Legislator Case Law & Legislation
X20080974601 DK

Tilskud til fredet ejendom

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

AFG#LOKDOK23 2008 9746 Valid

Tilskud til fredet ejendom

AFG#LOKDOK23 2008 9746 Valid

Ansøgning

Skatterådet anmodes om at give tilladelse til, at tilskud fra fond 1 på kr. 100.000 samt tilskud fra fond 2 på kr. 427.000 til reparation af taget, udskiftning af tagrender, reparation og kalkning af facader, istandsættelse/udskiftning af vinduer og udvendige døre på den fredede ejendom E ikke medregnes til spørgers skattepligtige indkomst, jfr.

Ligningslovens § 7E, stk. 2, idet der er givet offentligt tilskud til samme projekt fra Kulturarvsstyrelsen.

Afgørelse

Det ansøgte imødekommes.

Sagsfremstilling og begrundelse

Ejendommen E er fredet i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger § 3.

Det er oplyst, at fond 1 har bevilget et støttebeløb på kr. 100.000 samt at fond 2 har bevilget et støttebeløb på kr. 427.000 til reparation af taget, udskiftning af tagrender, reparation og kalkning af facader, istandsættelse/udskiftning af vinduer og udvendige døre på ejendom E.

Kulturarvsstyrelsen har ydet støtte på kr. 178.000 til samme projekt i henhold til lov om bygningsfredning og bevarelse af bygninger og bymiljøer § 16.

Ifølge ligningslovens § 7 E, stk. 1, medregnes tilskud, ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.

Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål.

Ifølge ligningslovens § 7 E, stk. 2, kan Skatterådet tillade, at andre tilskud ligeledes ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af ligningslovens § 7 E, stk. 1.

Kulturarvsstyrelsen har til projektet ydet et støttebeløb på kr. 178.000 i form af et tilskud.

Ifølge ligningslovens § 7 E, stk. 1, medregnes tilskud, ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.

Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen opfylder kravene i ligningslovens § 7 E, stk. 1, hvorfor tilskuddet derfor ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Da der fra er tale om tilskud til samme bygningsarbejder, som støtten fra Kulturarvsstyrelsen er givet til, er det SKATs opfattelse, at tilskuddene fra fond 1 og fra fond 2 opfylder betingelserne i § 7 E, stk. 2, og SKAT indstiller derfor, at det tillades at de nævnte tilskud ligeledes ikke skal medregnes til spørgers skattepligtige indkomst.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →