Strakspåbud/påbud med frist
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Strakspåbud/påbud med frist – ikke tilstrækkeligt belyst
Resumé
Arbejdstilsynet vurderede i forbindelse med et tilsynsbesøg den 22. juni 2006, at virksomhedens to falsemaskiner af mærket Stahl ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, idet det var muligt at række ind til falseknivene under maskinernes drift med risiko for skade/amputation af fingre/hænder som mulig følge.
I afgørelse af 29. juni 2006 gav Arbejdstilsynet påbud om at maskinerne skulle sikres.
Påbudet blev givet som et strakspåbud.
Det er i klagen bl.a. anført, at der ikke var grundlag for udstedelse af et påbud, idet maskinen skønnedes, at være sikret tilstrækkeligt, og at medarbejderne var instrueret.
Herudover er gjort gældende, at strakpåbudet var i strid med Arbejdstilsynets praksis og nævnets praksis.
Arbejdsmiljøklagenævnet ændrede delvist Arbejdstilsynets afgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet var enigt med Arbejdstilsynet i, at YY skulle sikre virksomhedens to falsemaskiner af mærket Stahl, således at de medarbejdere, der betjente maskinerne ikke kom i berøring/kontakt med falseknivene.
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt derimod ikke, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet på det foreliggende grundlag kunne tilslutte sig Arbejdstilsynets vurdering om at der var grundlag for at give et strakspåbud.
Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til xx´s bemærkninger om at afgørelsen om strakspåbud var i strid med Arbejdsmiljøklagenævnets praksis, herunder Arbejdstilsynets praksis i lignende sager.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser derfor spørgsmålet om der var grundlag for at udstede et strakspåbud til fornyet behandling og afgørelse i Arbejdstilsynet.
Vedr. klage over strakspåbud angående brug af falsemaskiner – YY
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. august 2007 behandlet xx´s klage på virksomhedens vegne over Arbejdstilsynets strakspåbud om at YY skal sikre at anvendelsen af virksomhedens falsemaskiner af mærket Stahl foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og således at medarbejderne, der betjener maskinerne, ikke kan komme i berøring/kontakt med falseknive.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at YY skal sikre virksomhedens to falsemaskiner af mærket Stahl, således at de medarbejdere, der betjener maskinerne ikke kommer i berøring/kontakt med falseknivene.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser derimod spørgsmålet om der var grundlag for at udstede et strakspåbud til fornyet behandling og afgørelse i Arbejdstilsynet.
Nævnet er opmærksomt på, at YY har efterkommet påbudet.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således delvist Arbejdstilsynets afgørelse af 29. juni 2006.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved besøget på YY den 22. juni 2006 konstaterede, at virksomheden havde 2 falsemaskiner af mærket Stahl, som ikke var CE-mærkede.
Arbejdstilsynet konstaterede herudover, at
Arbejdsmiljøklagenævnet har videre lagt til grund, at
I bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler står der i § 21, stk. 1, nr. 1, at maskiner skal være konstrueret således, at personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele.
Kan denne sikring ikke opnås ved maskinens konstruktion, skal sikring ske ved afskærmning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de omhandlede maskiner udgør en risiko for, at personer kan komme i berøring med farlige maskindele.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det ved tilsynsbesøget den 22. juni 2006 var muligt at række ind til falseknivene under maskinernes drift, med risiko for at blive klemt af falseknivene med skade/amputation af fingre/hænder som mulig følge.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 77.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet på det foreliggende grundlag kan tilslutte sig Arbejdstilsynets vurdering om at der i nærværende sag var grundlag for at give et strakspåbud.
Nævnet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til XX’s bemærkninger om at afgørelsen om strakspåbud er i strid med Arbejdsmiljøklagenævnets praksis, herunder Arbejdstilsynets praksis i lignende sager.
XX har i klagen anført, at virksomheden har ophængt skriftlige instruktioner om maskinbeskyttelse, og at der i virksomheden er en god sikkerhedskultur.
Nævnet skal hertil bemærke, at de beskrevne foranstaltninger ikke kan træde i stedet for afskærmning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske foranstaltninger.
–
begge maskiner var udstyret med knivfalse til tværfals,
–
knivfalsene havde en åbning på ca. 15 mm,
–
knivene var automatisk styret og gik ned imellem to valser med sammenløb, og
–
ingen af knivfalsene var forsynet med overskærm eller anden maskinsikring og at det umiddelbart var muligt at række ind i knivfalsene.
–
Arbejdstilsynet under besøget den 22. juni 2006 gav virksomheden påbud om straks at sikre de to falsemaskiner, således at de medarbejdere, der betjente maskinerne ikke kom i berøring/kontakt med falseknive, og
–
virksomheden i tilbagemelding af 5. juli 2006 til Arbejdstilsynet har oplyst, at påbudet er efterkommet.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 45, stk. 1, § 46 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,
–
§ 6 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som er ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, og
–
§ 19, § 21, stk. 1, nr. 1 og § 22, stk. 2 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 11. juni 2007 fra XX.
På klagenævnets vegne
Kopi til
xxx
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
1.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 46.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…………………
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler
Kapitel 3
Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler
Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning
§ 19.
Reglerne i dette kapitel gælder for tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af kapitel 2, herunder maskiner, der er leveret til brug før ikrafttrædelsen af kapitel 2, jf. bilag VIII.
Stk. 2.
For tekniske hjælpemidlers konstruktion, fremstilling, udstyr, udformning samt brugsanvisning gælder de almindelige bestemmelser i §§ 20-34.
Herudover gælder for visse tekniske hjælpemidler særlige bestemmelser.
Disse bestemmelser er anført i bilag IX.
§ 21.
I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet.
Det skal herunder sikres, at
………..
Stk. 2.
Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995.
§ 6.
Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.
1)
konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2)
forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,
3)
godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4)
anvendelse, vedligeholdelse og pasning.
1)
personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer,