Strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø

Strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø – stor arbejdsmængde og tidspres samt rådgiverpåbud

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden over flere omgange og afholdt blandt andet samtaler med de ansatte.

Arbejdstilsynet talte desuden med ledelsen.

Arbejdstilsynet traf efter tilsynsbesøgene strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre, at medarbejderne ikke udsættes for et arbejdspres, der indebærer en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko samt et rådgiverpåbud til at forebygge, at overtrædelsen ikke gentager sig.

Et enigt nævn fastholdt, at virksomheden ikke har planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med psykiske belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Nævnet ophævede imidlertid den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som havde form af et strakspåbud.

Nævnet hjemviste derfor fastsættelsen af en tilbagemeldingsfrist på en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

Nævnet ophævede samtidig rådgiverpåbuddet.

I forhold til afgørelsen om psykisk arbejdsmiljø lagde nævnet vægt på, at de ansatte overfor Arbejdstilsynet havde oplyst, at de havde oplevet en tiltagende stor arbejdsmængde og et tidspres gennem minimum ½ år med yderligere eskalering gennem de sidste måneder.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den øverste ledelse havde erkendt, at den ”hårde periode” først vil være overstået om cirka 1 år.

I forhold til strakspåbuddet fandt nævnet, at Arbejdstilsynet ikke på tilsynstidspunktet i tilstrækkelig grad klart havde tilkendegivet, at der på stedet blev afgivet et strakspåbud.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i besøgsrapporten havde afkrydset, at der er afgivet strakspåbud om forhold, som strider mod arbejdsmiljølovgivningen, herunder at forholdene skal bringes i orden straks.

Nævnet hjemviste derfor tilbagemeldingsfristen til Arbejdstilsynet.

I forhold til rådgiverpåbuddet lagde nævnet vægt på, at nævnet havde ophævet Arbejdstilsynets afgørelse i form af et strakspåbud.

Nævnet bemærkede hertil, at efter reglerne om autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der var gældende på tilsynstidspunktet, afgives der ikke påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der alene træffes en afgørelse med krav om tilbagemelding indeholdende en tids- og handlingsplan.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. januar 2014 behandlet [Navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 10. oktober 2012.

Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om, at [Navn udeladt] skal sikre, at medarbejderne i enheden Byplan ikke udsættes for et arbejdspres, der indebærer en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Arbejdstilsynet afgav desuden påbud om, at [Navn udeladt] skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at forebygge, at overtrædelsen ikke gentager sig.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder, at [Navn udeladt] ikke har planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med psykiske belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som har form af et strakspåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser fastsættelsen af en tilbagemeldingsfrist på en skriftlig tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

[Navn udeladt] vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets påbud om, at [Navn udeladt] skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at forebygge, at overtrædelsen gentager sig.

B E G R U N D E L S E

Om arbejdspres

Nævnet finder, at Arbejdstilsynet har sandsynliggjort, at arbejdet i [Navn udeladt] ikke er planlagt, tilrettelagt og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til stort arbejdspres.

Nævnet lægger herved vægt på, at de ansatte overfor Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 3. oktober 2012 har oplyst, at de har oplevet en tiltagende stor arbejdsmængde og et tidspres gennem minimum ½ år med yderligere eskalering gennem de sidste måneder.

Nævnet lægger desuden vægt på, at den øverste ledelse ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 20. august 2012 og den 3. oktober 2012 har erkendt, at den ”hårde periode” først vil være overstået om cirka 1 år.

Nævnet lægger de oplysninger til grund for afgørelsen, som blev oplyst til Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 3. oktober 2012, og som blandt andet er følgende

Medarbejdere og ledere har oplyst, at der er og har været flere langtidssygemeldinger i enheden, hvilket betyder, at presset på de tilbageværende øges, da der ikke er blevet ansat vikarer i perioden.

De ansatte oplyste, at de har flere sager, end de kan nå at behandle.

De har for eksempel oplyst, at der er 1000 sager til 7 byggesagsbehandlere.

Mange ansatte arbejder over for at kunne nå opgaverne og på grund af travlheden, har de ikke mulighed for at afspadsere disse overarbejdstimer.

Pt.

ligger mange på ml.

25-150 timers overarbejde.

Derudover har flere udskudt deres ferie, for at have tid nok til opgaverne.

Der arbejdes i et højt tempo, som medfører fejl, forglemmelser og lavere kvalitet i opgaveløsningen.

De ansatte har oplyst, at det har ført til henvendelser fra borgere, samt klager fra andre afdelinger i [Navn udeladt].

Derudover udsættes de ansatte for bebrejdelser fra ledelsen ved fejl, eller når tidsfrister ikke overholdes.

Generelt oplever de ansatte en mistillid fra ledelsens side, når de ansatte henvender sig til ledelsen omkring opgaveprioritering og forventningsafstemning.

De ansatte prioriterer deres opgaver efter bedste formåen, men de kan ikke undgå, at nogle tidsfrister ikke bliver overholdt.

De ansatte har fået at vide, at de for eksempel skal prioritere mailbesvarelser og lade øvrige opgaver ligge, men at ’det øvrige’ dermed bare hober sig op.

Der er således ikke tale om reel prioritering eller aflastning af de ansattes arbejdsmængde og tidspres.

Frem for at aflaste de ansatte eller tilpasse arbejdsmængden i enheden, bliver de ansatte udsat for et stigende antal krav til deres opgaveløsning, hvilket gør arbejdet mere tidskrævende og stiller de ansatte i dilemmaer omkring, hvordan opgaverne skal løses.

Der kommer hele tiden nye opgaver til, bl.a. nye procedurer, digitaliseringsprojekter, samt nye IT-systemer, som ikke samarbejder med de gamle systemer og generelt er tidskrævende at arbejde med, hvilket betyder, at kerneopgaverne ikke bliver udført til tiden.

Endvidere bliver de ansatte ofte forstyrret af telefoniske henvendelser fra borgere eller kolleger, således at de ikke opnår en sammenhængende tid til at nå de tidskrævende opgaver.

Klagers bemærkninger

[Navn udeladt] har i klagen blandt andet anført, at der er iværksat en række tiltag til imødegåelse af den store arbejdsmængde og tidspres for de ansatte, hvilket Arbejdstilsynet ikke har inddraget i vurderingen.

Nævnet skal hertil bemærke, at virksomhedens forskellige tiltag anerkendes, men at nævnet ikke har fundet, at de har været tilstrækkelige eller har haft den fornødne tid til at forebygge de arbejdsmæssige og individuelle konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres.

[Navn udeladt] har i klagen påpeget nogle enkelte faktuelle fejl i påbuddet, herunder oplysninger om tilførsel af flere ressourcer.

Nævnet finder ikke, at de nævnte præciseringer ændrer på vurderingen af, at der på konstateringstidspunktet for afgørelsen forekom stor arbejdsmængde og tidspres i afdelingen, der ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Ifølge reglerne for arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det følger af samme regler, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om strakspåbud

Nævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke på tilsynstidspunktet i tilstrækkelig grad klart har tilkendegivet, at der på stedet blev afgivet et strakspåbud.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i besøgsrapporten af 3. oktober 2012 har afkrydset, at der er afgivet strakspåbud om forhold, som strider mod arbejdsmiljølovgivningen, herunder at forholdene skal bringes i orden straks.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Tilbagemeldingsfristen

Idet nævnet har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse i form af et strakspåbud og fastholdt afgørelsen således, at [Navn udeladt] ikke har planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med psykiske belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres, hjemvises spørgsmålet om fastsættelse af en tilbagemeldingsfrist på en tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Rådgiverpåbud

Nævnet finder ikke grundlag for påbuddet om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Nævnet lægger vægt på, at nævnet har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse i form af et strakspåbud og fastholdt afgørelsen således, at [Navn udeladt] ikke har planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med psykiske belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Efter reglerne om autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der var gældende på tilsynstidspunktet, afgives der ikke påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der alene træffes en afgørelse med krav om tilbagemelding indeholdende en tids- og handlingsplan.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse og afgive strakspåbud

Om arbejdets udførelse

Om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

‍

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

‍

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

‍

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Bilag 1 – Generelle forebyggelsesprincipper

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

‍

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Kapitel 3

Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

Det psykosociale område

‍

§ 36.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der giver anledning til, at Arbejdstilsynet afgiver påbud om psykisk arbejdsmiljø.

○

§ 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

○

§ 6 og § 36, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

1.

Forhindring af risici.

2.

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3.

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4.

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5.

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6.

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7.

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8.

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9.

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

1)

konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2)

konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.