Forebygge røveririsiko samt instruktion og oplæring

Forebygge røveririsiko samt instruktion og oplæring

Arbejdstilsynet afholdt tilsynsbesøg hos en dagligvarebutik og traf herefter afgørelse om, at virksomheden skal forebygge risikoen for røveri og traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet med pengehåndteringen samt afgørelse om, at det skal sikres, at medarbejderne får den fornødne oplæring samt instruktion, således at arbejdet kan udføres på farefri måde.

Et enigt nævn fastholdt begge afgørelser.

I forhold til røveririsikoen lagde nævnet blandt andet vægt på, at butikkens synlige pengehåndtering af større kontantbeløb udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, idet potentielle røvere har adgang til at aflure interne sikkerhedsprocedurer samt procedurerne for håndtering af større kontantbeløb.

I forhold til instruktion og oplæring lagde nævnet blandt andet vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold fremgår, at Arbejdstilsynet på forespørgsel om, hvorvidt man som medarbejder er instrueret i sikker pengehåndtering af ledelsen og medarbejder fik oplyst, at medarbejderne ikke er instrueret i sikker pengehåndtering.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. marts 2013, om at [navn udeladt] skal forebygge risikoen for røveri og traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet med pengehåndteringen i [navn udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden på møde den 17. december 2013 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. marts 2013, om at det skal sikres, at medarbejderne får den fornødne oplæring samt instruktion, således at arbejdet kan udføres på farefri måde.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 8. marts 2013, således at [navn udeladt] skal forebygge risikoen for røveri og traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet med pengehåndteringen i [navn udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder endvidere Arbejdstilsynets afgørelse af 8. marts 2013, således at det skal sikres, at medarbejderne får den fornødne oplæring samt instruktion, således at arbejdet kan udføres på farefri måde.

[navn udeladt] skal senest 4. februar 2014 indsende en skriftlig tids- og handleplan til Arbejdstilsynet.

Der henvises til Arbejdstilsynets afgørelse af 8. marts 2013 om planens nærmere indhold.

B E G R U N D E L S E

Afgørelse om at forebygge risikoen for røveri og traumatiske hændelser

Nævnet lægger vægt på, at butikkens synlige pengehåndtering af større kontantbeløb udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, idet potentielle røvere har adgang til at aflure interne sikkerhedsprocedurer samt procedurerne for håndtering af større kontantbeløb.

Nævnet lægger herved vægt på, at det ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 24. januar 2013 blev oplyst, at fraføring af penge fra kassen foregår synligt ved, at medarbejderen, som sidder i kassen, tæller pengene op, som skal fraføres.

I kassen er der altid minimum 3.000 kroner, og når der er 10.000 kroner i kassen, gives der alarm om, at der skal fraføres penge fra kassebeholdningen.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at den daglige leder, når der i løbet af dagen fraføres penge fra kassen, transporterer de fraførte penge igennem butikken synligt i hånden og ind på kontoret, hvor pengene deponeres i et pengeskab.

Denne proces foregår ca. 2 gange dagligt.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det blev oplyst, at medarbejderen selv kan fraføre penge, før kassebeholdningen når op på de tilladte max.

10.000 kroner, hvis medarbejderen syntes, at der er for mange penge i kassen.

Transporten af pengene foregår på samme synlige måde, som når den daglige leder frafører penge fra kassen.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det blev oplyst, at i tilfælde af, at der skal skiftes kasse i løbet af dagen, transporteres kasseindsatsen med pengene til og fra kontoret uden låg med synligt kig til pengene.

Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at der ikke findes et låg til kassens indsats.

Efter arbejdsmiljølovens regler skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Efter reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dette skal ske under hensyntagen til de generelle forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Af bilag 1 fremgår det bl.a., at der skal iværksættes foranstaltninger til forbedring af arbejdstagers sikkerhed og sundhed ved forhindring af risici, evaluering af risici, der ikke kan forhindres, samt hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Det fremgår endvidere af reglerne, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Klagers bemærkninger

[navn udeladt] har i klagen blandt andet anført, at Arbejdstilsynet undlader at foretage en konkret risikovurdering, og i stedet beskriver faktiske forhold og herefter vurderer disse som risikofyldte, uden hverken at kunne eller ville godtgøre denne vurdering.

Nævnet skal hertil bemærke, at der skal foretages en samlet, konkret vurdering af den enkelte sag sammenholdt med de relevante regler.

[navn udeladt] har desuden anført i klagen, at Arbejdstilsynet skriver i sin begrundelse for afgørelsen, at den baserer sig på butikkens beliggenhed og butikkens åbningstid.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet er enig i, at butikkens beliggenhed og butikkens åbningstid ikke i sig selv er forhold, der kan begrunde risiko for røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Afgørelse om, at medarbejderne får den fornødne oplæring samt instruktion

Nævnet lægger vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold fremgår, at Arbejdstilsynet på forespørgsel om, hvorvidt man som medarbejder er instrueret i sikker pengehåndtering af ledelsen og medarbejder fik oplyst, at medarbejderne ikke er instrueret i sikker pengehåndtering.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold fremgår, at Arbejdstilsynet på forespørgsel fik forevist en mappe med skriftlig procedure om pengehåndtering samt kasseopgørelse, men samtidig fik oplyst, at medarbejderne ikke er instrueret i procedure for pengehåndteringen.

Nævnet finder derved, at medarbejderne ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg ikke havde fået en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, således at arbejdet kan udføres på farefri måde.

Efter arbejdsmiljølovens regler, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Af samme lov fremgår det, at arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkesfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelserne er anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og [navn udeladt]s brev af 5. august 2013.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

…

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 …

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

…

Kapitel 4

Oplæring og instruktion

§ 18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

Stk. 2 …

-

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

-

Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser

○

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

-

Om instruktion

○

§ 17, stk. 1 og stk. 2 og § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 4 og § 18, i bekendtgørelse om arbejdet udførelse, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004.

1.

ansættelsen,

2.

forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,

3.

indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4.

indførelse af ny teknologi.