Legislator Case Law & Legislation
X20071044401 DK

Unges arbejde ved tunge løft fra lager til transportkasser samt fra transportkasser til lager

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

Unges arbejde ved tunge løft fra lager til transportkasser samt fra transportkasser til lager

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

Resumé

Arbejdstilsynet, besøgte virksomheden, hvor det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger 3 unge, som er fyldt 16 år og som går i 10. klasse.

De unge arbejder i gennemsnit 5 timer ugentligt med udpakning af ruder samt placering af ruderne i lagerreoler.

De unges arbejdsopgaver indebærer

– Løft af ruder op fra kasser med en kant på 100-120 cm.

– Bæring af ruder fra kasserne til reoler.

Bæreafstanden kan variere fra få meter op til 20 m.

– Manuel isætning af ruder på hylder i reolerne fra gulvniveau, eller

– Løft af ruder op af trappestiger med henblik på at sætte ruderne på plads i reolerne.

– Ruderne kan veje fra få kg. op til 35 kg.

Arbejdstilsynet vurderede, at de unge udsættes for belastninger, der kan være sundhedsskadelige, da manuelt løft og bæring af ruder er kraftbetonet arbejde, som på kort eller lang sigt kan medføre gener i muskler, led og sener og som specielt kan give gener i ryg, nakke, skuldre og arme.

Arbejdstilsynet påbød virksomheden at træffe foranstaltninger, der sikrer, at unge under 18 år, ikke udsættes for tunge løft af ruder, herunder unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med løft af ruder fra kasser, bæring af ruder samt placering af ruder i reoler.

Arbejdet skal ske efter gældende bestemmelse om unges arbejde.

Nævnet tiltrådte Arbejdstilsynets påbud.

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. august 2007 behandlet en klage på vegne af yy over Arbejdstilsynets afgørelse af den 7. juni 2006 vedrørende påbud om, at virksomheden skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at unge under 18 år, ikke udsættes for tunge løft af ruder, herunder unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med løft af ruder fra kasser, bæring af ruder samt placering af ruder i reoler.

Nævnet traf følgende

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at unge under 18 år, ikke udsættes for tunge løft af ruder, herunder unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med løft af ruder fra kasser, bæring af ruder samt placering af ruder i reoler.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. oktober 2007.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. oktober 2007.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af den 7. juni 2006.

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

Virksomheden ved Arbejdstilsynets besøg oplyste, at virksomheden beskæftigede 3 unge, som var fyldt 16 år og som går i 10. klasse i gennemsnitlig 5 timer ugentligt

Det blev oplyst, at de unge arbejder med udpakning af ruder samt placering af ruderne i lagerreoler

Ruderne vejer fra få kg. op til 35 kg. og løftes op fra kasser med en kant på 100 – 120 cm.

Ruderne bæres fra få meter til op til 20 meter fra kasserne til reoler

Ruderne løftes fra gulvniveau op i reoler, eller op af trappestiger med henblik på at sætte ruderne på plads i reolerne.

Nævnet har desuden lagt til grund, at flere løft foregår med løft i og over skulderhøjde.

Ifølge Arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1, skal der ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejde for unge under 18 år tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Ifølge reglerne om unges arbejde må unge under 18 år ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling, og unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Ved løft af tunge byrder, må der tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik, at løftet foretages tæt ved kroppen, og at byrdevægten i videst muligt omfang ikke overstiger 12 kg.

Under tilsvarende hensyn skal det i enkelttilfælde tilstræbes, at der ikke foretages løft af byrder op til 25 kg.

Hvis byrden bæres over afstand, skal der ske en forholdsmæssig reduktion i byrdevægten.

Nævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at de unge der beskæftiges ved de manuelle løft og bæring af ruderne udsættes for belastninger, der kan være sundhedsskadelige, idet dels enkelte løft overstiger 12 kg, dels at løftene i øvrigt ikke kan foregå symmetrisk tæt på kroppen, og at der bæres over afstand, hvilket betyder at der skal ske en forholdsmæssig reduktion i byrdevægten.

I Nævnets behandling af sagen er indgået det af Dem fremsendte brev af 26. oktober 2006, samt kopi af skrivelse af 17. oktober 2006 fra xx Bedriftssundhedstjeneste, hvoraf det for så vidt angår påbudet om unges arbejde fremgår at ingen ansatte pt. arbejder med udpakning af ruder og placering af ruder i lagerreoler.

Hertil skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at oplysninger om mulige løsninger, herunder helt, delvis eller midlertidig efterkommelse af Arbejdstilsynets afgørelse med påbud og vurdering og kontrol heraf, ikke henhører til nævnets kompetence.

Der henvises derfor til, at virksomheden kan rette henvendelse herom til Arbejdstilsynet.

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 60, stk.1 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

§ 9 og § 13, jf. Bilag 6, nr. 9 i bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

På klagenævnets vegne

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 60

…………

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…….

Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

Kapitel 3 - Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke må udføre

§ 9.

Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved de i §§ 11-16 nævnte former for arbejde, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

………

§ 13.

Unge må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling, og unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås, jf. bilag 6, nr. 6), 9), 10), og 11).

Bilag 6 - Ikke udtømmende liste over arbejde, som kan medføre andre sikkerheds- og sundhedsfarer, som unge under 18 år ikke må udføre

………

…..

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

AT – Vejledning E.0.2 om ikke undervisningspligtige unge

1.

Område, definitioner og generelle bestemmelser

Denne At-vejledning oplyser om de regler, der gælder for unge 15- 17-årige, som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, samt om enkelte særregler, der gælder for unge, uanset om de er omfattet af undervisningspligten eller ej.

At-vejledningen beskriver reglerne i bekendtgørelse om unges arbejde.

Denne bekendtgørelse omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder arbejde i arbejdsgiverens private hjem og arbejde i familievirksomheder.

Bekendtgørelse om unges arbejde omfatter ikke privatsfæren, det vil sige de unges arbejde for forældre, vennetjenester o.l., da dette normalt ikke er erhvervsmæssigt.

Bekendtgørelse om unges arbejde deler de unge under 18 år ind i tre hoved‑kategorier

Børn og unge under 13 år.

Denne gruppe må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver.

De 13‑ og 14‑årige samt ældre unge, der er undervisningspligtige.

Denne gruppe må udføre det arbejde for en arbejdsgiver, der er tilladt i bilag 7 til bekendtgørelsen.

For denne gruppe henvises der til At-vejledningen om undervisningspligtige unges arbejde

De 15- 17‑årige, der ikke er undervisningspligtige.

Denne gruppe må udføre alt arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er forbudt ifølge bekendtgørelsen.

Herunder gælder nogle særregler for unge, der er fyldt 15 år, men ikke nødvendigvis er uden for undervisningspligten

……

2.3.

Forbud mod sundhedsskadelige fysiske påvirkninger

Unge må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Ved løft, træk og skub af tunge byrder skal der tages særligt hensyn til den unges alder og fysik.

Løftet skal foretages midt foran og tæt på kroppen, mellem midtlårs og albuehøjde, og byrdevægten må normalt ikke overstige 12 kg, jævnfør bilag 6 nr. 9 og nr. 10.

Skal byrden bæres over afstand (dvs. mere end ca. 2 meter), skal der ske en forholdsmæssig reduktion af byrdevægten.

Generelt bør løft og bæring undgås, ved at man bruger egnede tekniske hjælpemidler.

AFG#LOKDOK23 2007 10444 Valid

9)

Ved løft af tunge byrder, må der tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik, at løftet foretages tæt ved kroppen, og at byrdevægten i videst muligt omfang ikke overstiger 12 kg.

Under tilsvarende hensyn skal det i enkelttilfælde tilstræbes, at der ikke foretages løft af byrder op til 25 kg.

Hvis byrden bæres over afstand, skal der ske en forholdsmæssig reduktion i byrdevægten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →