Medlem var chauffør i fragtfirma, der opsagde ham til fratræden den 15. december 2006, fordi han blev syg og fik kørselsforbud i 6 måneder, arbejdsgiver skulle betale g-dage

Medlem var chauffør i fragtfirma, der opsagde ham til fratræden den 15. december 2006, fordi han blev syg og fik kørselsforbud i 6 måneder, arbejdsgiver skulle betale g-dage

Resumé

Medlem var chauffør i fragtfirma, der opsagde ham til fratræden den 15. december 2006.

Opsigelsen var ikke begrundet, men det fremgår af sagen, at den skete fordi han på grund af sygdom den 14. november 2006 af sin læge fik kørselsforbud i 6 måneder.

Medlemmet fik sygedagpenge til den 17. december 2006.

Nævnet fandt, at det forhold, at medlemmet af medicinske årsager fik kørselsforbud i 6 måneder ikke kunne begrunde anvendelse af bortfaldsreglen om egen skyld.

Da han ikke modtog sygedagpenge på de krævede g-dage for mandag og tirsdag den 18. og 19. december 2006, var der ikke bortfaldsgrund efter reglen om modtagelse af sygedagpenge, idet nævnet i den forbindelse bemærkede, at medlemmet ifølge ansættelsesaftalen skulle arbejde mandag til fredag og altså ikke på lørdage, hvorfor de krævede g-dage var belagt korrekt.

Nævnet traf herefter afgørelse om, at arbejdsgiver skulle betale de krævede g-dage.

Dato 20. august 2007

X A-kasse

X A-kasse har ved brev af 12. februar 2007 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 16. august 2007.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som chauffør den 15. december 2006.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at sygefravær i ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag bevirker, at den periode beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra sygefraværets start.

Herefter har nævnet lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M ifølge foreliggende lønsedler inden for de sidste 4 uger forud for sygefraværets start har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M ifølge lægeerklæring fik nedlagt kørselsforbud i 6 måneder af medicinske årsager.

Dette forhold kan ikke begrunde anvendelse af reglen om medlemmets egen skyld, hvorfor der ikke foreligger bortfaldsgrund i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Herudover har nævnet lagt vægt på, at M ifølge oplysningsseddel fra kommunen modtog sygedagpenge i perioden 11. til 17. december 2006.

Da han således ikke modtog sygedagpenge på g-dagene, foreligger der ikke bortfaldsgrund efter reglen i § 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at M ifølge ansættelsesaftalen skulle arbejde mandag til fredag og altså ikke på lørdage, hvorfor de krævede g-dage for mandag og tirsdag den 18. og 19. december 2006 er belagt korrekt.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke foreligger andre bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 18. og 19. december 2006 udgør i alt kr. 1334,00, som skal indbetales af A til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1.

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 4. september 2006 var ansat som chauffør hos A, der i brev af 15. december 2006 opsagde ham til fratræden samme dag.

Opsigelsen var ikke begrundet, men det fremgår af sagen, at den skete, fordi han på grund af sygdom fik kørselsforbud fra den 14. november 2006 i 6 måneder.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at M var ansat på fuld tid og at han skulle arbejde mandag til fredag fra kl. 14.00 til 22.00 (fredag til kl. 21.30).

Det fremgår videre, at M var sygemeldt fra den 23. oktober 2006.

Der foreligger oplysningsseddel fra Y Kommune om, at M fik sygedagpenge i perioden 11. til 17. december 2006.

Der foreligger endvidere lægeerklæring af 14. november 2006, hvoraf fremgår, at M af medicinske årsager fik nedlagt kørselsforbud i 6 måneder.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 15. december 2006.

A-kassen har ved brev af 29. januar 2007 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 18. og 19. december 2006 til medlemmet.

Arbejdsgiver har på skema svaret A-kassen, at medlemmet blev opsagt, da han på grund af sygdom fik kørselsforbud i 6 måneder.

Herefter har A-kassen ved brev af 12. februar 2007 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det fremgår af sagen, at A-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema.

Arbejdsgiver har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet ikke var opfyldt, da han var sygemeldt, samt at medlemmet på grund af kørselsforbud ikke kunne fortsætte ansættelsesforholdet.

2.

Regler

Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84 .

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punkt omhandlede beløb.

Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.

Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen.

Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8.

Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1 .

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

Stk. 2.

Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag.

Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.

Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for en G-dag er A-indkomst.

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.

Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

1)

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1)

bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2)

har været ansat som lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i ansættelsen.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

Stk. 2.

…

1)

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8)

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

Stk. 2.

A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen.

Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

1)

arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.