Rengøring af kyllingefangere

Rengøring af kyllingefangere – højtryksrensning

Resumé

I forbindelse med et tilsynsbesøg fik Arbejdstilsynet oplyst, at virksomhedens ejer selv rengjorde kyllingefangerne efter endt arbejdsdag.

Kyllingefangerne blev rengjort ved brug af højtryksrensning uden brug af åndedrætsværn.

Arbejdstilsynet vurderede, at højtryksrensningen uden brug af åndedrætsværn udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvorfor virksomheden fik påbud om, at arbejdet med rengøring af kyllingefangerne udføres, så påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås, herunder at der iværksættes effektive foranstaltninger, så indånding af aerosoler indeholdende frigjort materiale fra kyllingefangerne undgås.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse.

Nævnet vurderede, at det beskrevne arbejde med højtryksrensning af kyllingefangere udgjorde en sundhedsmæssig risiko.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ved højtryksrensning af kyllingefangere blev frigjort materialer i form af afføring, fjer og snavs.

Strøelsen ville kunne indeholde mikroorganismer i form af bakterier, svampesporer og endotoxiner.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved højtryksrensning dannedes aerosoler, dvs. tåger af mikroskopiske vanddråber, som ved indånding kunne trænge ned i luftvejene.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. juni 2007 behandlet Deres klage på virksomhedens vegne over Arbejdstilsynets afgørelse af 3. juli 2006 over påbud om at virksomheden skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet med rengøring af kyllingefangerne således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås, herunder iværksætte effektive foranstaltninger, så indånding af aerosoler indeholdende frigjort materiale fra kyllingefangere undgås.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet med rengøring af kyllingefangerne således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås, herunder iværksætte effektive foranstaltninger, så indånding af aerosoler indeholdende frigjort materiale fra kyllingefangere undgås.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 31. august 2007.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 7. september 2007.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 3. juli 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt mulig undgås.

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning fra biologiske agenser, skal der iværksættes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ulykker og sundhedsskader.

Det fremgår af § 1, stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse, at § 5 også gælder for arbejde, som udføres af arbejdsgiver selv.

Klagenævnet vurderer, at det beskrevne arbejde med højtryksrensning af kyllingefangere udgør en sundhedsmæssig risiko.

Klagenævnet har herved lagt vægt på, at der ved højtryksrensning af kyllingefangere frigøres materialer i form af afføring, fjer og snavs.

Strøelsen vil kunne indeholde mikroorganismer i form af bakterier, svampesporer og endotoxiner.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ved højtryksrensning dannes aerosoler, dvs. tåger af mikroskopiske vanddråber, som ved indånding kan trænge ned i luftvejene.

Til det i klagen anførte, om, at der ikke tidligere har været gener eller sygdom i forbindelse med højtryksrensningen, skal nævnet bemærke, at højtryksspuling af kyllingefangere uden anvendelse af eksempelvis åndedrætsværn frembyder en reel risiko for udvikling eksempelvis infektionssygdomme og lungesygdomme.

Det beskrevne arbejde kan derfor ikke anses for at være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i arbejdsmiljølovens forstand.

Til det i klagen anførte, om, at påbudet savner hjemmel, skal nævnet bemærke, at nævnet af ovennævnte grunde ikke er enige heri.

Efter nævnets vurdering kan der i henhold til § 5 i bekendtgørelse om agenser og arbejdsmiljø stilles krav om, at der træffes foranstaltninger, så indånding af aerosoler undgås.

Nævnet skal gøre opmærksom på, at der er valgfrihed med hensyn til hvilken metode virksomheden vil anvende til opfyldelse af påbudet.

Såfremt virksomheden vurderer, at den af Arbejdstilsynet foreslåede løsning om anvendelse af åndedrætsværn ikke er hensigtsmæssigt, kan virksomheden vælge en anden løsning, som kan give tilstrækkelig sikkerhed.

Dette kan eventuelt ske ved, at virksomheden henvender sig til Arbejdstilsynet for at få nærmere vejledning om andre løsninger.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser endvidere til

På klagenævnets vegne

……….

Kopi til

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 11. september 2006 fremstillet sagen på følgende måde

”Afgørelsen er truffet efter et tilpasset tilsyn udført den 17. januar og 3. februar 2006.

Besøgene gav anledning til 5 påbud, som alle er påklaget.

Klagerne behandles hver for sig.

Det følgende vedrører således alene påbuddet vedrørende højtryksrensning.

Ved besigtigelse af indfangningen af kyllinger konstaterede Arbejdstilsynet, at indfangningen foregik ved hjælp af kyllingefangere — maskiner, som griber kyllingerne og via et transportbånd fører dem ned i nogle skuffer.

Det konstateredes blandt andet, hvordan der på maskinen sad organisk materiale fra kyllingerne og fra gulvet i hallen, hvor kyllingerne havde gået.

Ved besøget den 17. januar 2006 på virksomhedens hjemadresse konstaterede Arbejdstilsynet, at der i en hal stod en kyllingefanger, som havde været i brug.

Det blev oplyst, at kyllingefangerne efter brug rengøres i denne hal ved brug af højtryksrensning, og at denne rengøring udelukkende udføres af vognmand yy.

Ved Arbejdstilsynets besøg kunne de tilstedeværende ikke finde noget åndedrætsværn.

yy oplyste den 3. februar, at han dagligt rengør 3 kyllingefangere ved højtryksspuling, og at han ikke anvender åndedrætsværn under dette arbejde.

Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund, at højtryksrensningen uden brug af åndedrætsværn udgør en sundhedsmæssig risiko.

Ved vurdering har Arbejdstilsynet lagt vægt på

På baggrund af virksomhedens høringssvar har Arbejdstilsynet yderligere tilføjet, at de anvendte regler også gælder for arbejde udført af arbejdsgiver selv.

Arbejdstilsynet har i påbudet stillet krav om, at arbejdet med rengøring af kyllingefangerne udføres, så påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås, herunder at der iværksættes effektive foranstaltninger, så indånding af aerosoler indeholdende frigjort materiale fra kyllingefangerne undgås.

I vejledningen har Arbejdstilsynet anført, at kyllingefangerne eventuelt kan rengøres på anden måde end ved højtryksrensning, eller at der ved højtryksrensning kan anvendes egnede åndedrætsværn.”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 3. juli 2006 følgende afgørelse

”Højtryksrensning af kyllingefangere

(Arbejdsmiljøproblem nr.

)

Arbejdstilsynet har besøgt yy den 17. januar og den 3. februar 2006.

Ved besøget den 17. januar 2006 talte Arbejdstilsynet med vognmand YY, værkstedsansvarlig …, kørselsleder …, kørselsleder ……. og sikkerhedsrepræsentant ……..

Ved besøget den 3. februar 2006 talte Arbejdstilsynet med vognmand YY, kørselsleder …. og sikkerhedsrepræsentant …….

Arbejdstilsynet var repræsenteret ved …………

Vi har modtaget virksomhedens høringssvar (tilføjet med kursiv), som er indgået i vurderingen, men ikke har medført nogen ændring i Arbejdstilsynets vurdering i forhold til det fremsendte udkast.

Beskrivelse

Virksomhedens høringssvar lyder

“Arbejdstilsynet anfører i deres vurdering, at “højtryksrensning af kyllingefangerne uden brug af åndedrætsværnemidler udgør en sundhedsmæssig risiko for luftvejene.” Og i vejledningen peger tilsynet på, at “der kan anvendes egnede åndedrætsværnemidler,..”.

Arbejdstilsynet anfører ganske rigtigt i beskrivelsen af forholdene, at rengøringen udelukkende foretages af vognmand yy, hvorfor krav om brug af personlige værnemidler savner hjemmel.”

Arbejdstilsynet har ved besøg den 23. januar 2006 overværet 4 af virksomhedens ansatte udføre arbejde med indfangning af kyllinger hos landmand ……………...

Indfangningen af kyllinger foregik ved hjælp af en kyllingefanger som ses på billederne herunder.

…….

Ved besøget den 17. januar 2006 på virksomhedens adresse …..konstaterede Arbejdstilsynet at en kyllingefanger, som havde været i brug til indfangning af kyllinger, var placeret i en trailer, som var kørt ind i en hal.

Virksomhedens værkstedsansvarlige ….. oplyste, at kyllingefangerne rengøres i hallen ved brug af højtryksrensning samt at rengøringen udelukkende foretages af vognmand YY.

YY kunne ikke finde åndedrætsværnemidler i hallen og oplyste desuden, at der ikke anvendes åndedrætsværnemidler i forbindelse med højtryksrensningen.

Ved besøget den 3. februar 2006 blev det af vognmand YY oplyst, at han dagligt rengør 3 kyllingefangere, som har været i brug til kyllingeindfangning og han kunne bekræfte, at han foretager denne rengøring ved højtryksspuling i hallen og at han ikke anvender åndedrætsværnemidler under højtryksrensningen.

Vurdering

Arbejdstilsynet vurderer, at højtryksrensning af kyllingefangerne uden brug af åndedrætsværnemidler udgør en sundhedsmæssig risiko for luftvejene.

Vurderingen er foretaget ud fra

Virksomhedens bemærkninger giver ikke anledning til en ændret vurdering, da de anvendte regler også gælder arbejde udført af arbejdsgiver jf. også bekendtgørelsens § 1.

Påbud

Virksomheden skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet med rengøring af kyllingefangerne således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås, herunder iværksætte effektive foranstaltninger, så indånding af aerosoler indeholdende frigjort materiale fra kyllingefangerne undgås.

Påbudet skal efterkommes senest fredag den 1. september 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel

Vejledning

Kyllingefangerne kan eventuelt rengøres på anden måde end ved højtryksrensning eller der kan ved højtryksrensningen anvendes egnede åndedrætsværnemidler, som kan beskytte mod faste partikler, væskeformige aerosoler og mikroorganismer.

Der henvises til At-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn, som kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk under fanen regler.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest fredag den 8. september 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 at 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.”

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

xx har i brev af 28. juli 2006 anket afgørelsen

”Arbejdstilsynet har den 3. juli 2006 meddelt vort medlem, YY Vognmandsforretning …..,…… et påbud om højtryksrensning af kyllingefangere (Arbejdsmiljøproblem nr.: ).

xx skal hermed, på vegne at vort medlem yy Vognmandsforretning …., …… klage over påbudet.

Arbejdstilsynets vurdering lyder, at “højtryksrensning af kyllingefangerne uden brug af åndedrætsværnemidler udgør en sundhedsmæssig risiko for luftvejene.” Og tilsynet vejleder følgelig virksomheden i at ændre fremgangsmåde subsidiært at “der kan anvendes egnede åndedrætsværnemidler.

Arbejdstilsynets vurdering består imidlertid af blot teoretiske ræsonnementer, som hverken omfatter en konstateret eller en dokumenteret sundhedsskadelig eller blot generende luftforurening.

Dertil kommer, at virksomheden kan oplyse

Det sidste forhold fremgår også af Arbejdstilsynets beskrivelse af forholdene.

Et krav om brug at personlige værnemidler savner derfor hjemmel, hvilket tilsynet ikke kan ændre ved en kreativ brug af § 5 til at stille krav dækket af § 6 stk. 2 i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø.

Påbuddet bør derfor ophæves.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 11. september 2006 udtalt følgende

”Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at de foreliggende konstateringer og oplysninger sammenholdt med den generelle viden om højtryksspuling udgør et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en sundhedsrisiko.

Der henvises til beskrivelsen af den konstaterede forurening af maskinerne, samt de ubestridte oplysninger om, at rengøringen foregår med højtryksspuling.

Der henvises i øvrigt til den i påbudet indeholdte redegørelse for den generelle viden om udviklingen af aerosoler ved højtryksrensning og de sundhedsmæssige risici, aerosolerne medfører.

Med hensyn til hjemlen, er det Arbejdstilsynets opfattelse, at der er hjemmel til det stillede krav i den anvendte § 5 i bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 med senere ændringer.

Arbejdet er omfattet af bekendtgørelsen ifølge § 1, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 3.

Det fremgår af bekendtgørelsens områdebestemmelser § 1, stk. 3, at § 5 også gælder for arbejde, som udføres af arbejdsgiver selv.

Arbejdstilsynet er klar over, at metodekravet i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, hvorefter der kan stilles direkte krav om anvendelse af personlige værnemidler, alene finder anvendelse i forhold til ansatte.

Det forhold, at der i § 6 er hjemmel til at stille et mere præcist metodekrav i forhold til ansatte, kan imidlertid ikke efter Arbejdstilsynets opfattelse føre til, at der ikke i henhold til den bredere formulerede § 5 kan stilles krav om, at der træffes foranstaltninger, så indånding af aerosoler undgås.

Brug af egnede åndedrætsværn er alene anvist som en af flere mulige løsninger på problemet.

Arbejdstilsynet finder derfor, at påbudet bør fastholdes.”

5.

Nyt efter klagen

xx har i brev af 16. oktober 2006 udtalt følgende

”Arbejdsmiljøklagenævnet har i brev af 4. oktober 2006 anmodet xx om eventuelle bemærkninger til ovenstående herunder eventuelle bemærkninger til Arbejdstilsynets udtalelse herom dateret 11. september 2006.

Virksomheden vurderer højtryksrensning som nødvendig.

Arbejdstilsynets eneste oplysning til støtte for tilsynets vurdering af, at der foreligger en konkret risiko lyder

“[Navn] kunne ikke finde åndedrætsmidler i hallen og oplyste desuden, at der ikke anvendes åndedrætsmidler i forbindelse med højtryksrensningen” Tilsynet oplyses også om, at kun vognmanden “dagligt rengør 3 kyllingefangere,….”

Arbejdstilsynets vejledning af virksomheden lyder, at “kyllingefangerne kan eventuelt rengøres på anden måde end ved højtryksrensning eller der kan ved højtryksrensning anvendes egnede åndedrætsværnemidler.

Sagen består således i al sin enkelhed i, at Arbejdstilsynet afgiver et påbud på baggrund af ovenfor nævnte oplysning om en manglende brug af åndedrætsværnemidler og vejleder virksomheden i at træffe denne foranstaltning.

Som Arbejdstilsynet beskriver i sin udtalelse findes hjemmel til et præcist metodekrav i § 6 stk. 2, som vognmanden imidlertid ikke omfattes af.

Tilsynet vælger at ‘løse’ spørgsmålet ved i stedet at anføre en bredere formuleret hjemmel — en ‘løsning’ som er absurd al den stund, at påbuddets eneste oplysning til støtte for afgørelsen er det manglende åndedrætsværnemiddel.

xx finder, at tilsynets afgørelse savner grundlag og hjemmel, hvorfor Arbejdsmiljøklagenævnet bør ophæve afgørelsen.”

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. ……………….

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2……..

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse, håndtering, udvikling og bestemmelse af, biologiske agenser.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere andet arbejde, som på grund af sin art eller de forhold, hvorunder det foregår, indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser.

Bilag 2 indeholder eksempler på sådant arbejde.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 4.

Dog gælder følgende bestemmelser kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver: § 3, § 6, stk. 2, §§ 7-10 og § 16.

§ 5.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås.

Stk. 2.

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning fra biologiske agenser, skal der iværksættes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ulykker eller sundhedsskader.

Bilag 2

Liste over eksempler på arbejde, der kan indebære påvirkning fra biologiske agenser, jf. § 1, stk. 2.

………….

3.

Arbejde, der indebærer kontakt med dyr eller animalske produkter.

……………

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v

AT-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn, marts 2003, se vedlagte.

–

Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 17. januar 2006 fik oplyst, at kyllingefangerne efter endt arbejdsdag blev rengjort i en hal ved brug af højtryksrensning.

Det blev endvidere oplyst, at rengøringen blev foretaget af vognmand YY , og

–

YY efterfølgende den 3. februar 2006 oplyste, at han dagligt rengjorde 3 kyllingefangere, og at han ikke anvendte åndedrætsværn i forbindelse med dette arbejde.

–

§ 38, stk.1, § 39 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 1, jf. bilag 2, nr. 3 og § 5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, jf. nr. 864 af 10. november 1993.

–

AT-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn fra marts 2003

–

arbejdets omfang (1 person renser 3 kyllingefangere dagligt)

–

at der ved højtryksrensning dannes aerosoler, dvs. tåger af mikroskopiske vanddråber, som kan trænge ned i luftvejene

–

at aerosolerne ved højtryksrensning vil indeholde frigjort materiale, som kan føres med ned i luftvejene

–

at det frigjorte materiale i dette tilfælde typisk vil være strøelse, afføring, fjer og snavs

–

at der er risiko for, at strøelsen indeholder mikroorganismer i form af bakterier, svampe, svampesporer og endotoxiner,

–

at summen af mikroorganismer udgør en sundhedsmæssig risiko

–

at der ved inhalering af mikroorganismer kan opstå en række forskellige helbredseffekter, typisk slimhindeirritation, bronchitis, astma, allergisk alveolitis og toksisk alveolitis

–

at afføringen blandt andet indeholder ammoniak, typisk i så store mængder, at det ætser kyllingernes fødder, og dermed også vil kunne skade luftvejene hos mennesker

–

at fjer og snavs indebærer en potentiel risiko for indhold af mikroorganismer som Campylobacter og Salmonella, der begge medfører sygdom i mennesker

–

Der rengøres dagligt 3 kyllingefangere ved højtryksrensning.

–

Ved højtryksrensning dannes aerosoler, dvs. tåger af mikroskopiske (usynlige) vanddråber, der er så små, at de kan trænge ned i luftvejene.

Ved højtryksrensning af kyllingefangere vil disse aerosoler indeholde frigjort materiale fra kyllingefangerne, som så kan føres med aerosolerne ned i luftvejene.

–

Materialer som frigøres fra kyllingefangerne ved højtryksrensningen vil typisk være;

–

Strøelse fra gulvet i hallen hvor kyllingerne befinder sig.

Der er en sandsynlighed for at strøelsen indeholder mikroorganismer i form af bakterier, svampe, svampesporer og endotoxiner.

Det er mængden/summen af mikroorganismer, der udgør den sundhedsmæssige risiko, ikke den enkelte art eller stamme af mikroorganismen.

Ved inhalering af mikroorganismer kan der opstå en række forskellige helbredseffekter.

Egentlige infektioner er sjældne.

Typisk opstår slimhinde irritation, bronchitis, astma, allergisk alveolitis og toksisk alveolitis.

–

Afføring fra kyllingerne.

Afføringen indeholder bl.a. ammoniak typisk i så store mængder, at det ætser kyllingernes fødder, og dermed vil det også kunne skade luftvejene hos mennesker.

–

Fjer og snavs fra kyllingerne med en potentiel risiko for indhold af mikroorganismer som Campylobacter og Salmonella, der begge medfører sygdom i mennesker.

–

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 77 stk. 1, § 38 stk. 1 og § 39

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø, som ændret ved bekendtgørelse nr. 998 af 16. december 1997 og bekendtgørelse nr. 177 af 23. marts 1998 § 1 og § 5

–

Højtryksrensning af kyllingefangerne vurderes at være nødvendig.

–

Metoden har ikke givet anledning til hverken gener eller sygdom.

–

Rengøringen foretages udelukkende af vognmand yy.

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.