Hjemvisning af spørgsmålet om overskydende timer, medlemmet havde tidligere klaget over denne del også, henvisning til tidligere klage
Statutory Text (4 Articles)
Hjemvisning af spørgsmålet om overskydende timer, medlemmet havde tidligere klaget over denne del også, henvisning til tidligere klage
Resumé
Efter indberetning traf a-kassen afgørelse om dagpenge med urette, overskydende timer, tilbagebetaling og sanktion.
Direktoratet hjemviste sagen.
A-kassen traf herefter ny afgørelse.
Medlemmet klagede over denne afgørelse ved brev af 7. november 2006.
I klagen henviste medlemmet til sine tidligere indsigelser.
A-kassen oversendte fejlagtigt afgørelsen til direktoratet med den bemærkning, at medlemmet ikke havde klaget.
Direktoratet traf herefter afgørelse, men ikke om spørgsmålet om overskydende timer, da medlemmet efter direktoratets opfattelse kun havde klaget over dele af a-kassens afgørelse og ikke over dette spørgsmål.
Medlemmet var ikke enig i spørgsmålet om ukontrollabel arbejdstid.
Efter ankenævnets opfattelse, havde medlemmet med sin klage af 7. november 2006 klaget over hele a-kassens afgørelse af 2. november 2006, idet medlemmet henviste til sin tidligere indsigelse, som medlemmet heller ikke havde fået medhold, i afgørelsen af 2. november 2006.
Ankenævnet hjemviste derfor spørgsmålet om overskydende timer.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. august 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet hjemviser spørgsmålet om overskydende timer.
Spørgsmålet om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samt spørgsmålet om tilbagebetaling og sanktion på denne baggrund behandles særskilt af ankenævnet.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Efter ankenævnets opfattelse, har De med klage af 7. november 2006 klaget over hele a-kassens afgørelse af 2. november 2006, idet De henviser til Deres tidligere indsigelse, som De heller ikke havde fået medhold i i afgørelsen af 2. november 2006.
De skriver efterfølgende (efter henvisningen til tidligere) i klagen af 7. november 2006
”Min accept af forliget skal således stadig ses med dette forbehold: …”, og den efterfølgende præcisering indeholder ikke bemærkninger om overskydende timer.
Dette kan efter ankenævnets opfattelse ikke anses som en begrænsning af Deres klage til udelukkende at omhandle den del, der bliver uddybet.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke specifikt har oplyst, at De ønsker at begrænse klagen, at De ikke senere har udtalt at De ønsker at begrænse klagen.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De i klagen over direktoratets afgørelse stadig er uenig i spørgsmålet om overskydende timer.
Efter reglerne kan en klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnet hjemviser spørgsmålet om overskydende timer til direktoratet, idet der ikke foreligger en afgørelse fra direktoratet vedrørende dette spørgsmål.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til § 99, stk. 1, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
FF
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Gammel Strand 36, 1019 København K
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 99.
Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
…
…
–
A-kassen den 30. maj 2006 traf afgørelse om, at De havde modtaget dagpenge med urette, idet De havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og idet De havde overskydende timer, og om at De skulle tilbagebetale de med urette modtagne dagpenge og skulle pålægges sanktion.
– De klagede over a-kassens afgørelse ved e-mail af 12. juni 2006,
– De kom med yderligere bemærkninger den 12. juli 2006, herunder om Deres uenighed i spørgsmålet om overskydende timer,
–
Direktoratet bad a-kassen om at gennemgå indkomståret 2005,
–
a-kassen herefter traf ny afgørelse den 2. november 2006 i stedet for afgørelsen af 30. maj 2006,
–
De klagede over denne afgørelse ved brev af 7. november 2006, hvor De i klagen henviste til Deres tidligere indsigelse,
–
a-kassen oversendte afgørelsen til direktoratet med bemærkning om, at De ikke havde klaget,
–
direktoratet herefter traf afgørelse – men ikke om overskydende timer, da De efter direktoratets opfattelse kun havde klaget over en del af a-kassens afgørelse, og
–
De i Deres klage over direktoratets afgørelse erklærede Dem uenig i spørgsmålet om ukontrollabel arbejdstid.