Legislator Case Law & Legislation
X20140917201 DK

Løbende vedligeholdelse og eftersyn af mekanisk port

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

Løbende vedligeholdelse og eftersyn af mekanisk port

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden og konstaterede i den forbindelse bl.a., at den mekaniske port af fabrikat Nassau Door som benyttes i forbindelse med garagen, ikke havde haft et eftersyn inden for det sidste år.

Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved ikke at have sikret en løbende vedligeholdelse af porten, ligesom der ikke var gennemført lovpligtige eftersyn af porten hver 12. måned.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at virksomheden ikke ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig havde sikret, at den mekaniske port til stadighed blev holdt i forsvarlig stand.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 20. februar 2013 konstaterede, at virksomhedens mekanisk drevne port af fabrikat Nassau Door, som blev benyttet i forbindelse med en garage, ikke havde fået eftersyn inden for det sidste år.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke kunne forevises dokumentation for eftersyn af porten, men at porten ifølge eftersynsmærket sidst var efterset i 11. måned i 2009, dvs. over 3 år før Arbejdstilsynets besøg.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at den ene af portens fjedre var sprunget.

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. november 2013 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 31. maj 2013, hvor virksomheden fik afgørelse uden påbud om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved ikke at have sikret en løbende vedligeholdelse og ikke have gennemført lovpligtige eftersyn af porten hver 12. måned.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 31. maj 2013, hvor [navn udeladt] fik afgørelse uden påbud om at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved ikke at have sikret en løbende vedligeholdelse og ikke foretaget passende eftersyn af virksomhedens maskindrevne port, som benyttes i forbindelse med garagen.

Eftersom [navn udeladt] har bragt forholdene i orden, behøver virksomheden ikke at foretage sig yderligere.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomheden ikke ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig har sikret, at den mekaniske port til stadighed holdes i forsvarlig stand.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 20. februar 2013 konstaterede, at virksomhedens mekanisk drevne port af fabrikat Nassau Door, som blev benyttet i forbindelse med en garage, ikke havde fået eftersyn inden for det sidste år.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke kunne forevises dokumentation for eftersyn af porten, men at porten ifølge eftersynsmærket fra [navn udeladt] sidst var efterset i 11. måned i 2009, dvs. over 3 år før Arbejdstilsynets besøg.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endelig vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at den ene af portens fjedre var sprunget.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at det ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig skal sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand.

Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling.

Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet.

Resultaterne af eftersynet af tekniske hjælpemidler skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet.

Bemærkninger til klagen

Virksomheden har i klagen anført, at afgørelsen er uden proportion, da der ikke var tale om en forsætlig handling fra virksomhedens side, men et leverandørsvigt fra [navn udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det ikke efter reglerne er en forudsætning for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, at virksomheden har handlet forsætligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal desuden bemærke, at det efter reglerne i arbejdsmiljølovgivningen påhviler arbejdsgiveren at sikre, at det fornødne eftersyn har fundet sted.

Virksomheden har desuden anført, at der var opsat påbud om, at porten ikke måtte benyttes, før den var repareret.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at et skilt om at porten ikke må anvendes, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at porten ikke kan anvendes.

Virksomheden har endvidere anført, at forholdene var rettet inden Arbejdstilsynets næste besøg.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det afgørende for afgørelsen er de faktiske forhold, som Arbejdstilsynet har konstateret og fået oplyst ved tilsynsbesøget den 20. februar 2013, hvorimod det i klagen nævnte omhandler efterkommelsen af afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

…

Eftersyn og vedligeholdelse

§ 14.

Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i § 6 omhandlede krav.

Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling.

Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 77 i lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2.

Et teknisk hjælpemiddel, som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal efterses som anført i det følgende for at sikre, at de krav, der gælder for hjælpemidlets indretning og anvendelse, kan overholdes, og at beskadigelserne konstateres og kan afhjælpes i tide

Stk. 3.

Resultaterne af eftersynet af tekniske hjælpemidler omhandlet i stk. 2 skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet.

Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i særbekendtgørelser og i bilag 1.

Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende arbejdssteder, skal der medfølge dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn.

Stk. 4 …

…

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

-

Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

-

Om eftersyn af porte

○

§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 14, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

-

[adressater udeladt]

AFG#LOKDOK23 2014 9172 Historic

1.

Det tekniske hjælpemiddel skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig.

2.

Det tekniske hjælpemiddel skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang det har været udsat for specielle forhold, som kan have medført at anvendelse af hjælpemidlet ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fx ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →