Legislator Case Law & Legislation
X20140916801 DK

Ophævelse af påbud om hensigtsmæssig og tilstrækkelig instruktion pga. mangler ved påbud

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

AFG#LOKDOK23 2014 9168 Valid

Ophævelse af påbud om hensigtsmæssig og tilstrækkelig instruktion pga.

mangler ved påbud

AFG#LOKDOK23 2014 9168 Valid

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads, hvor der blev afgivet påbud om, at sikre mod nedstyrtning.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund desuden påbud om at give de ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om at give de ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt, at Arbejdstilsynet havde henvist til påbuddet om at sikre mod nedstyrtning (Arbejdstilsynets bilag 1), og allerede fordi der ifølge Arbejdstilsynets vurdering var sket en overtrædelse af disse regler konkluderede, at der tilsvarende var sket en overtrædelse af reglerne om instruktion af de ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynets begrundelse var mangelfuld, idet Arbejdstilsynet som begrundelse for afgørelsen alene havde henvist til § 18, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, samt til Arbejdstilsynets bilag 1 med påbud om at sikre mod nedstyrtning fra svalegang.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde til grund for afgørelsen, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse fremgik, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget spurgte projektchefen om, hvilken instruktion de ansatte havde fået i den konkrete arbejdsopgave, og at projektchefen henviste til APV’en på pladsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde desuden til grund, at virksomheden i tilbagemeldingen/klagen havde anført, at virksomheden løbende instruerede sine tømrersvende ved brug af virksomhedens aktive APV, som blev udarbejdet for hver enkelt byggesag og som løbende blev udformet under byggefasen, og at tømrerformanden tilbød at fremvise Arbejdstilsynet denne, hvilket Arbejdstilsynet afviste.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere til grund, at det af Arbejdstilsynets bilag 2 fremgik, at Arbejdstilsynet ikke fik adgang til APV’en ved tilsynsbesøget, men at det fremgår af Arbejdstilsynets udtalelse, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget blev tilbudt at se virksomhedens APV.

AFG#LOKDOK23 2014 9168 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2013 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. august 2012, hvor virksomheden fik påbud om at give de ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for Arbejdstilsynets afgørelse af 30. august 2012, om at [navn udeladt] skal give de ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion.

Det betyder, at afgørelsen ophæves, således at [navn udeladt] ikke skal efterkomme Arbejdstilsynets påbud.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har sandsynliggjort, at der var grundlag for at give [navn udeladt] påbud om at give de ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvilke faktuelle oplysninger Arbejdstilsynet har lagt vægt på i vurderingen af, hvorvidt virksomheden har givet de ansatte en tilstrækkelig instruktion i arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt, at Arbejdstilsynet har henvist til påbuddet om at sikre mod nedstyrtning (Arbejdstilsynets bilag 1), og allerede fordi der ifølge Arbejdstilsynets vurdering er sket en overtrædelse af disse regler konkluderer, at der tilsvarende er sket en overtrædelse af reglerne om instruktion af de ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynets begrundelse er mangelfuld, idet Arbejdstilsynet som begrundelse for afgørelsen alene har henvist til § 18, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, samt til Arbejdstilsynets bilag 1 med påbud om at sikre mod nedstyrtning fra svalegang.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund for afgørelsen, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse fremgår, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget d. 27. august 2013 spurgte projektchefen om, hvilken instruktion de ansatte havde fået i den konkrete arbejdsopgave, og at projektchefen henviste til APV’en på pladsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden til grund, at virksomheden i tilbagemeldingen/klagen har anført, at virksomheden løbende instruerer sine tømrersvende ved brug af virksomhedens aktive APV, som udarbejdes for hver enkelt byggesag og som løbende udformes under byggefasen, og at tømrerformanden tilbød at fremvise Arbejdstilsynet denne, hvilket Arbejdstilsynet afviste.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere til grund, at det af Arbejdstilsynets bilag 2 fremgår, at Arbejdstilsynet ikke fik adgang til APV’en ved tilsynsbesøget, men at det fremgår af Arbejdstilsynets udtalelse af 18. september 2013, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget blev tilbudt at se virksomhedens APV.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Af samme lov fremgår det, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ifølge reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdsgiveren sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkesfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen.

Den nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2 …

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 …

…

Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 4

Oplæring og instruktion

§ 18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

Stk. 2.

Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

…

AFG#LOKDOK23 2014 9168 Valid

-

Om instruktion i arbejdets udførelse

○

§ 17, stk. 1 og stk. 2 og § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 18, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdet udførelse, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004.

-

Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

AFG#LOKDOK23 2014 9168 Valid

1.

ansættelsen,

2.

forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,

3.

indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4.

indførelse af ny teknologi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →