Svig – eksklusion – påtaleopgivelse

Svig – eksklusion – påtaleopgivelse

Resumé

Den 31. juli 2006 meldte medlemmet sig ledig hos sin a-kasse.

Medlemmet afleverede i den forbindelse nogle lønsedler.

A-kassen konstaterede i den forbindelse, at der var forskel på oplysningerne om arbejde på medlemmets dagpengekort for uge 22 i 2006 og oplysningerne på lønsedlen for uge 22-23 fra virksomheden YY.

Da medlemmet blev konfronteret med dette oplyste han, at han havde glemt at oplyse løntimerne på dagpengekortet.

Virksomheden YY havde efterfølgende i brev af 2. august 2006 meddelt a-kassen, at medlemmet havde 48 løntimer i uge 22.

A-kassen traf den 1. september 2006 afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge han havde modtaget med urette.

A-kassen indstillede samtidig til direktoratet, at medlemmet skulle slettes som medlem på grund af gentagen svig.

Medlemmet var tidligere tilbage i 2004 blev pålagt en effektiv karantæne for svig.

Direktoratet traf den 5. oktober 2006 afgørelse om at medlemmet havde handlet svigagtigt, og at han skulle slettes som medlem af a-kassen.

I forlængelse af direktoratets afgørelse havde Politimesteren i ZZ opgivet at tiltale medlemmet for bedrageri.

Påtaleopgivelsen var begrundet med, at der ikke vil kunne føre det til domfældelse nødvendige bevis for, at pågældende havde fortsæt til at undlade at give a-kassen oplysninger om sine indtægtsforhold.

Politimesteren lagde vægt på, at medlemmet selv den 31. juli 2006 til a-kassen oplyste, at han i den omhandlede periode havde arbejde, hvilket han dokumenterede med en lønseddel og at det skyldtes en forglemmelse, at løntimerne ikke var blevet oplyst.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

Nævnet fandt på baggrund af sagens oplysninger, herunder påtaleopgivelsen, at medlemmet ikke bevidst havde undladt at oplyse a-kassen om lønarbejdet i uge 22 i 2006 i den hensigt at modtage dagpenge med urette for de pågældende dage.

Nævnet fandt derimod, at forholdet måtte betragtes som sløseri og unøjagtighed og dermed uagtsomhed fra medlemmets side.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. september 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke, at De har handlet svigagtigt over for a-kassen.

De skal derfor ikke slettes som medlem.

Ankenævnet finder derimod, at De har handlet uagtsomt over for a-kassen.

De skal som følge heraf pålægges en karantæne.

Arbejdsdirektoratet vil beregne karantænens størrelse.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 5. oktober 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har på baggrund af sagens oplysninger, herunder påtaleopgivelsen vurderet, at De ikke bevidst har undladt at oplyse a-kassen om Deres lønarbejde i uge 22 i 2006 i den hensigt at modtage dagpenge med urette for de pågældende dage.

Ankenævnet finder derimod, at forholdet må betragtes som sløseri og unøjagtighed og dermed uagtsomhed fra Deres side.

De burde være klar over, at De ved at udfylde dagpengekortet uden at oplyse om arbejdstimerne fik udbetalt dagpenge med urette.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af vejledningen på dagpengekortet, at alt arbejde skal oplyses.

De har derfor afgivet urigtige oplysninger på dagpengekortet, idet De har oplyst 0 timer ud for den 29. maj, 30. maj, 31. maj og 1. juni 2006.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på tro og love har skrevet under på, at oplysningerne på dagpengekortet var rigtige.

Da De har handlet uagtsomt over for a-kassen, skal de gennemgå en karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2.

Ankenævnet hjemviser spørgsmålet om karantænens størrelse til Arbejdsdirektoratet.

–

De i perioden den 29. maj til den 1. juni 2006 (uge 22) har arbejdet i alt 48 timer,

–

De for samme periode modtog dagpenge, idet De på dagpengekortet ikke oplyste om ovennævnte timer,

–

det på forsiden af dagpengekortet fremgår, at et medlem skal læse vejledningen, inden udfyldelse af dagpengekortet,

–

det fremgår af vejledningen, at et medlem har pligt til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge,

–

De på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortet var korrekte,

–

a-kassen først den 31. juli 2006 blev opmærksom på, at De havde haft nogle arbejdstimer i uge 22 i 2006, og

–

Politimesteren i ZZ den 27. oktober 2006 har opgivet påtale mod Dem for bedrageri efter straffelovens § 279, idet der efter Politimesterens vurdering ikke vil kunne føre det til domfældelse nødvendige bevis for, at De havde fortsæt til at undlade at give a-kassen oplysninger om Deres indtægtsforhold.

Politimesteren har som begrundelse for påtaleopgivelsen lagt vægt på, at De selv den 31. juli 2006 til a-kassen oplyste, at De i den omhandlede periode havde arbejde, hvilket De dokumenterede med en lønseddel, og at De har forklaret at det skyldtes en forglemmelse, at løntimerne ikke var blevet oplyst.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 87, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og

–

§ 3 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet og påtaleopgivelsen af 27. oktober 2006.

På ankenævnets vegne

……………………

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

R E G L E R

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion med medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 3.

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.

Stk. 2.

En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3.

En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4.

Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.

Stk. 5.

Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først.

En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.

§ 7.

Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.