft af 10-11½ kg under knæhøjde og med foroverbøjning af ryggen, 4 løft af 10-11½ kg med vrid i ryggen og 6 løft af 14 kg med foroverbøjning og vrid i ryggen.
Flertallet lagde endvidere til grund, at billedmaterialet i afgørelsens bilag 2 bekræftede, at der blandt andet løftes under knæhøjde og med foroverbøjning af ryggen.
Flertallet lagde endelig til grund, at den ansatte deltager i opfyldning af frugt og grønt fra paller til podier 5 gange om ugen svarende til ca. 10 timer pr. uge.
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fastholdt desuden påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Mindretallet fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde koblet de faktuelle beskrivelser i sagen sammen med den konkrete vurdering af, hvorvidt løftene af frugt og grøntkasser blev udført sundhedsmæssigt forsvarligt.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 22. oktober 2012, hvor [navn udeladt], [adresse udeladt], fik påbud om
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 22. oktober 2012 om, at [navn udeladt] skal sikre, at løft af frugt og grøntkasser udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder desuden Arbejdstilsynets afgørelse af 22. oktober 2012 om, at [navn udeladt] skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 2. juni 2014.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 9. juni 2014.
Virksomheden skal senest 6 uger fra denne afgørelse give besked til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med.
B E G R U N D E L S E
Påbud om løft af frugt- og grøntkasser
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at arbejdet med manuel håndtering af frugt og grønt ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Flertallet lægger herved vægt på, at arbejdet med løft af kasser med frugt og grønt foretages med en moderat løftefrekvens af forholdsvis lang varighed og af få ansatte, hvorved arbejdet ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Flertallet lægger til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 26. september 2012 konstaterede, at en ansat på en time udførte 42 løft af kasser med frugt og grønt i 3/4 arms afstand, hvoraf de 36 løft udgjorde løft af kasser med en vægt på 10-11½ kg, og de 6 resterende løft var med en vægt på 14 kg.
Flertallet lægger desuden til grund, at de 42 løft blev udført med forværrende faktorer, idet 4 løft af 10-11½ kg var med foroverbøjning af ryggen og vrid i ryggen, 16 løft af 10-11½ kg med foroverbøjning af ryggen, 12 løft af 10-11½ kg under knæhøjde og med foroverbøjning af ryggen, 4 løft af 10-11½ kg med vrid i ryggen og 6 løft af 14 kg med foroverbøjning og vrid i ryggen.
Flertallet lægger endvidere til grund, at billedmaterialet i afgørelsens bilag 2 bekræfter, at der blandt andet løftes under knæhøjde og med foroverbøjning af ryggen.
Flertallet lægger endelig til grund, at den ansatte deltager i opfyldning af frugt og grønt fra paller til podier 5 gange om ugen svarende til ca. 10 timer pr. uge.
Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Ifølge reglerne om manual håndtering, skal arbejde med manuel håndtering planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Ifølge samme regler, skal manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 9 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et komplekst arbejdsmiljøproblem, som Arbejdstilsynet har givet påbud om.
Flertallet lægger herved vægt på, at den ansatte udfører løft af kasser med frugt og grønt i 3/4 arms afstand på over 7 kg og med forværrende faktorer.
Ifølge reglerne om rådgiverpåbud skal arbejdsgiveren efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed.
De arbejdsmiljøproblemer, der udløser et rådgiverpåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser, kan være konstateret ved enkeltstående tilsyn eller et samlet tilsynsforløb.
Det følger endvidere af reglerne om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, at det udgør et komplekst arbejdsmiljøproblem, når der foretages løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer.
Der afgives ikke rådgiverpåbud, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.
Ud fra det oplyste om arbejdets karakter lægger flertallet til grund, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for Arbejdstilsynets påbud har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og den nævnte undtagelsesbestemmelse finder derfor ikke anvendelse.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 9 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Bemærkninger til klagen
[navn udeladt] har i klagen anført, at der er tale om beskedent løftearbejde, der er udført fuldt forsvarligt og ikke har en karakter, der er egnet til at overvinde kroppens naturlige styrke, hverken på kort eller lang sigt.
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer skal hertil bemærke, at der er tale om 42 løft af kasser med frugt og grønt i timen i 3/4 arms afstand, hvoraf de 36 løft udgjorde løft af kasser med en vægt på 10-11½ kg med en eller flere forværrende faktorer, og de 6 resterende løft var med en vægt på 14 kg med flere forværrende faktorer.
Flertallet skal desuden henvise til, at 42 løft i timen ca. 10 timer ugentligt kan karakteriseres som en moderat løftefrekvens af en lang varighed.
Flertallet finder på denne baggrund, at arbejdet med manuel håndtering af frugt og grønt ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
[navn udeladt] har i klagen desuden anført, at Arbejdstilsynet helt forbigår de ansattes i øvrigt fornuftige løfteteknik.
Flertallet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet ifølge bilagsdokumentet kun har medtaget de løft, der blev konstateret, hvor der var tale om løft i 3/4 arms afstand og med en eller flere forværrende faktorer.
MINDRETALSUDTALELSE
Et mindretal på to af nævnets medlemmer finder, at Arbejdstilsynet ikke har koblet de faktuelle beskrivelser i sagen sammen med den konkrete vurdering af, hvorvidt løftene af frugt og grøntkasser udføres sundhedsmæssigt forsvarligt.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt [navn udeladt]s e-mail af 13. oktober 2013.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
[titel udeladt]
Kopi til
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
…
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
§ 3.
Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Stk. 3.
Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.
.
.
.
Bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
…
Kapitel 2
Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
…
§ 6.
Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er
Stk. 2.
Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.
…
Kapitel 3
Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
Det ergonomiske område
…
§ 9.
Løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion,
Stk. 2.
Når der ikke er udviklet egnede tekniske løsninger på løft, der overstiger grænserne i stk. 1, afgives påbud til virksomheden om brug af autoriseret rådgivning ved gennemførelse af midlertidige foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen.
…
Kapitel 4
Rådgivningspligt
§ 37.
Modtageren af påbud efter kapitel 2 og 3 har pligt til at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning i relation til de nævnte arbejdsmiljøforhold.
Stk. 2.
Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet.
§ 38.
Ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 har arbejdsgiveren pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til henholdsvis løsning af den eller de konkrete overtrædelser, der har udløst rådgivningspåbuddet, og til en revision af produktionsenhedens arbejdspladsvurdering for så vidt angår de konstaterede overtrædelser med henblik på at sikre, at disse overtrædelser fremover forebygges.
…
§ 42.
Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning.
Stk. 2.
Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes.
Stk. 3.
Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
§ 43.
Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget.
Stk. 2.
Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.
Stk. 3.
Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.
Stk. 4.
Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.
§ 44.
Modtageren af påbud om rådgivning skal indhente en redegørelse fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, når rådgivningspåbuddet og forhold, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet.
Stk. 2.
Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.
Stk. 4.
Redegørelsen til bygherren skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen samt for Arbejdstilsynet.
§ 45.
Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 indeholde følgende elementer
Stk. 2.
Redegørelsen for rådgivningspåbud efter § 3 skal ikke tage stilling til en rapport om psykisk arbejdsmiljø uanset, at en rapport om psykisk arbejdsmiljø kan være en del af grundlaget for afgivelse af et rådgivningspåbud efter § 3.
…
§ 49.
Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og de dertil knyttede afgørelser er efterkommet.
Stk. 2.
Tilbagemeldingen påtegnes af rådgiveren, der herved bekræfter, at rådgivningspåbuddet og forhold, der udløste rådgivningspåbuddet, jf. de pligter, der fremgår af §§ 37-48, er efterkommet.
Stk. 3.
Overtrædelser, der har udløst et rådgivningspåbud efter § 4, skal ikke selvstændigt påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver.
Stk. 4.
Tilbagemeldingen skal være påtegnet af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.
Stk. 5.
Tilbagemeldingen for påbud efter § 5 skal endvidere indeholde resultatet af undersøgelsen af forholdene i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 47, stk. 1.
Stk. 6.
Bygherren er undtaget for pligten i stk. 4.
●
At sikre, at løft af frugt- og grøntkasser udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
●
At bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme ovennævnte påbud.
-
Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud
○
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
○
§ 77a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
-
Om manuel håndtering
○
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
○
§ 3, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.
-
Om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver
○
§ 6, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 37-38, §§ 42-45, § 49, i bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
-
[adressater udeladt]
1)
konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og
2)
konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.
1)
ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og
2)
der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads og uhensigtsmæssigt underlag.
1)
hvordan rådgivningspåbuddet og den eller de afgørelser, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet,
2)
hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget i rådgivningsprocessen,
3)
hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden, og
4)
resultatet af den revision af arbejdspladsvurderingen for det eller de pågældende problemer, som rådgivningen skal tage udgangspunkt i.