Træk og skub af palleløfter læsset med 600 kg

Træk og skub af palleløfter læsset med 600 kg

Resumé

Arbejdstilsynet havde truffet afgørelse om, at virksomheden skulle sikre at træk og skub af varer var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden skulle bruge hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og indrette arbejdspladsen, således at sundhedsskadelige belastninger blev undgået.

Arbejdstilsynet havde ved et tilsynsbesøg i et supermarked konstateret, at en ansat trak/skubbede en palleløfter med 30 kasser øl og en samlet vægt på 600 kg.

Dette arbejde blev udført 1-6 gange om ugen.

Da Arbejdstilsynet aflagde besøg foregik flytningen af paller på et lager, hvor gangen havde en bredde på 1,3 m.

Der var således et frirum på 25 cm på hver side af pallen.

Pallen skulle drejes to gange i sving på 90º for at komme fra en vareelevator og hen på plads.

Gangarealet var på besøgstidspunktet smallere end sædvanligt, fordi butikken var under ombygning, og lageret derfor var fyldt op.

Normalt var gangen 2,2 m bred - dvs. med 70 cm frirum på hver side af pallen.

Gulvet var i øvrigt plant.

Hver palle skulle køres på plads på lageret og siden fra lageret op i butikken.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at håndtering af en palleløfter med en byrde på 600 kg kunne indebære en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt derfor påbudet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. juni 2007 behandlet [klagers navn udeladt] klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 12. september 2006 om, at virksomheden skal sikre at træk og skub af varer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden skal bruge hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og indrette arbejdspladsen, således at sundhedsskadelige belastninger undgås.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal sikre at træk og skub af varer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden skal bruge hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og indrette arbejdspladsen, således at sundhedsskadelige belastninger undgås.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 12. september 2006.

[Virksomhedens navn udeladt] skal senest den 15. august 2007 give Arbejdstilsynet besked om, hvornår og hvorledes problemet bliver løst.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 10. august 2006 konstaterede, at ansatte trækker/skubber paller med 30 kasser øl med en samlet vægt på ca. 600 kg.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske sundhed.

Det fremgår af § 7 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det beskrevne arbejde er omfattet af bekendtgørelsen om manuel håndtering.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om træk og skub af en genstand.

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Det fremgår af § 3, stk. 1 og stk. 2 bekendtgørelsen om manuel håndtering.

Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed, den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt tages i betragtning.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4.

En skønsmæssig vurdering af risikoen ved de samlede forhold, er således afgørende for, om forholdene indebærer en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko på kort og langt sigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder at håndteringen af en palleløfter med en byrde på ca. 600 kg kan indebære en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at byrdens vægt kræver anvendelse af stor muskelkraft, når palleløfteren skal sættes i gang.

Anvendelse af så stor muskelkraft indebærer i sig selv en risiko for overbelastning af muskler.

Tilsvarende indebærer det stor muskelkraft at stoppe palleløfteren, når den er i bevægelse.

Det indebærer også en risiko for overbelastning af muskler og led samt risiko for at blive ramt af pallen/palleløfteren, hvis det ikke lykkes at stoppe palleløfterens bevægelse og den derved kommer ud af kontrol.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at transport af den enkelte palle indebærer flere retningsskift.

–

arbejdet udføres 1-6 gange om ugen med en manuel palleløfter,

–

arbejdet ikke udføres af den samme person hver gang,

–

da Arbejdstilsynet aflagde besøg var lageret indrettet med gange, som havde en bredde af 1,3 m.

Der var således et frirum på 25 cm på hver side af pallen, der har en bredde på 80 cm.

Pallen skulle drejes to gange i sving på 90º for at komme fra vareelevatoren og hen på plads,

–

gangarealet var på besøgstidspunktet smallere end sædvanligt, fordi butikken var under ombygning, og lageret derfor var mere fyldt end sædvanligt.

Normalt er lagergangen 2,2 m bred - dvs. med 70 cm frirum på hver side af pallen,

–

gulvet er plant og jævnt, og

–

pallen med øl skal køres på plads i lageret og siden op i butikken.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 38, stk. 1 og § 39, nr. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

–

§ 7, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, og

–

§ 2, § 3, stk. 1 og stk. 2, § 4 samt bilag til § 4 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Klagers navn udeladt] har oplyst, at situationen er midlertidig på grund af ombygning.

I den forbindelse kan oplyses, at arbejdsmiljøloven ikke skelner mellem midlertidige og varige situationer.

[Klagers navn udeladt] har også oplyst, at der alene er tale om 1-6 transporter pr. uge.

I den forbindelse kan henvises til, at Arbejdsmiljøklagenævnet i begrundelsen har lagt vægt på forholdene omkring den enkelte håndtering.

Endvidere har [klagers navn udeladt] anført, at der ikke er plads til at anvende en selvkørende palleløfter.

I den forbindelse kan henvises til Arbejdstilsynets udtalelse af den 9. november 2006, hvoraf det fremgår, at en selvkørende palleløfter og etablering af ny elevator ikke er eneste mulige løsninger på problemet.

Endelig har [klagers navn udeladt] anført, at Arbejdstilsynet ikke længere lægger vægt på dokumentation for igangssætningskraft og vedligeholdelseskraft, hvorfor disse forhold ikke længere skal tillægges betydning.

I den forbindelse kan henvises til Arbejdsmiljøklagenævnets begrundelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om en samlet vurdering af forholdene, herunder om det kræver anvendelse af muskelkraft for at igangsætte og vedligeholde transporten.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelse af 9. november 2006

”…

Sagens indhold

Baggrunden for afgørelsen er et tilsynsbesøg den 10. august 2006, hvor virksomheden - et supermarked efter konceptet [navn udeladt] - blev vurderet til at være en niveau-2-virksomhed.

Arbejdstilsynet fandt anledning til at afgive reaktioner om seks forhold.

De tre er afgivet som afgørelse (rapport om væsentligt problem), de øvrige tre som vejledning.

Afgørelserne er sendt i høring den 21. august 2006 og der er ikke indgået høringssvar.

Afgørelse er derefter truffet den 12. september 2006.

Alle de tre afgørelser er påklaget.

Klagerne er i Arbejdstilsynet behandlet i hver sin sag.

Nærværende vedrører derfor alene afgørelsen om træk og skub af paller.

Det fremgår, at Arbejdstilsynet ved besøget konstaterede, at paller med øl stod oplagret i virksomhedens kælder.

Det blev oplyst, at pallerne af de ansatte transporteres ved hjælp af en palleløfter fra stueplan til lageret i kælderen og senere fra kælder til butik i stueplan.

Hver palle var læsset med 30 kasser øl og havde en vægt på cirka 600 kg.

Der blev desuden oplyst, at der ugentligt håndteres en til seks paller mellem lager og butik.

Arbejdstilsynet konstaterede, at pallerne var placeret, så de for at komme på plads skulle stoppes og igangsættes mindst 2 gange.

Passagen fra placeringen på lageret og hen til elevatoren var på besøgstidspunktet cirka 11 meter lang og 1,3 meter bred.

Det blev oplyst, at passagen normalt var 2,2 meter bred.

Arbejdstilsynet vurderede, at træk og skub af paller med øl ikke foregik sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet lagde ved vurderingen vægt på minimum 2 stop og igangsætninger, samt den smalle passage.

Ved afgørelsen kræves, at virksomheden sikrer, at træk og skub af varer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at virksomheden skal bruge hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og indrette arbejdspladsen, så de sundhedsskadelige belastninger undgås.

Som hjemmel for kravet er henvist til Arbejdsmiljølovens § 38 og bekendtgørelse om manuel håndtering § 3, stk. l og § 6.

I vejledningen til kravet er henvist til At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub afsnit 8.

…

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har den 31. oktober 2006 besøgt virksomheden for en ny besigtigelse på baggrund af klagen.

Som det fremgår af vedlagte notat om besøget, er det - selv med en passage på 2,2 meter - nødvendigt med flere igangsætninger, opbremsninger og retningsændringer for hver håndtering af en palle.

Se den udarbejdede skitse over forholdene i lageret.

Udover det skitserede er der også igangsætning og opbremsning i forbindelse med pallens håndtering ud eller ind af elevator i stueplan, samt retningsændringer under transporten i stueplan.

…”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

I udkast til ”Rapport over væsentlige problemer” af 21. august 2006 har Arbejdstilsynet bl.a. skrevet følgende

”…

Beskrivelse

I kælderen står paller med øl oplagret.

Følgende blev oplyst

Øl og vand ankommer på paller til lageret i stueplan.

Herefter skal personale transportere pallen ned i kælderen (eller ind i butik, hvis der er plads).

Dette foregår ved hjælp af en palleløfter (foto 1).

Pallen skubbes ind i elevator og skubbes ud i lager i kælder (foto 2).

Fra kælderen skal pallen igen ved hjælp af palleløfteren op i butik.

En palle bestod af 30 kasser øl med en vægt på cirka 600 kilogram i alt.

Alt afhængig af om det var høj- eller lavsæson for salg af øl skulle en til seks paller ugentlig håndteres op eller ned fra lager i kælder til butik.

Arbejdstilsynet konstaterede følgende

Alt afhængig af, hvor der er plads på lageret, skal pallen stoppes og igangsættes mindst 2 gange for at komme omkring et 90° hjørne og ind på plads langs med væggen.

På besøgstidspunktet var pallen placeret cirka 11 meter fra elevatorudgangen.

Passagen hvorpå pallen skulle transporteres var 1,3 meter.

Det blev dog oplyst, at normalt var passagen 2,2 meter.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at træk og skub af paller med øl ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det vurderes ud fra, at der er mindst 2 stop og igangsætninger/retningsændringer, samt den smalle passage der er at komme rundt på.

Afgørelse

Virksomheden skal sikre, at træk og skub af varer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden skal bruge hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og indrette arbejdspladsen, således at sundhedsskadelige belastninger undgås.

Hjemmel

Vejledning

Vurdering af træk og skub er beskrevet i At-vejledning nr. D.3.1 om løft, træk og skub i afsnit 8.

Vejledningen findes på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk under “regler”.

Af denne fremgår det, at manuel træk/skub med palle med vægt under 200 kg normalt ikke indebærer problemer, hvorimod manuel træk/skub af palle med vægt over 500 kg altid indebærer problemer.

I området mellem 200 kg og 500 kg er det en konkret vurdering af de forværrende faktorer om træk/skubbet er sundhedsmæssigt forsvarligt.

…”

I Arbejdstilsynet udkast til ”Tilsynsrapport” af 21. august 2006 var fastsat en frist til den 2. oktober 2006, hvor virksomheden skulle meddele, hvordan og hvornår problemet forventes løst.

Arbejdstilsynet traf den 12. september 2006 afgørelse i overensstemmelse med udkast til ”Tilsynsrapport” og ”Rapport over væsentlige problemer” af 21. august 2006.

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

[Klagers navn udeladt] har i brev af 27. september 2006 på vegne af virksomheden klaget over Arbejdstilsynets afgørelse.

Følgende fremgår af klagen

”…

[Klagers navn udeladt] skal hermed på vegne af vort medlem [virksomhedens navn udeladt] klage over arbejdsmiljøproblem nr.

Vi skal på baggrund af nedenstående betragtninger anføre, at der ikke er grundlag for det afgivne arbejdsproblem

Derfor må det samlet konkluderes, at arbejdet med transport af paller med øl og vand foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde og at en erstatning af den nuværende palleløfter med en selvkørende palleløfter vil give virksomheden en meget stor økonomisk udgift, der ikke står i forhold til den nuværende transport af øl og vand, idet dette vil kræve en udskiftning af virksomhedens nuværende vareelevator.

Vi vil for så vidt det er nødvendig fremkomme med yderligere kommentar på et senere tidspunkt.

…”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 9. november 2006 vurderet følgende

”…

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynet fastholder, at den beskrevne håndtering af paller ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Arbejdstilsynet har herved foretaget en helhedsvurdering, hvori indgår byrdens vægt og det hjælpemiddel, som anvendes, sammenholdt med de forskellige forhold ved ruten, som byrden transporteres ad.

Det er herved tillagt afgørende betydning, at ruten indebærer flere igangsætninger, opbremsninger og retningsændringer.

Der foreligger ikke dokumentation for igangsætnings- og vedligeholdelseskraft, idet retningslinjerne herom ikke længere anvendes i praksis, jf. herved At-vejledning D.3.1 afsnit 8.

Efter Arbejdstilsynets vurdering er konstateringen af byrdens vægt, hjælpemidlet og besigtigelsen af den beskrevne rute tilstrækkeligt til at vurdere, at der er en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, og at de i afgørelsen nævnte bestemmelser dermed er overtrådt.

Til klagers anbringende om den økonomiske belastning for virksomheden ved at skulle etablere en ny elevator kan Arbejdstilsynet bemærke, at anskaffelse af en selvkørende palleløfter ikke nødvendigvis er den eneste mulige løsning på problemet, og hvis virksomheden vælger denne løsning, kunne der eventuelt anskaffes en til hver etage, så hjælpemidlet ikke skulle transporteres med elevatoren.

Arbejdstilsynet indstiller, at afgørelsen fastholdes.

…”

5.

Nyt efter klagen

Efter klagen har Arbejdstilsynet aflagt besøg i virksomheden.

Dette besøg er beskrevet i Arbejdstilsynet notat af 2. november 2006

”…

Vedr.

Arbejdsmiljøproblemnummer om manuel transport af paller med øl og vand

I brevet fremgår det, at der savnes dokumentation for, at værdier nævnt i At-vejledning D.3.1 overskrides.

Det drejer sig om værdierne 400 N ved igangsætning og 200 N som vedligeholdelseskraft.

Det fremgår af At-vejledning at retningslinjerne for skub og træk, hvor igangsætningskraften ikke bør overstige 400 N, og vedligeholdelseskraften ikke bør overstige 200 N, ikke længere bruges i praksis, fordi der er for stor måleusikkerhed ved målinger “i marken”.

Disse værdier ligger imidlertid til grund for retningslinjerne for træk og skub bl.a. på skråt underlag, hvor de kan baseres på beregninger.

I dag foretages risikovurderingen i forhold til en helhedsvurdering.

Der kan ikke foretages en risikovurdering baseret på kun én faktor.

De faktorer der er lagt til grund for vurderingen er

Praktiske erfaringer peger på, at løftevogne, rullecontainere, trådbure o.l. med en totalvægt (vogn plus eventuel palle plus last) på under 200 kg sjældent vil volde problemer ved kortvarig transport på jævnt, vandret, kørefast underlag og under gode pladsforhold.

Er totalvægten på mellem 200 og 500 kg, kan det være kritisk, afhængigt af de øvrige faktorer, der er til stede, mens totalvægte på 500 kg eller derover næsten altid vil være problematiske.

Igangsætning, opbremsning og retningsændring giver store kraftpåvirkninger ved træk og skub.

Nedenstående er en skitse af kælderen hvor pallerne oplagres.

Herudover er der transportvejens retningsændringer på stueetagen hvor pallerne leveres.

Klager anfører i sit brev at 0,25 meters frirum på hver side af pallen giver tilstrækkelig plads til at det er muligt at køre med pallen på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Der er dog ikke tale om, at pallen blot skal køres lige ud i passagen.

Pallen skal manøvreres ind på plads langs væggen, hvilket kræver retningsændring.

Ved en 2,2 meter bred passage vurderer Arbejdstilsynet fortsat, at passagen er smal til den pågældende manøvrering.

…”

[Klagers navn udeladt] har i brev af 30. november 2006 oplyst

”…

På vegne af vores medlem [virksomhedens navn udeladt], skal [klagers navn udeladt] fremkomme med yderligere bemærkninger til behandlingen af klagesagen vedrørende træk og skub af paller.

I forbindelse med transportvejen er den normale passage for paller i kælderen på 2,2 meter og med en pallebredde på 80 cm. er der en frit rum for pallen 70 cm. på hver side, hvilket må vurderes, at det er muligt at udføre passagen med paller sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarligt.

Den smalle passage, som Arbejdstilsynet konstaterede på deres besøg den 10. august 2006 skyldes, at virksomheden på daværende tidspunkt var under ombygning og derfor var der ekstraordinært mange varer opmagasineret i lageret.

Manuel transport af paller i virksomheden foregår kun 1 til 6 gange om ugen, dvs. højst en manuel håndtering pr. dag.

Det betyder, at den belastning som kroppen udsættes for er minimal, idet restitutionen mellem hver manuel håndtering er lang.

Desuden, når der i den samlede vurdering af den manuelle håndtering at paller, såsom det tekniske hjælpemiddel, underlag og pladsforhold, er det klart, at håndteringen af paller foregår fuldt sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarligt.

I At-vejledningen D.3.1 nævnes det, at anvendelse af selvkørende palleløfter kan være påkrævet, når der er tale om, at arbejdet kræver hyppige igangsætninger, opbremsninger og retningsændringer.

Her kan der ikke være tale om, at 2 til 3 igangsætninger, opbremsninger og retningsændringer, der finder sted ca. 1 til 2 gange om dagen, kan angives som værende hyppige forekommende.

Da en selvkørende palleløfter, som nævnt af Arbejdstilsynet, bør anvendes, har en længde på ca. 1,65 meter betyder det, at den ikke kan anvendes, idet det ikke er muligt at håndterer en selvkørende palleløfter, idet bredden i gangen ved elevatoren er ca. 2 meter.

Dette umuliggør anvendelse af en selvkørende palleløfter, da det vil kræve store konstruktionsmæssige ændringer af gangen.

For så vidt angår manglende dokumentation for igangsætningskraften og vedligeholdelseskraften, nævner Arbejdstilsynet, at denne dokumentation ikke længere anvendes.

Det må jo nødvendigvis betyde, at der ikke skal tillægges den store betydning for vægten af byrden, således at når de øvrige forhold som pladsen omkring pallen, underlag og det tekniske hjælpemiddel er optimale, understreger det, at arbejdet med håndtering at pallen i [virksomhedens navn udeladt] foregår sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarligt.

På denne baggrund mener vi stadig ikke, at der ikke hjemmel for udstedelse af det pågældende påbud vedrørende manuel håndtering af paller i virksomheden.

…”

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet sendte den 6. december 2006 [klagers navn udeladt] brev af 30. november 2006 til partshøring hos virksomhedens sikkerhedsrepræsentant.

Sekretariatet har ikke modtaget bemærkninger i den anledning.

[Klagers navn udeladt] har oplyst, at arbejdet ikke udføres af den samme person hver gang.

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

Kapitel 1 - Område og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter manuel håndtering af byrder ved arbejde, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, jf. lovens §§ 2 og 3.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Bekendtgørelsen indeholder supplerende detailregler i forhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse.

§ 2.

Ved manuel håndtering forstås, at en person eller flere personer i fællesskab flytter, herunder løfter, læsser, bærer, slæber m.v., eller støtter en byrde, det være sig genstand, person eller dyr.

Kapitel 2 - Arbejdets udførelse

§ 3.

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Stk. 3.

Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.

§ 4.

Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i bilaget opregnede faktorer.

Stk. 2 .

…

Bilag til § 4 – Vurderingsfaktorer

1.

Byrdens beskaffenhed

Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis byrden

2.

Den nødvendige fysiske anstrengelse

En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis den

3.

Arbejdsstedets beskaffenhed

Arbejdsstedets beskaffenhed kan øge risikoen for sikkerhed eller sundhed, hvis

4.

Arbejdsforhold i øvrigt

Arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis det medfører et eller flere af følgende forhold

–

[virksomhedens navn udeladt]

–

[virksomhedens navn udeladt], att.

Sikkerhedsrepræsentant [navn udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C.

–

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 38, stk. 1

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1 og § 6

1)

Arbejdstilsynet tilkendegiver, at passagen for pallen den pågældende dag er smal.

Den pågældende dag var passagen målt til 1,30 meter.

Normalt er passagen. som det også fremgår af beskrivelsen 2,2 meter.

På grund af ombygning i butikken var der i denne periode en øget opmagasinering af varer på lageret.

Dette er årsag til, at passagen var reduceret.

Da pallen har en bredde på ca. 0,8 meter, giver det med en bredde på 1,3 m., et frirum omkring på ca. 0.25 meter på hver side af pallen.

Dette frirum må vurderes til at give en tilstrækkelig plads til, at det er muligt at køre med pallen på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

2)

For så vidt angår antallet af paller, der transporteres ved manuel transport, er der tale om 1 til 6 paller om ugen.

Denne relative lave mængde kan ikke medføre, at transporten af paller kan anses som sikkerheds- og sundhedsmæssig uforsvarligt.

Da transporten foregår på et plan og jævnt underlag, kan den kraft, som der anvendes ved transport af en palle, efter vor vurdering ikke overskrider de kraftstørrelser, som der nævnes i At-vejledning nr. D.3.1 - nemlig 400 N ved igangsætning og 200 N som vedligeholdelseskraft.

Desuden mangler der dokumentation fra tilsynets side, at disse kræfter overskrider de værdier, der nævnes i At-vejledningen D.3.1.

3)

Hvis virksomhed skal anvende tekniske hjælpemidler, som f.eks. en selvkørende palleløfter, vil det kræve, at virksomheden skal investerer flere hundrede tusinde kr. i en ny vareelevator, idet en selvkørende palleløfter ikke vil kunne være i virksomhedens nuværende vareelevator.

Så set i forhold til antal paller, som der modtages (1 til 6 paller om ugen), vil dette være en økonomisk meget dårlig løsning.

–

Vægt.

–

Igangsætninger og retningsændringer.

–

Passagens bredde på 2,2 meter.

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

…

–

er for tung eller for stor

–

er uhåndterlig eller vanskelig af få fat på

–

er i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig

–

er placeret på en sådan måde, at den skal holdes eller håndteres i en vis afstand fra kroppen, eller med bøjet eller drejet krop

–

på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne påføre den beskæftigede kvæstelser, navnlig hvis han rammes af den.

–

er for stor

–

kun kan foregå ved, at kroppen drejes

–

kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig

–

foregår med kroppen i en ustabil position.

–

arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, navnlig i højden

–

gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er af en sådan art, at fodtøj glider på det

–

arbejdsstedets indretning eller forholdene i øvrigt forhindrer håndtering af byrder i en arbejdshøjde eller i en arbejdsstilling, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig

–

gulv eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at byrden må håndteres i forskellige højder

–

gulv eller støttepunkt er ustabilt

–

temperaturen, fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

–

for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen

–

utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller restituering

–

løftning, sænkning eller transport over for store afstande

–

et arbejdstempo, der pålægges den beskæftigede af en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.