Legislator Case Law & Legislation
X20140916501 DK

Afgørelse uden påbud, om at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

AFG#LOKDOK23 2014 9165 Valid

Afgørelse uden påbud, om at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering

AFG#LOKDOK23 2014 9165 Valid

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 2. januar 2013, og traf herefter afgørelse uden påbud, om at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i en af deres butikker.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt afgørelsen, og lagde blandt andet vægt på, at den lille sorte kasse med kontanter ved 19.00-19.30 tiden flyttes til butikkens andet pengeskab, og at medarbejderen ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg havde oplyst, at der kan komme en del kontanter i kassen efter dette tidspunkt, hvor det således ikke er muligt at deponere penge, så det kan sikres, at kassebeholdningen kan holdes lav efter dette tidspunkt og frem til lukketid.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke kan fraføres kontanter fra skuffen i postbutikken i løbet af postbutikkens åbningstid, uanset mængden af kontanter i skuffen, hvorved der er en risiko for, at pengebeholdningen kan blive for stor.

AFG#LOKDOK23 2014 9165 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. oktober 2013 behandlet [Navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2013 om, at [Navn udeladt] skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [Butik udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2013, således at [Navn udeladt] skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold som følge af røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [Butik udeladt].

[Navn udeladt] skal senest den 3. januar 2014 indsende en skriftlig tids- og handleplan til Arbejdstilsynet.

Der henvises til Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2013 om planens nærmere indhold.

B E G R U N D E L S E

Nævnet finder, at der er grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2013, idet nævnet finder, at risikoen for vold og trusler i arbejdet med pengehåndteringen i [Butik udeladt] ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 2. januar 2013 konstaterede, at deponering af penge fra kassen foregår ved, at sedler fra kasseindsatsen overføres til en lille sort kasse med låg og spænderem, som er låst inde i et skab under selve kassen.

Under disse forhold er nævnet enig i, at deponeringen af pengene ikke kan foregå diskret.

At nøglen til skabet med boksen konkret befandt sig i kassen ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, finder nævnet på det foreliggende grundlag er med til at skærpe risikoen.

Af virksomhedens høringssvar til Arbejdstilsynet af 17. januar 2013 fremgår det, at nøglen til skabet under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg befandt sig i kassen, men at nøglen normalt er i den lukkeansvarliges besiddelse, og at den kan ligge i kassen, hvis den lukkeansvarlige ikke er til stede.

Nævnet lægger desuden vægt på, at den lille sorte kasse med kontanter ved 19.00-19.30 tiden flyttes til butikkens andet pengeskab, og at medarbejderen ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg har oplyst, at der kan komme en del kontanter i kassen efter dette tidspunkt, hvor det således ikke er muligt at deponere penge, så det kan sikres, at kassebeholdningen kan holdes lav efter dette tidspunkt og frem til lukketid.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der ikke kan fraføres kontanter fra skuffen i postbutikken i løbet af postbutikkens åbningstid, uanset mængden af kontanter i skuffen, hvorved der er en risiko for, at pengebeholdningen kan blive for stor.

Klagers bemærkninger

[Navn udeladt] har klaget over afgørelsen og har i klagen blandt andet anført, at Arbejdstilsynet i afgørelsen har lagt vægt på det forhold, at butikken ligger i et mindre landsbysamfund uden andre butikker i umiddelbar nærhed, og at dette medfører, at det er let at komme væk fra butikken.

[Navn udeladt] anfører hertil, at nærhed til andre butikker ikke er nogen garanti for, at det ikke er let at komme væk.

Desuden ligger butikken ikke isoleret, idet den ligger midt mellem private boliger.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet er enig i, at butikkens beliggenhed ikke er en faktor, der alene kan begrunde vurderingen af, om risikoen for vold og trusler i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering er forebygget tilstrækkeligt.

[Navn udeladt] har endvidere anført, at Arbejdstilsynet anvender butikkens røverihistorik til at beskrive en overordnet risiko for medarbejderne, hvilket [Navn udeladt] ikke finder viser, at arbejdet ikke er tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet er enig i, at det forhold, at der tidligere er begået røverier mod butikken, ikke alene kan begrunde risiko for røveri.

Nævnet finder dog, at tidligere begåede røverier mod butikken kan underbygge, at der er en vis risiko for røveri i butikken.

[Navn udeladt] har desuden anført, at butikken har foretaget en række forebyggende foranstaltninger i forbindelse med sikring af, at de ansatte ikke udsættes for vold eller trusler herom i forbindelse med røveri, hvilket Arbejdstilsynet ikke har inddraget i vurderingen.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet anerkender, at butikken har gjort flere forebyggende tiltag.

Der er blandt andet opsat kameraer og piktogrammer i butikken, overfaldsalarm i posthuset, og der er mulighed for at give alarmcentralen hemmelig besked, hvis man tvinges til at slå alarm fra.

Der er desuden etableret kikhul i bagdøren, ekstra lys i butikkens baggård, tidslås på pengeskabe og dropbox i udgangskassen.

Desuden instrueres medarbejderne omkring risiko for, og adfærd ved, røveri og der er meget fokus på instruktion af unge medarbejdere, ligesom sikkerhedsreglerne er ophængt og butikkens APV handleplan har fokus på røveririsici.

Nævnet finder imidlertid, at de forebyggende tiltag ikke i tilstrækkelig grad mindsker risikoen for røverier, idet der foregår synlig pengehåndtering, ligesom der er let tilgængelig adgang til kontanter i butikkens åbningstid, hvor der kan være kunder i butikken.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Fuldmægtig

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 …

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

AFG#LOKDOK23 2014 9165 Valid

-

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

-

Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser

○

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

○

§ 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →